Ny direktør har 'kæmpe respekt' for Rønne Havns udvikling

Når Lars Nordahl Lemvigh tiltræder som havnedirektør den 2. maj, ser han i første omgang et stort arbejde i forhold til at eksekvere de igangværende projekter på en tilfredsstillende måde for kunder og samarbejdspartnere.

– Jeg ser frem til at komme i gang, det bli'r dejligt og spændende.

Sådan siger Rønne Havns nyudnævnte direktør, Lars Nordahl Lemvigh, som mandag den 2. maj tager over efter Thomas Bendtsen, som gennem cirka 10 år har styret havnen gennem smult vande såvel som krappe søer.

Bornholm er ikke en ubekendt klippeknold i Østersøen for den tiltrædende direktør. Hans 20 år i Flyvevåbnet har budt på jævnlige ophold på øen, hvor han i løbet af kortere udstationeringer har arbejdet på Flyvevåbnets radarstation, der ligger i Almindingen.

Lars Nordahl Lemvigh tilbragte fra 1984, da han blev færdig i gymnasiet, og de efterfølgende 20 år i Flyvevåbnet, hvor han gjorde tjeneste en del steder rundt i landet, men også var udstationeret på både Færøerne og i Hamborg, hvor han var under uddannelse ved det tyske forsvarsakademi.

Han sluttede af med tre år som embedsmand i Forsvarsministeriet, inden han stoppede i Forsvaret. I slutningen af 2003 blev han civilist og arbejdede efterfølgende 11 år i forskellige stillinger for DSB.

– Helt tilbage fra min tid på officersskolen i midten af firserne var jeg med jævne mellemrum på Bornholm, siger han.

– I halvfemserne var den radartype, man har på Bornholm, tilsvarende den på Færøerne, så vi kørte en del uddannelser på Bornholm, og derfor var jeg der i en længere periode inden en udsendelse til Færøerne.

Lars Nordahl Lemvigh er siden kommet på Bornholm under ferier og husker især et par cykelferier. Men selvfølgelig er også Folkemødet en aktivitet, der har trukket ham til øen, hvor han har deltaget aktivt som debattør ved flere lejligheder. Især Folkemødet og den ekspansion, som ikke mindst turismen på Bornholm har taget i de seneste 15 år, har imponeret den nye direktør. .

– Jeg har den dybeste respekt for den seneste udvikling på Bornholm, både når vi taler om samfundet og turismen, men selvfølgelig også mere specifikt, når vi ser på havnen og hele den udvikling, som den har gennemgået.

Er havnen noget, du har læst op på i forbindelse med, at du søgte dette job?

– Nej, det har jeg fulgt med i, fordi udviklingen inden for energi- og havvindområdet interesserer mig. Jeg kommer jo oprindeligt fra Esbjerg og kender det der med at være i en havneby og være nødt til at have udsyn og følge med i udviklingen. Fiskeriet forsvandt i Esbjerg, og havnen omstillede sig først til oliehavn og efterfølgende til en havn, der kunne leve af den nye energi med havvind gennem offshoreindustri.

– Jeg har gennem mange år haft en helt naturlig interesse for den udvikling og har generelt fulgt med i den branche. Også i diskussionen om de to energiøer, som skal bygges i Nordsøen og i Østersøen, hvor en vindmøllepark ved Bornholm vil spille en væsentlig rolle i forhold til at drive den grønne omstilling. Vi ser også nu, hvordan netop den grønne omstilling får ekstra opmærksomhed på grund af de ting, der sker ude i verden, siger han.

Vigtig katalysator

Det er nogle store sko, du skal udfylde efter Thomas Bendtsen, hvor havnen har taget et tigerspring fremad i de seneste år med investeringer for hundreder af millioner kroner. Skal du bare drifte det videre forløb, eller har du visioner, der rækker ud over krydstogtskibe, vindmøller og Bornholms Bunker Hub med grønne brændstoffer?

– Først og fremmest har jeg en kæmpe respekt i forhold til, hvad der er sket på havnen i de sidste ti år. Den udvikling man har været igennem, de udvidelser, der har fundet sted, og de kontrakter, man har indgået – det er jo helt fantastisk! Som jeg ser det, er der et stort arbejde med de igangværende projekter, som skal eksekveres på en tilfredsstillende måde for de kunder og samarbejdspartnere, der er. Det er en god base at stå på.

– Derudover ser jeg også en stor opgave i forhold til at komme ud at møde de bornholmske virksomheder og det lokale erhvervsliv. Det kommer jeg også til at bruge en del tid på, for det ser jeg som en vigtig katalysator i det, der fortsat skal ske på Bornholm. Når vi ser på de ting, der allerede er i gang i forhold til grøn energi, offshore-vindenergi, Bornholm som transporthub med udviklingen af grønne brændstoffer, tror jeg, der er et kæmpe vækstpotentiale, som kan og skal udnyttes. Så hvis jeg har en vision for min måde at gå til arbejdet, er det at forfølge den en unikke mulighed for, at vi som havn kan være med til at sikre, at Bornholm og Østersøen kan blive helt centrale i udviklingen af ikke bare Bornholm, men af hele Danmark, siger Lars Nordahl Lemvigh.

Jeg har den dybeste respekt for den seneste udvikling på Bornholm, både når vi taler om samfundet og turismen, men selvfølgelig også mere specifikt, når vi ser på havnen

Så når jeg spørger om du "bare" skal drifte, er det så et dumt udtryk, fordi det er mere end som så, og de ting, der allerede er sat i søen, byder på rigeligt arbejde med at følge op på dem?

