Ledigheden toppede på 35 procent: 'Jeg havde frygtet, at det så væsentligt dårligere ud'

Mens ledigheden på landsplan toppede på seks procent hos Dansk Metal sidste år, var medlemmerne hos Metal Bornholm langt hårdere ramt. Det kunne dog have været langt værre, mener lokalformand, Klaus Holm.

Covid-19 har været hård ved smedene på Bornholm, og endnu hårdere end finanskrisen var det.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Metal Bornholm, der netop har holdt generalforsamling.

– Metal Bornholm har været hårdt ramt sidste år og været oppe på en ledighed omkring 35 procent af vores aktive medlemmer, hvilket svarer til omkring 170 medlemmer, der begærede dagpenge og var ledige, fortæller formand Klaus Holm, der dog mener, at det kunne have været værre.

– Det er selvfølgelig ikke sjovt for den enkelte ledige, men jeg havde godt nok frygtet, at det så væsentligt dårligere ud, siger han og peger på to årsager til, hvorfor det ikke gik værre.

For det første mener han, at man lokalt på Bornholm har været gode til at finde løsninger som eksempelvis arbejdsfordeling, og for det andet har fagforeninger og arbejdsgivere været med til at lave 15 trepartsaftaler, som har givet lønkompensationsordning og en forbedret arbejdsfordeling.

– Kort fortalt synes jeg, den danske model har vist sit værd. Også når man kigger til andre lande og ser, hvordan de har klaret krisen, siger Klaus Holm.

Fra kaosfyringer til manglende arbejdskraft

Mens 2020 var en hård tid for smedene, så er branchen nu på vej tilbage med fuld vind i sejlene, fortæller formanden for Metal Bornholm.

Faktisk er det store problem for virksomhederne nu at skaffe nok smede. Metal Bornholm har pr. 31. august 737 medlemmer, og det er en tilbagegang på 69 medlemmer, og de smede mangler i den lokale industri.

– Mange af vores ældre medlemmer har forladt arbejdsmarkedet, fordi de har mistet troen på, at de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor mangler vi i dag nogle af vores gode smede, som er gået på efterløn, førtidspension eller på anden måde har forladt det bornholmske arbejdsmarked, fortæller Klaus Holm.

– Så vi er gået fra kaosfyringer i 2020 til mangel og jagt på ny arbejdskraft i 2021, så opgaverne skifter, konkluderer han.