Se kortet: Her ligger øens 13 røvkaner placeret

I foråret 2024 begyndte eksperter for alvor at registrere, hvor mange af de årtusinde gamle såkaldte skrébaner, også kaldet røvkaner, som angiveligt virker positivt på fertiliteten, der egentlig eksisterer på Bornholm – og nu foreligger resultatet.

I april 2024 fortalte tidligere chefarkæolog på Bornholms Museum Finn Ole Nielsen til Tidende, at museet havde besøg af helleristningseksperterne Flemming Kaul, som er museumsinspektør ved Nationalmuseet, og Gerhard Milstreu, som er direktør på Underslös Museum, fordi de ville studere øens såkaldte skrébaner, eller skrid-klipper om man vil.

Disse baner er også kendt under det mere bramfri bornholmske navn ”rawkana”, altså røvkane.

Sagen er, at så langt som formentlig 3.000 år tilbage i tiden har kvinder rundt om på Bornholm taget en rutsjetur med klippesten mod klippe for at sætte gang i fertiliteten, og i forbindelse med besøget efterlyste museet sporene af disse såkaldte "skrébaner".

– Man får faktisk kolossal fart på, hvis man på den måde rutsjer ned ad en klippe, også selv om banen måske ikke er så lang, og så lugter det i øvrigt også lidt sjovt på grund af friktionen, sagde Finn Ole Nielsen dengang til avisen og fortsatte blandt andet spøgefuldt:

– Det brugte man altså i gamle dage, hvis kvinder havde problemer med at blive gravide, og derfor er vi meget interesserede i at finde de gamle fertilitetsbaner, for øen mangler jo børn.

Danmarks ældste

Dér i 2024 havde Finn Ole Nielsen kendskab til cirka 10 skrébaner eller skréhal, idet skré er bornholmsk for at skride, og hal betyder klippe.

Nu er resultatet af undersøgelsen så blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Skalk, som har til formål at udbrede kendskabet til Danmarks fortid, arkæologi og kulturhistorie. Resultatet, der præsenteres under overskriften ”At køre røvkane – hvad er nu det?”, er 13 skrébaner, hvilket altså er lidt flere, end man hidtil har haft kendskab til.

Historien om disse baner har da i øvrigt også allerede fundet vej til dagbladet Politiken, som i lørdags præsenterede den under overskriften ”Danmarks ældste rutsjebaner er genopdaget på Bornholm”.

I Skalk nævnes endvidere ud over de allerede tre omtalte deltagere i undersøgelsen antropolog Lars Christian Kofoed Rømer som medforfatter til artiklen, og det fortælles blandt andet, at rutsjebanerne har været brugt til leg af bornholmerne helt op til begyndelsen af det 20. århundrede under netop navnet ”skrebaner” eller ”røvkaner”, og der findes nedskrevne beretninger om, at øens konfirmander ”kørte røvbane” som led i overgangsritualet tilbage i 1870’erne.

Realskoleforstander Alfred Jensen, Nexø (1879-1947), oplyser Skalk, har således beskrevet, hvordan konfirmanderne på højtidsdagen yndede at ”kjøre rawkana” ned over Kjøddasten et par kilometer nord for Nexø, hvor de altså rutsjede ned ad den skrå overflade siddende på en løs sten.

Kjøddasten, noteres det, blev dog sprængt i 1870’erne.

Ikke kun Bornholm

Finn Ole Nielsen henviste i 2024 til bornholmske Mogens Jensens hjemmeside bornholmsoldtid.dk, hvor man kan læse om skrébanerne, idet listen dog ikke var fuldstændig, og den er altså også nu vokset til, at der eksisterer i hvert fald 13 af de mellem to og 11 meter lange baner, som alle er 35-45 centimeter brede.

At de har været svære at genopdage skyldes, at de har været skjult af skovmuld, mos og krat. De er oprindeligt skabt ved, at man møjsommeligt sleb lange baner i de stejle klipper, og ved rutsjebanerne er ydermere fundet såkaldte skåltegn fra bronzealderen, som fortæller, at klipperne har været dyrket som hellige, idet rutsjebanerne dog godt kan være skabt lidt senere.

Og som nævnt mener forskerne altså, at de sandsynligvis blev benyttet som led i et frugtbarhedsritual.

Også i Sverige har arkæologer dokumenteret omkring 50 lignende rutsjebaner, ligesom man også har fundet dem i de italienske Alper, i Sydtyrol og Lombardiet.

De fleste af de bornholmske rutsjebaner befinder sig på privat grund, men der er offentlig adgang til en af de små ved Klintebakken, tæt på oplevelsescenteret Naturbornholm.

Man er stadig meget velkommen til at henvende sig til Bornholms Museum, hvis man skulle have kendskab til en overset skrébane eller eventuelt har hørt historier om dem i familien eller andre steder.