– En sæbe holder naturligvis ikke for evigt, siger hun. Men hun håber alligevel, at de kan være med til at starte en bevidsthed om, at små skridt også gør en forskel, og hun opfordrer til bevidst forbrug i stedet for overforbrug.
– Jeg synes det er vigtigt, at man skaber nogle lommer for sig selv, hvor man lige kan trække vejret og drage lidt selvomsorg for sig selv. Især i den tid, vi lever i nu med klimaangst, usikkerhed og krig, der er det meget nemt at gå i panik. Det er vigtigt at huske på, at ens handlinger betyder noget, og hvis man kan skabe et fællesskab om at træffe nogle grønne og bæredygtige valg, så er man med til at sætte en dagsorden og gøre en forskel. Også selvom det kun er med små skridt, som ved at købe en fast sæbe i stedet for en pumpesæbe i plastik. Måske kan det inspirere andre, og så bliver det den nye normal på et tidspunkt.
Svaneke Sæbehus ligger på Nansensgade 8 og har åbent fra 10-16.
– Men det er ikke altid, jeg lige overholder lukketiden. Hvis man kommer forbi efter klokken 16, og døren er åben, og flagene er ude, så kommer man bare ind, siger hun.