Blomsterhandleren er ikke i tvivl om, at det nye tiltag nok skal blive en succes, også fordi der er gode erfaringer med lignende døgnbutikker andre steder i landet.
– Vi har mange henvendelser i vores hverdag om, at "jeg får først fri klokken 7", "jeg skal med færgen tidligt om morgenen", eller der er manden, som vil give hustruen 50 røde roser til morgenkaffen, når hun fylder 50. Så kan man bare ringe og bestille og betale med mobilepay, og så stiller vi varen ind i døgnbutikken, hvor man kan hente den, når det passer, siger Lotte Hjorth.
– Jeg er i forhold til mange af mine kolleger så heldig, at jeg kan have døgnbutikken i samme hus, og det uden at skulle betale mere i husleje. Døgnbutikken giver også mulighed for, at man i åbningstiden kan ekspedere sig selv, hvis man har meget travlt, og der er kø i butikken, siger Lotte Hjorth.
En bedre service
Hun fortæller således, at man godt kunne have brugt løsningen, da der blev solgt masser af blomster under coronaen.