”Virksomhederne bruger arrangementerne dels som inspirationsdage, men det kan også være den gode mulighed for virksomheden for at lave en dag for hele personalegruppen, hvor man får talt ting igennem og nye ideer på tavlen. Man kan se på hverdagen med nye øjne med hjælp fra friske ideer og en samlet personalegruppe.”
Bornholmsk detailhandel er som udgangspunkt præget af små, lokalt ejede butikker, hvor mange satser på specialiserede produkter og håndværk, ofte med fokus på øens unikke kultur og turisme. Detailhandlen spiller en vigtig rolle i Bornholms økonomi, men udfordres af sæsonudsving og konkurrence fra onlinehandel. Samarbejde og netværk mellem virksomheder kan være et godt rygstød for virksomhedernes innovation og vækst.
”Der er deltagere fra samme brancher, men de ser ikke hinanden som konkurrenter. Det er mere et spørgsmål om at lære fra hinanden og sammen. Ikke to virksomheder er ens, så det som den ene virksomhed kan bruge og tage med hjem, er ikke sikkert den anden bruger. De lader sig måske inspirere til at gøre noget andet. Det er den fælles udvikling, som er central i en branche, hvor man er rigtige gode til at støtte hinanden,” runder Lone Bentzen af, der afholder næste netværksmøde 25. oktober 2024.