Forsker: Det er absurd at give naturen skylden for de faldende fiskebestande

Forsker: Det er absurd at give naturen skylden for de faldende fiskebestande
Det er ikke på grund af rovdyr som sæl og skarv, at nogle fiskebestande i Østersøen er pressede, siger professor. Arkivfoto: Berit Hvassum
FISKERI | ØSTERSØEN | 12. OKT 2021 • 07:18
Henrik Nielsen
Journalist
FISKERI | ØSTERSØEN
12. OKT 2021 • 07:18

Tirsdag beslutter EU’s fiskeriministre fiskekvoterne for 2022. Der er lagt op til store reduktioner på både torsk og laks i Østersøen, hvor bestandene ifølge det internationale havmiljøråd Ices er udsatte.

Blandt erhvervsfikskere hedder det sig, at sæler og skarv er blandt hovedårsagerne til de dalende bestande, men den forklaring køber professor Jonas Teilmann ved Institut for Ecoscience - Havpattedyrforskning på Aarhus Universitet ikke.

– Skarven spiser en lille smule torsk, og sælerne spiser også noget torsk. Men hvis man regner på det, så fanger fiskerne langt flere torsk, end sælerne og skarverne kan spise, siger han til TV2 Nyhederne.

Jonas Teilmann mener, det er absurd at give naturen skylden for de faldende fiskebestande. I stedet peger han på iltforholdene, fiskeri, iltsvind og temperaturstigninger som årsager til, at balancen er rykket.