Landbrugets formand vil tage vemodig afsked med lokal rådgivning

Det er en enig bestyrelse, der foreslår at nedlægge Bornholms Landbrug og Fødevarer som rådgivningsvirksomhed. Men det er stadig vemodigt, mener formand Frederik Tolstrup.

– Det er fordi, vi begynder at have brug for så meget hjælp, fortæller Frederik Tolstrup, som er formand i Bornholms Landbrug og Fødevarer (BLF).

Han er en del af en enig bestyrelse, som foreslår at sammenlægge den rådgivning som de bornholmske landmænd plejer at få fra BLF med rådgivningen fra sjællandske Vkst, som flere og flere af landmændene på det seneste er blevet nødt til at benytte sig af.

– Vi har haft svært ved at rekruttere økonomikonsulenter, men hvis vi lægger os sammen med Vkst bliver det muligt at trække på den nye fælles økonomirådgivning, forklarer han.

Han oplever, at det er vanskeligt at tiltrække kompetente folk, og så betyder de færre og større landmænd, at der er brug for mere specialiseret hjælp end tidligere, og den kombination betyder, at BLF leverer mindre og mindre rådgivning.

– Derfor rykker vi nu sammen i bussen og bliver en del af en stor virksomhed, som kan tilbyde meget mere specialiseret rådgivning, forklarer han om bestyrelsens forslag om at samle rådgivningen hos sjællandske Vkst.

Det er tanken, at de ansatte i BLF fortsat skal have deres daglige gang på Kannikegaard og have fokus på at hjælpe de bornholmske landmænd.

– Vi har stadig rådgivere siddende på Bornholm, og vi mangler folk alle steder. Vi håber da også, at de ansatte vælger at fortsætte, og at de fremadrettet bliver glade for sammenlægningen.

Han gætter på, at rekrutteringsproblemerne skyldes, at man som landbrugsrådgiver på Bornholm kun har én karrieremulighed, mens der i andre dele af Danmark er mulighed for at skifte job, hvis der er noget, man er træt af.

Svært generationsskifte

Frederik Tolstrup håber på, at forslaget vil møde opbakning fra medlemmerne. Der bliver afholdt et medlemsmøde med plads til debat om forslaget og efterfølgende afholdes en ekstraordinær generalforsamling, hvor medlemmerne skal tage stilling til forslaget.

Tirsdag morgen skulle han præsentere bestyrelsens forslag for medarbejderne.

– Det var en vemodig stund, for det er en gammel arbejdsplads. Men når vi kigger fremad, så ved jeg egentlig ikke, hvad alternativet er. Vi tror, at det er rettidig omhu, og at det her er den måde, vi kan bevare arbejdspladserne og Kannikegaard på, forklarer formanden.

Bliver det stemt igennem, tror han ikke, at de bornholmske landmænd vil mærke så meget til overdragelsen ved årsskiftet. Det er mere det kommende generationsskifte, som vil kunne mærkes. Som landmand har man ofte et parløb med en rådgiver gennem mange år, og man kan have et meget tæt samarbejde. Og det er ikke givet, at kommende rådgivere er bosat på Bornholm.

– Vi har et generationsskifte fra næste år og fire-fem år frem, hvor nogle nøglemedarbejdere går på pension. Det er klart, at hvis vi kunne ansætte to superdygtige rådgivere, så kunne vi måske undgå det her.

Han understreger, at der er både fordele og ulemper ved at være rådgivningsvirksomhed på en ø, men en af ulemperne er, at når en medarbejder får lyst til at gøre andre ting, så står arbejdspladsen med håret i postkassen.

– Det ville være rart, at når en medarbejder stoppede, så kunne man sige "god vind - vi finder en løsning", men det er svært at sige. I stedet bliver vi sådan en arbejdsplads, hvor det altid er et dårligt tidspunkt at stoppe.

Stadig mange opgaver

Formanden ved ikke, hvordan rådgivningen på Bornholm ser ud om 10 år, hvis sammenlægningen af rådgivningen bliver stemt igennem. Det er udviklingen i det bornholmske landbrug, der kommer til at afgøre, om der fortsat kommer til at være brug for det.

– De bornholmske landmænd er meget driftige, og der er noget omsætning i det. Men hvis aktiviteten smuldrer, så er det svært at forudse, hvad der kommer til at ske.

Han understreger dog, at han har svært ved at forestille sig, at man ikke vil have landbrugsrådgivning på Bornholm også om 10 år.

Der er meget tradition i BLF, og mens Frederik Tolstrup potentielt bliver den formand, der er med til at lukke den bornholmske rådgivningsvirksomhed ned, så mener han, at det er den rigtige løsning for bornholmerne.

– Vi har haft mange drøftelser i bestyrelsen, og vi føler ikke, at det er for sent og heller ikke for tidligt.

Og så mener han, at der stadig er masser af arbejde til BLF som selvstændig forening med mange politiske interesser at varetage for de bornholmske landmænd.

– Vi har et stort problem næste år med kvælstofregulering. Der kommer en CO2-afgift, vi vil arbejde videre med, og så har vi et slagteri og et mejeri, hvor vi også har gode samarbejder. Vi har en meget spændende situation på Bornholm med meget aktivitet, og vi har dialog med alle interessenter på Bornholm - vi snakker også med kommunen og DLG, forklarer han.

Han håber, at medlemmerne fortsat synes, det er vigtigt, at have og bakke op om et politisk talerør, selvom det måske ikke længere er en rådgivende virksomhed.

Er det her begyndelsen på enden på bornholmsk landbrug?

– Nej, det er det ikke. Det er en tilpasning af vores rådgivning. Lige nu er nogle af mine kollegaer ude i landbrug, der har flere ansatte, end vi har på Kannikegaard. Det havde været helt umuligt at forestille sig for 15 år siden, at man kunne have over 30 ansatte i et landbrug.

– Det er klart, at den udvikling stiller nye krav til rådgivningen, og den gør det ret naturligt, at vi også må steppe op og få mere robuste virksomheder med specielle kompetencer, der kan give noget ordentligt modspil.