– Ja, der er sat mange ting i søen, men der er også stadig et potentiale, der kan og skal udnyttes. Og det gælder ikke bare Rønne Havn, men hele det bornholmske samfund, hvor jeg ser det som afgørende, at der er en udvikling, som bygger videre på det, der allerede er skabt. Men du har ret, når du siger, at det ikke bare handler om at drifte. Man skal huske på, at der med sådan en forretning, som havnen har været, hvor den har været gennem en stor vækst, er det også vigtigt, at man har hele organisationen med og bliver ved med at have det. Når man laver forandringer, skal tingene tømres sammen, så man kan blive ved med at få forandringerne absorberet og virksomheden konsolideret i forhold til de kvaliteter, der skal være fremadrettet. Det er helt afgørende for at kunne blive ved med at levere gode resultater, siger Lars Nordahl Lemvigh.

Højere enhed

Han pointerer, at han også er bevidst om den samfundskontrakt, der eksisterer mellem havnen og det omgivende samfund, hvor nogle kommercielle ting trækker i den ene retning, mens det også er vigtigt at sikre lokalsamfundets accept af og forståelse for udviklingen, så havnen kan være i balance med det omgivende samfund.

Der har for eksempel været ballade i forhold til Kanondalen, som støder op til havnen, og som lokale beboere gerne ville bevare som rekreativt område, er det sådan noget, du tænker på?

– Når havnen udvider sig og har øget aktivitet, vil der være røg, støj og møg. Men på den anden side vil der også være behov for at bidrage til samfundet og til, at man kan få den byudvikling, der er nødvendig og ønsket. Man skal få de ting til at gå op i en højere enhed, for i sidste ende handler det om havnens omdømme og succes i det omgivende samfund, siger den kommende havnedirektør.

Du har siddet i Gældsstyrelsen, hvor man blandt andet gerne forebygger ny gæld. Vil du mon med den baggrund være tilbøjelig til at slå bremserne i, hvis potentielle tiltag for havnen skulle kræve store lån?

– Man skal selvfølgelig altid sikre, at økonomien i sådan en virksomhed er robust, og skal der ske yderligere lånoptagelser i forbindelse med nye tiltag i havnen, skal det selvfølgelig ske på en måde, så havnens drift kan bære det. Indtægterne skal være til stede. Det er o.k. at stifte gæld, hvis det har et konstruktivt formål, men det kræver, at du har betalingsevne til at betale gælden. I ejerstrategien for Rønne Havn kan man læse at de krav, der stilles til havnen, sikrer, at man er en virksomhed, som vedvarende kan levere det, den skal. Jeg er derfor ret sikker på, at vi som havn også nok skal kunne betale vores gæld, siger han.

Du har også været beredskabsdirektør i trekantområdets Brandvæsen, men har du egentlig en økonomisk uddannelse?

– Jeg har taget en MBA, som er en master i business administration, hvor en stor del handler om ledelse og økonomi. Ligesom jeg i mine tidligere job har arbejdet med kommerciel drift og kontrakter.

Flytter til Bornholm

Hvordan fik du konkret øje på det her job?

– Det handler om at følge med i, hvad der foregår, og så skal tingene jo også gå op i en højere enhed. Jeg så en mulighed og synes, det er en væsentlig samfundsmæssig opgave at stå i spidsen for en drift, som både kan ses og mærkes. Jeg synes, det lyder spændende at arbejde i et spændingsfelt mellem det politiske og en forretning, der skal levere – og så tiltaler det mig at kunne komme til Bornholm, hvor havnen er en bærende samfundssøjle.

Jeg kan forstå, at du har tre børn på 11, 13 og 26 år, og at du har sagt, at du vil have folkeregisteradresse på Bornholm, hvordan skal det ske?

– Ja, det bliver kun mig selv, der flytter til Bornholm. Min ældste søn er jo selvkørende, men de to mindste har jeg fast hver anden weekend, så det skal jeg tage hensyn til. Men de glæder sig også til at skulle komme en del på Bornholm. Men jeg ved godt, at det er et brancheskifte, jeg her foretager. Det kalder selvfølgelig på noget indflyvning, så jeg mener, det er vigtigt, at jeg er tæt på havnen og kommer ind i sagerne og lærer det hele at kende. Den måde, jeg gerne vil fungere som leder på, er at være tæt på forretningen, på de lokale virksomheder og interessenter og ikke mindst medarbejderne. Det er vigtigt for mig. Jeg ser også en stor ballast i både bestyrelsen og medarbejderne, som kender virksomheden og har stor faglig indsigt, så de kompetencer skal jeg naturligvis trække på.

Ved du, hvor du skal bo?

– Nej, men jeg har allerede været i kontakt med tilflytterkonsulenten Rune Holm, så det er selvfølgelig også en fase for mig med en del ombrydning, jeg skal finde mig tilrette i, siger Lars Nordahl Lemvigh, som lige nu bor i København.

CV

Lars Nordahl Lemvigh er 57 år og opvokset i Esbjerg.

Han er far til tre drenge i alderen 11, 13 og 26 år.

Erhvervserfaring:

2017-2022: Gældsstyrelsen, direktør.

2015-2017: Trekantområdets Brandvæsen, beredskabsdirektør.

2003-2017: DSB, som dels produktionsdirektør dels direktør for Sikkerhed og Beredskab.

1984-2003: Forsvaret og Forsvarsministeriet.

Sin fritid bruger han gerne på blandt andet sejlads og cykling.

Kilde: Rønne Havn