Gammelt fabrikstårn i Nexø reddet af to fonde

Med støtte fra to fonde er det lykkedes Møbelfabrikken i Nexø at redde et stykke erhvervshistorie, der går mange år tilbage i tiden - fra dengang der var møbelproduktion i byen.

Den 19. april 1991 var en hård dag for Nexø og for Bornholm. Klokken 8.06 modtog Bornholms Møbelfabrik i Nexø en telefax med nyheden om, at fabrikken skulle lukkes, og alle medarbejdere blev opsagt.

Siden 1936, da bygningerne på Rønnevej blev indvidet, var der blevet produceret kvalitetsmøbler på stedet, men tiderne var ikke gunstige, og særligt på grund af de høje fragtpriser, blev hele produktionen flyttet til Randers, hvor de daværende ejere, Dyrlund-Smith A/S, havde en fabrik.

Nu, lidt over 30 år senere, er fabrikken blevet et iværksætterhus, og for nylig er et gammelt karakteristisk tårn på stedet blevet reddet ved hjælp af fondsmidler. Det fortæller Møbelfabrikkens direktør, Carsten Aalling.

– Vi har reddet tårnet, og det ser godt ud, når vores iværksættere og mange besøgende går rundt på Møbelfabrikkens arealer, og ikke mindst, når man ser det ude fra vejen, når man kører ind mod Nexø, siger han.

Tårnet blev brugt i et tørreri i forbindelse med møbelfabrikken, et sted hvor fabrikken effektivt kunne tørre det træ, som blev hentet rundt omkring på Bornholm og udenøs. Men i de seneste år, har det været i stærkt forfald, og ikke særlig kønt at kigge på, indrømmer direktøren.

Tårnet er omkring 25 meter højt, og en del af renoveringen var også, at to store og tunge kedler, som blev brugt til at holde en høj temperatur i tørrehallen, er blevet fjernet.

Fokus på cirkulær økonomi

– Først renoverede vi den gamle produktionshal, med en stor andel af genbrugsbyggematerialer, og nu har vi gennemført en renovering af tårnet. Vi har skærmet de to sårbare og stærk nedslidte murstensmure af med hvide genbrugs-tagplader, samt lukket skorstenen, tætnet og tjæret taget grundigt, og derudover har vi renoveret tårnets sokkel, med blandt andet genbrugsmursten fra Møbelfabrikken, forklarer Carsten Aalling.

Dermed er det lykkedes at stabilisere tårnet, som direktøren kalder et stykke erhvervshistorie, og han er både stolt og dybt taknemmelig for den støtte, som Sparekassen Bornholms Fond og Otto Bruuns Fond har givet til projektet, siger han.

Generelt betyder det meget for ham og for Møbelfabrikken, at der sættes fokus på bæredygtighed og genbrug, når det handler om byggeri.

– For Møbelfabrikken vægter cirkulær økonomi og bæredygtig fremtid meget i vores syn på fremtidens Bornholm. Derfor har vi også udviklet et projekt, vi kalder "Byg Brugt Bornholm”. Formålet med projektet er, at alle bornholmere skal have adgang til brugbare genbrugsbyggematerialer, forklarer Carsten Aalling.

Projektet afventer et udspil fra regionskommunen, fra BOFA og andre vigtige partnere i forbindelse med den videre vej mod realisering, og Carsten Alling mener, at kommunens omfattende arbejde med sparekataloger og den slags gør, at der nok ikke kommer noget i gang før næste år. Men det betyder ikke, at projektet står stille, påpeger han.

– Vi har meldt os på banen med tydelige ambitioner på den grønne omstillings vegne, med blandt andet vores ugentlige reparationscafé, hvor vi klart viser, at der er behov for handling i forhold til en bedre håndtering af ressourcer, et voksende fokus på reparation og genbrug, og også på ordentligt håndværk, siger Carsten Aalling.

Direktøren henviser til at møbelfabrikken, der flyttede ind for snart 100 år siden, havde et stort fokus på godt håndværk, men også på forståelsen for at støtte de lokale virksomheder. Han henviser til en gammel juleavis, udgivet i Nexø og omegn, hvor Bornholms Møbelfabrik anoncerede med mantraet om, at folk skulle købe deres møbler hos dem, og på den måde "støtter den hjemlige industri ved at købe Deres møbler i den Forretning som forarbejder dem paa eget Værksted”

Dermed var bygningerne også dengang ramme for en lokal virksomhed, der både havde forståelse for vigtigheden af at støtte det lokale erhvervsliv, men også vigtigheden af at producere kvalitetsprodukter, mener Carsten Aalling.