'Konflikten er en ideologisk kamp, og vi bliver ved, indtil der er en aftale'

Lørdag vil fagbevægelsens faner atter vaje foran Hotel Siemsens Gaard. Det er fjerde gang denne sommer, at bornholmske fagforeninger samles under de røde bannere på Svaneke Havn. Og indtil der kommer en aftale, bliver det heller ikke sidste gang, forsikrer sektionsformand hos FH Bornholm, Jens Christian Olsen.

– Vi bliver ved med at vise, at vi står sammen.

– Det er ligesom et maratonløb. Det er et spørgsmål om at holde ud, hvis man vil i mål.

For fagbevægelsen ligner konflikten mod Siemsens Gaard de fleste andre faglige konflikter om manglende overenskomst, og de har kørt den efter bogen som en del af fagbevægelsens kerneopgaver. Når det derfor kommer til, hvem der kan holde ud længst, er sektionsformanden overhovedet ikke i tvivl.

– Det rammer virksomheden, der skal køre rundt økonomisk. Det vil sige, der skal være en omsætning, og så er det op til virksomhedsejeren at beslutte: "Jamen, sætter jeg den omsætning på spil for nogle princippers skyld, eller vil jeg have fred og indgå den overenskomst?" Der er med andre ord et spørgsmål, om det er sund fornuft eller stædighed, der sejrer, siger han.

FH's sektionsformand på Bornholm Jens Christian Olsen. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen


Står uden for Den Danske Model

Konflikten i sig selv er altså en traditionel konflikt, men det særlige ved den, forklarer Jens Christian Olsen, er, at den fra udgangspunktet har været ideologisk.

– Altså at man har udtalt, at man overhovedet ikke vil i dialog, fordi man slet ikke vil samarbejde med fagbevægelsen, at fagbevægelsen har udspillet sin rolle, og vi er blevet kaldt for samfundsskadelige. Når man gør det, udfordrer man på den ene side fagbevægelsen, men på den anden side udfordrer man også, hvordan vi som fællesskab har indordnet det danske arbejdsmarked og den måde, vi snakker om tingene på.

– Fagbevægelsen er anerkendt for, at vi går i konstruktiv dialog, og at vi sammen med arbejdsgiverne er med til at løfte Danmark med forskellige ting. Så det er en total misforståelse, hvis man siger, vi er samfundsskadelige. Tværtimod er vi samfundsopbyggende.

Hvad tror du denne ideologiske kamp kommer af?

– Jeg tror umiddelbart den kommer af, at det er en ejer, der ikke kender til de danske forhold, men i stedet er oplært i den britiske finansverden hos den amerikanske kapitalfond Goldman Sachs. Og både det engelske og amerikanske arbejdsmarked er jo helt anderledes reguleret. Så jeg kan forestille mig, at det er lidt ligesom fortællingen om nyrige, der mener, at det er saliggørende, at de har kæmpet sig op og kan gøre, hvad de vil. Men det kan de ikke. For så tager man ikke hensyn til det fællesskab, der er skabt.

– Vi plejer at sige, at overenskomster er noget, vi giver hinanden. Vi giver arbejdsgiverne en arbejdsfred, men vi bygger også op. Så fremfor altid at forlange mere i løn eller sådan noget, spørger vi arbejdsgiverne, om de har lyst til at dele lidt i porten: "I har brug for kvalificeret arbejdskraft, og vi har brug for, at vores medlemmer bliver højnet kvalitets- og uddannelsesmæssigt, skulle vi derfor ikke lave nogle uddannelsesfonde?" Og så laver vi noget, der både gavner virksomheden og vores medlemmer, og det er sådan, det danske arbejdsmarked er skruet sammen. Og hvis ikke man forstår det, skal man altså passe meget på, når man går ind i et arbejdsmarked og prøver at diktere sin egen form.

Opmærksomheden er på Siemsens

For tiden har fagbevægelsen sympatikonflikter mod 3.043 virksomheder. Det fremgår af FH’s sympatikonfliktliste. Heriblandt finder man Jensens Bøfhus, Letz Sushi og den kendte århusianske erhvervsmand Frantz Longhi’s restauranter og cafeer. Langt de fleste af virksomhederne på listen er dog mindre håndværks- og industrivirksomheder, og det er også med til at gøre konflikten med Hotel Siemsens Gaard til noget særligt, forklarer Jens Christian Olsen.

– Det er en konflikt, der udstiller sig selv meget tydeligt. Altså havde det nu været en konflikt på et lille maskinværksted, havde det kun været tydeligt for nogle få kunder, men vi har for det første at gøre med en branche, hvor der er mange kunder, der bliver berørt, og som for det andet foregår midt i en lille, kendt og velbesøgt by på Bornholm.

Når fagbevægelsen tropper op på Svaneke Havn lørdag, vil de gøre som de forrige gange: uddele materialer, der generelt oplyser om overenskomster og den danske model samt forklare, hvorfor man har valgt at lave sympatikonflikt mod Hotel Siemsens Gaard.

