Ny butik er en stor succes

Ny butik er en stor succes
Arkivfoto
ERHVERV | Lørdag 22. februar 2025 • 19:00
ERHVERV | Lørdag 22. februar 2025 • 19:00

Det forgangne år blev et godt et af slagsen for Røde Kors Bornholm. Den nye genbrugsbutik blev indviet med stor succes, og i november rundede man at have solgt for over en million kroner.

2024 var et fantastisk år for Røde Kors Bornholm.

Sådan lød det fra formand Andreas Ipsen, da den lokale Røde Kors-afdeling lørdag afholdt generalforsamling. Sidste år var nemlig året, hvor man indviede den nye butik på Zahrtmannsvej i Rønne, og det er gået over al forventning, fortalte formanden i sin beretning.

– Vi har solgt for over en million kroner. En tak til alle de frivillige for alle de timer de lægger i butikken, sagde Andreas Ipsen.

En af de nye ting ved butikken, som har fungeret godt, er, at man har fået en tøjcontainer, så bornholmerne kan aflevere sit genbrugstøj.

– Modtagelsen af tøj har været hel enorm, og vi sender rigtig meget tøj videre til Røde Kors i Danmark. En stor tak til alle, der kommer med tøj, lød det fra formanden.


Der var mødt mange op, da den nye genbrugsbutik blev indviet i marts sidste år. Arkivfoto: William Sonne Kaalø


Årsnåle til gode

En anden ting Andreas Ipsen fremhævede var vågetjenesten, som i 2025 kan fejre 20-års jubilæum på Bornholm.

Mange mennesker dør hvert år uden at have nogen ved sin side, og vågetjenesten er med til at give ro og tryghed til en ensom døende ved at lytte og være nærværende. Der er lige nu 20 vågere på Bornholm, og i 2024 blev de tilkaldt ved 32 borgeres afsked og havde våget i 376 timer. Fordelt på 14 forløb i hjemmeplejen med 149 timer, 11 på plejecentre med 177 timer, og syv forløb på hospitalet med 50 timer, oplyste formanden.

Der var også tid til at give en status på, hvor mange frivillige, der faktisk har en årsnål til gode. Årsnålene uddeles til de frivillige, som har været aktive i Røde Kors i flere år, og det viser sig, at der er cirka 50 frivillige, som har en nål til gode, fortalte Andreas Ipsen, der afsluttede beretningen med at sende endnu en tak.

– Jeg vil gerne sige mange tak til de frivillige i Røde Kors. Der er cirka 150, der arbejder for Røde Kors Bornholm. I gør en stor forskel for mange mennesker. Jeg vil også gerne sige mange tak for et godt samarbejde til mine bestyrelsesmedlemmer og alle samarbejdspartnere, der har hjulpet med at få 2024 til at blive et fantastisk år for Røde Kors Bornholm.

Følg debatten på facebook!

BOMBERNE UNDER OVERFLADEN

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

Et lokalt problem – et internationalt ansvar

65.000 ton kemiske våben ligger på havbunden ud for Bornholm. Vi kender risikoen – nu skal Danmark og Europa handle.
Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal
NYHED | ABONNENT

Østersøen skjuler muligt giftigt krigsarsenal

80 år efter Anden Verdenskrig er der fundet kræftfremkaldende stoffer fra eksplosiver i skaldyr og andre dyr i Østersøen ud for Tysklands nordkyst.
FÅ ABONNEMENT