– Med dagens aftale sigter vi mod at finde en balance mellem at hjælpe fiskebestandene med at komme sig, beskytte de marine økosystemer og sikre sektorens levedygtighed i fremtiden, siger István Nagy.
Det er Ungarn, der i øjeblikket har formandskabet for EU. Dermed sad den ungarske minister for bordenden ved ministermødet, hvor aftalen blev forhandlet på plads.
Ifølge en kilde i EU-Ministerrådet var der enstemmig opbakning til aftalen, som Danmark også har været med til at forhandle.
Aftalen betyder desuden, at den samlede tilladte fangstmængde for brisling reduceres. Reduktionen bliver dog mindre, end der først var lagt op til.
I aftalen er reduktionen fastsat til 31 procent. Det sker ifølge pressemeddelelsen fra EU-Ministerrådet for at sikre, at bestanden fortsat er bæredygtig.