– Det er indtil videre gået ret godt. Vi har haft kontakt til 300 mennesker, vi har uddelt materiale til, siger Jens Christian Olsen, som tilføjer, at Svaneke om sommeren også er ideelt for fagligt arbejde, da det gode vejr og den gode stemning gør, at folk gerne vil tage dialogen.

– Folk har som regel takket for oplysningen, og samtidig har vi kunnet vise dem, hvilke virksomheder der faktisk er med i at opbygge overenskomsterne i Svaneke, og så har de kunnet gå derhen og spise i stedet for.

– Hvis du så på B’s fiskeværksted den ene dag, så var der kæmpekø, mens der sad ikke nær så mange oppe på Siemsens, som der plejer at gøre på den tid af sommeren.

Direktør og køkkenchef på Hotel Siemsens Gaard Mathias Sejer Sørensen. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Hårdknude

Mens det altså er gået godt med fagbevægelsen oplysende arbejde, er situationen med Siemens Gaard uændret, hvor der fortsat ikke er udsigt til dialog, vurderer Jens Christian Olsen. En vurdering, som deles af direktøren for Hotel Siemsens Gaard, Mathias Sejer Sørensen:

– Der er ikke noget nyt der, siger han.

Derimod deler direktøren ikke opfattelsen af, at Siemens Gaard skulle være under pres, eller at der ikke kommer nogen kunder.

– Personalet er glade, kunderne er glade, og vi har fundet løsninger, så det ikke påvirker, siger Mathias Sejer Sørensen og fortsætter:

– Men det er da klart, at hvis for eksempel vores opvaskemaskine går i stykker, som den har gjort, så er der ikke et firma, vi kan ringe til som Bornfrost. Det snakker vi om hernede, hvordan det kan være lovligt?

Direktøren fortæller også, at personalet har lagt mærke til, hvordan der er gået længere imellem, at de ser fagbevægelsens folk ude foran.

– Det er jo de samme folk, der kommer, så vi lærer jo, hvordan de ser ud, og de har ikke været her i tre-fire uger nu.

Sidste gang FH havde meldt demonstration, synes Mathias Sejer Sørensen at opbuddet ikke var særlig imponerende.

– De havde sagt, det skulle være fra ti til to, og jeg har billeder fra dagen, der viser, at klokken kvart i elleve var der ikke sat noget op, og klokken et var de gået igen.

Holder fortsat øje

Hos fagbevægelsen afviser de, at de ikke længere møder op, bare fordi personalet ikke lægger mærke til dem.

– Det skulle de jo nødigt. Vi står jo ikke og skilte med det med faner. Det er ikke altid 3F's faglige medarbejdere, der gør det. Så det har han altså ikke ret i, men jeg går heller ikke ud fra, han har tid til hele tiden at stå og kigge ud af vinduet for at se, hvem der holder øje med ham.

– Vi lægger ikke en fast plan, men vi er der formiddag og eftermiddag på skift, og der er hele tiden observatører forbi i løbet af ugen. Jeg ved også, at vi for nylig har haft fat i håndværkere overfra. Blandt andet nogle fra Roskilde, som blev sendt hjem.

Angående Mathias Sejer Sørensens udlægning af, hvordan han oplevede fagbevægelsens sidste markeringer foran hotellet, forklarer Jens Christian Olsen, at det for dem ikke handler om at lave en stor demonstration, der varer fra 10 til 14.

– Vi reserverer stedet fra 10-14, men for os handler det om at være der ved rykindet omkring frokost.

Et spørgsmål om tid

FH's sektionsformand mener, at blokaden er en succes, og at der før eller senere vil komme en dialog med ejeren af Siemsens Gaard.

– Det er et spørgsmål om tid. For vi kan dagligt se, at man forsøger at få firmaer over for at servicere dem. Altså der har været håndværkere her, og når vi så kontakter håndværkerfirmaet og fortæller dem, at det er et konfliktramt område, trækker de skyndsomt deres folk tilbage til Sjælland igen.

Det gør virksomhederne ifølge Jens Christian Olsen både, fordi de godt ved, at hvis de ikke gør det, risikerer konflikten at ramme dem, og fordi de godt ved, hvad der er op og ned i den ideologiske kamp, der udspiller sig i den faglige konflikt om Siemsens Gaard, og at flertallet af virksomhederne er på fagbevægelsens side.

– Når nogle ønsker at trække sig ud af Den Danske Model, skader de ikke kun fagbevægelsen og de medarbejdere, der vil være dårligere stillet. De skader også alle de virksomheder i deres branche, som bidrager til at holde hjulene i gang. For eksempel hele vores efteruddannelsessystem og sådan nogle ting. Det er de andre med til at betale til gennem overenskomsten. Det koster cirka en krone per medarbejder per time. Det betaler de virksomheder, der ikke er med i overenskomsten jo ikke til, men det gør deres konkurrenter.

– Så hele vejen rundt er det en usolidarisk holdning, som vi prøver at gøre op med.