Ifølge Stefan Thunberg tilskrives XL-Bygs succes personalet.
– Succes kommer af det personale man har, siger han.
Derfor var han også rørt, da han onsdag morgen sagde farvel til sine ansatte.
– Vi har stået fast, og folk har bakket helt vildt op. Uden kunder og uden det gode personale har det ikke kunne lade sig gøre, siger Stefan Thunberg.
Men han siger ikke helt farvel til dem, selvom det var et officielt farvel han forelagde sine ansatte onsdag morgen.
– Jeg kommer til at se mine medarbejdere, og jeg kommer til at hilse på. Jeg kommer til at følge med på sidelinjen, tilføjer han.
Fremtiden for den forhenværende byggemarkedschef er uvis. Når han har sat flueben ved tiden med familien, så ser han på, hvad der skal ske. Han skal ikke være byggemarkedschef igen, siger han.
– Der har åbnet sig nogle døre, og jeg er åben for hvad som helst. Men det er svært, fordi nu har jeg ikke noget planlagt. Det er meget uvant. Jeg tager en dag ad gangen og ser hvad dagene bringer. Det bliver spændende, siger Stefan Thunberg.