Flytter ind på Torvet: 'En af byens bedste beliggenheder'

Flytter ind på Torvet: 'En af byens bedste beliggenheder'
Jan Rasch-Andersen glæder sig over den nye adresse. Foto: Sarah Thun Kristensen
ERHVERV | 21. FEB • 13:30
ERHVERV | 21. FEB • 13:30

Der er gang i flytteriet, men allerede for 14 dage siden skiftede kontoret adresse, og nu kan man altså finde Ejendomsservice Bornholm midt i Aakirkeby.

Selvom adressen hedder Torvet, så vender de store vinduer nærmest ud mod Kirkepladsen, hvor biler jævnligt kører forbi.

Det er en af de ting, indehaver af Ejendomsservice Bornholm, Jan Rasch-Andersen, er begejstret for ved den nye placering af virksomhedens kontor og udstilling.

– Jeg mener, at det er en af byens bedste beliggenheder. Det er handicapvenligt og man kan se det både fra Torvet, hvor der er mange gående og fra Kirkepladsen, hvor mange biler kører forbi, fortæller han, da han tager imod på den nye adresse.

Her er der god plads, masser af lys fra det store vinduesparti ud mod gaden og en luftig udstilling af de nyeste modeller af vinduer fra Velfac, man kan se og mærke på.

– Når folk bruger en masse penge på at få skiftet vinduer, så er det rart, at der er mulighed for at se dem i virkeligheden, inden man beslutter sig, forklarer han.

Tidligere har vinduerne været udstillet i forbindelse med lageret, og det er også her, der har været kontor. Men nu er det altså nye tider for virksomheden, som har 12 ansatte og nok at se til for tiden.

– Jeg synes, at lokalerne her gav mulighed for en mere indbydende udstilling, forklarer indehaveren.

At det netop blev i lokalerne centralt i Aakirkeby skyldtes ganske enkelt, at Jan Rasch-Andersen allerede ejede bygningerne, og selvom han ikke direkte købte bygningerne for at bruge stueetagen som kontor, så var det oplagt at flytte ind, da der blev behov for mere plads.

Der vil være aktivitet i lokalerne mandag til torsdag, men ligesom på lageret, skal man stadig booke en tid, for at besøge udstillingen og få en snak om vinduer.


 

 

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT