Skrebaner – nok også noget rituelt

Lidt hurtige konklusioner.

Bornholms Tidende bragte søndag 31/8-25 en meget beskrivende og fantasifuld artikel, ”På røvkane i fuld fart mod en graviditet…”, om fortidige naturlige glidebaner på Bornholm formodentlig anvendt som et led i et kvindeligt frugtbarhedsritual.

Selvfølgelig er alle muligheder for en glidetur på diverse naturligt forekommende ”skrebaner” blevet anvendt af både legeglade børn og voksne i Sten- og Bronzealderen.

Nu skal man vist bare generelt være glad for, at mennesker har evnen til at fantasere.

Men det giver ofte nogle sjove udslag, når PhD-arkæologer bruger den til at konstruere fortidige ritualer, som man mener vores formødre og forfædre udførte.

Folkloristiske overleveringer

I artiklen om ”skrebaner” henvises til Mogens Jensens hjemmeside, hvor man kan læse:

”Nogle ældre personer fra Aaker egnen berettede omkring 1990-erne, at da de var børn, så var det kun pigerne, der brugte glidebanerne, medens drengene så på. At det var pigerne, der i nyere tid kurede ned ad banen, kan være et levn fra oldtiden, hvor det var et frugtbarhedsrituel for kvinder, og i bronzealderen var det formodentlig et frugtbarheds-ritual kun udført af kvinderne”.

Her laves der så en hurtig folkloristisk konklusion ud fra, at ”det kun var pigerne der brugte glidebanerne” til at være et decideret frugtbarhedsritual og ikke bare en sjov fornøjelse, som drengene ikke deltog i, fordi de skulle være med i de daglige praktiske gøremål.

Skålgrubers betydninger

Det hedder endvidere ifølge Mogens Jensen at:

”Skridebanerne på de bornholmske skrideklipper er et mysterium, vi ved ikke engang hvor gamle de er, men fordi der ofte er skåltegn på klipperne hvor glidebanerne findes, er de muligvis fra bronzealderen”.

Glatslebne skridebaner og de naturligt forekommende glattere skurestriber fra isens bevægelser frem og tilbage, er ideelle til at lave helleristninger på, og de kan være lavet allerede i stenalderen ved de første indvandringer på Bornholm efter, at isen trak sig tilbage.

Mogens Jensen skriver endvidere: ”Skåltegnet er et frugtbarhedstegn der ofte knyttes til kvinderne”.

Dette er at plukke kirsebær for at understrege fortællingen om ”Aaker-pigernes formodede frugtbarhedsritual” på skrebanerne, da skåltegnet også forekommer i alle andre sammenhænge som enkle og grupper af gruber, som cirkler, gruber i hjultegn og ved ristninger af de såkaldte skibe og som deciderede stjernebilleder.

Arkæologernes favoritudsagn

Når vores arkæologer ikke ved, hvad noget drejer sig konkret og naturligt om, så går fantasien i sving og ender ofte med arkæologiernes favoritkonklusion, at: ”det er nok noget rituelt i frugtbarheds sammenhænge”.

Sådan bliver konklusionen, når man intellektuelt er gået glip af den naturlige og videnskabelige fortælling om tidligere generationers overordnede verdensbillede, inklusive stjernehimlens udseende og bevægelse, der også er afbildet med diverse helleristninger.

Ved ikke at have dette fulde og naturlige overblik og indsigt i disse fakta, så bevæger arkæologerne sig selv ud på det rituelle skråplan, som de selv betegner som en ”skrebane” - ofte med mere overtroiske forestillinger end hvad vores naturlige formødre og forfædre generelt tilskrives.

Debatredaktørens bemærkning

Skribenten har ønsket disse henvisninger. Tidende har ikke faktatjekket disse hjemmesider.

Mogens Jensen er pensionist, men tidligere ansat som assistent i arkæologisk afdeling hos Bornholms Museum.

Ivar Nielsen underskriver sig "Natural Philosopher & Comparative Mythologist".

https://bornholmsoldtid.dk/bronzealder/bronzealderens-glidebaner/

https://www.native-science.net/index.html