Jørgen Toft Christensen var også med denne gang, som hjælper for Michael Engel.
Besøger flere byer
– Jeg tror, det er godt, at vi kommer ud med varerne til folk, for vi ligger langt ude på landet. Det bliver også godt at komme lidt ud. Så passer min hustru butikken på Hallegård imens, siger Michael Engel.
Han venter sig meget af salgsvognen, som bliver yderligere optimeret med en pålægsmaskine og en kødhakker, så kunderne kan købe friskhakket kød. Og så kommer Skilte-Signe – en dag, hvor det ikke regner – og forsyner vognen med nogle meget synlige skilte, så man kan se, hvor salgsvognen kommer fra.
Salgsvognen vil komme på ugentlige besøg i Nexø, Snogebæk, Allinge og Rønne, og i påsken bliver der også en tur til Tejn i forbindelse med påskemarkedet i Smedjen.