Lokalplan skal godkendes
Der har været mange forslag til, hvad der skulle erstatte DLG's bygninger, herunder et mislykket forsøg på et kulturhus.
Indtil videre er samtlige planer gået i vasken, og der mangler da også stadig at falde de sidste ting på plads denne gang, fortæller havnedirektøren. Den største forhindring er i denne sammenhæng, at der skal godkendes en lokalplan, som tillader Gefion Group at opføre de nye bygninger. Men selvom det er for tidligt at lade propperne springe, så glæder Carsten Andersen sig over den "betingede aftale", som han understreger, det fortsat er.
– Jeg synes, det ligner et rigtig godt projekt. Det falder godt i hak med, at man vil øge indbyggertallet på Bornholm, og at vi mangler boliger. Det er positivt. Det gode for Nexø Havn er, at det passer godt ind i udviklingen, vi er i gang med, hvor by og havn hænger sammen, fortæller direktøren, der ser flere fordele ved udsigterne til flere boliger i Nexø.
– I forbindelse med kommende offshore-aktiviteterne, hvor vi højst sandsynlig bliver servicehavn, kommer der en masse arbejdspladser i Nexø, og dem skal der også være boliger til. Det er lige i tråd med det. Jeg håber, at kommunen kan se det gode i det, men i sidste ende er det lokalplanen, der skal igennem, siger Carsten Andersen og fortsætter: