Det er nemlig allerede planlagt at der skal ændres på tidsrammen, så der fremadrettet kan hentes pakker i hele butikkens åbningstid. Han maner og også bekymringerne for medarbejdernes velbefindende til jorden, for det er blandt andet for medarbejdernes skyld, ændringen er lavet.
– I forhold til Nexø har vi lavet et pakkerum i forbindelse med kasse 1. Pakkerne har tidligere været udleveret i forbindelse med lageret midt i butikken. Ændringen har betydet en væsentlig nemmere arbejdsgang for medarbejderne. Tilgangen for kunderne er via kasse 1 i hele butikkens åbningstid.
– I tidsrummet 10-17 er der minimum to personer til rådighed for kunderne, hvoraf den ene fokuserer på postudlevering, Scan&Betal samt kassebetjening afhængig af behov. Den anden medarbejder har en primær kassefunktion.
Er man kunde i Kvickly i Rønne og kan mærke pulsen stige og frygten for forandringer trænge sig på, kan man dog ånde lettet op. Informationsdirektøren oplyser nemlig også, at der ikke er tale om en model, der generelt bredes ud til andre butikker. Og også i Nexø er der håb - i hvert fald for de, der tager skridtet videre fra Facebook og går til uddeleren selv med deres klager og kommentarer.
– Vi lytter altid til kunderne, når vi laver ændringer – og evaluerer efter et stykke altid om ændringerne virker efter hensigten, og om kunderne er tilfredse med det, slutter han.