Kvinder spiller i Svaneke

Kvinder spiller i Svaneke
Tanja Zapolski og Isabella Hübener præsenterer klassisk musik på en ny måde, når de spiller på Svanekegaarden. Pressefoto
NOTITS | KULTUR | 1. SEP • 16:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | 1. SEP • 16:00

Weekenden står i kvindernes tegn på Svanekegaarden, som byder på to koncerter med udelukkende kvindelige musikere.

Lørdag byder Sisters of Jazz på "It's All About the Ladies", der er en hyldest til de skjulte, succesrige damer, som står bag tekst, musik og arrangementer til nogle af de mest elskede jazz-standards, fortæller administrator Mie Hjort på Svanekegaarden. Sisters of Jazz består af Anna Pauline Andersson, Lis Wessberg, Pernille Bévort, Catrine U. Frøhlund, Helle Marstrand og Benita Haastrup og blev oprindeligt samlet af Anna Pauline i 2014.

Dagen efter kommer pianisten Tanja Zapolski og fløjtenisten Isabella Hübener til Svanekegaarden med Quizkoncerten, som er baseret på DR's Den Klassiske Musikquiz, hvor de er ofte brugte gæster. De er meget engagerede i at skabe nye rammer for den klassiske koncert, og søndag vil de både spille, fortælle og tage publikum med om bag scenen i musikquizzens univers, fortæller Mie Hjort.

Begge koncerter begynder klokken 15.30.


Sisters of Jazz hylder nogle af jazzens skjulte, succesrige damer. Pressefoto


Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT