Dels er det at gå i genbrugstøj blevet mere moderne, da det også er klimabevidst. Den anden årsag er dog lidt mere bedrøvelig.
– Desværre er der rigtig mange danskere, der mangler penge. Og så er det at gå i genbrugsbutik blevet et rigtig godt alternativ, siger hun.
Sidste år var der blevet solgt 6,5 millioner enheder i Kirkens Korshærs butikker ved udgangen af året. I november har danskerne allerede købt 6,9 millioner loppefund fra butikkerne.
Alt overskuddet fra salget går til Kirkens Korshærs arbejde med at forbedre vilkårene for socialt udsatte i Danmark. En opgave organisationen har arbejdet med i sine godt 111 års eksistens.
– Overskuddet går til det, det altid går til. Vi har drevet genbrugsbutikker i 50 år, og det går til at drive vores sociale arbejde rundt. Vi driver herberger, varmestuer, stofindtagelsesrum og børnefamilietilbud for de mennesker, som er allermest udsatte og sårbare i det danske samfund, siger Jeanette Bauer.