Anbefalingen består af 10 punkter, hvor det blandt andet indstilles, at "Den nye affaldsordning skal bestå af tre beholdere til dem, der kan have egne beholdere (i alt 12 fraktioner (affaldstyper), miljø’er til dem, der ikke kan have egne beholdere (11 fraktioner), samt miljø’er til sommerhusområder og sommerhusaftaleområder (11 fraktioner)".
Det betyder altså, at administrationen anbefaler at arbejde videre med at implementere de omtalte affaldsøer, som også var en central del af den løsning, som HCS skulle være startet på.
Udbud deles i to
Det fremgår desuden, at udbuddene opdeles i to. Et til indsamling og et til indkøb af materiel (spande, affaldsøer mv.).
Det er anderledes fra det seneste udbud, der var samlet under én paraply. Under fordelene ved at dele udbuddet i to nævnes blandt andet, at det bliver lettere at vurdere tilbuddene, når de er adskilt, da man kun skal koncentrere sig om ét emne ad gangen, samt at den samlede løsning bliver muligvis bedre, da man ved at opdele udbuddene kan vælge hhv. det bedste indsamlingstilbud og det bedste beholder-tilbud. Er der kun ét samlet tilbud, vil der være en risiko for, at det bedste tilbud f.eks. ikke har den bedste beholderløsning, selvom det bedste tilbud samlet set får den højeste vurdering, lyder det i sagsfremstillingen.