Den sidste formand efterlyser hjælp til fiskere, der er kommet i klemme

Fem bornholmske fiskere viderefører deres erhverv i andre farvande, andre har det hårdt på grund af manglende ophugningsstøtte.

Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening er historie. Foreningen blev fredag aften endeligt nedlagt efter 141 års eksistens.

Når fiskeriforeningen har betalt enhver sit, og det hele er gjort op, bliver de resterende penge fordelt ligeligt mellem de resterende medlemmer.

– Det er ikke noget, man bliver rig af, siger Thomas Thomsen, der var foreningens formand i de sidste 15 år.

Han oplyser, at der tilbage er fem bornholmske fiskere, der lever af fiskeriet.

– De fisker i andre farvande end Østersøen, og de vil nok melde sig ind i foreninger der, hvor de fisker, så de stadig kan få informationer om love og regler med videre – alt det, som vi har serviceret vores medlemmer med.

– De sidste 11 bornholmske fiskere er garn- og krogebåde og et par bierhvervsfiskere, som har anden indtægt – pensioner eller andet. Jeg tror, det er cirka tre år siden, at den sidste, som levede af at fiske rundt om Bornholm, måtte give fortabt og tage arbejde i land, siger Thomas Thomsen.

Er blevet kystskipper

Firskeformandens eget fiskefartøj blev hugget op i august sidste år på Brexit-ordningen, hvilket var en mulighed, fordi han havde fisket i Nordsøen.

– Da der blev lukket ned for fiskeriet i Østersøen, tænkte vi, at det var for tre-fire år. Men nu er der snart gået fem år, og det ser ikke ud som om, at det har bedret sig. Så tænkte jeg, at så trækker vi stikket nu, mens muligheden er der, i stedet for at ende i et dybt økonomisk hul, siger Thomas Thomsen.

Han brugte efteråret på at tage en kystskipperuddannelse på Skagen Skipperskole. I januar blev han ansat ved Saga Shipping i Skagen.

– Vi sejler ud med proviant og alt mulig andet, som man har brug for på fragtskibe, olietankere og hvad der ellers passerer af skibe oppe ved Skagen.

Manglende støtte

Hvordan er det dit indtryk, at andre tidligere bornholmske fiskere er kommet videre?

– Nogle er kommet godt videre, andre hænger lidt i bremsen, og så smerter det mig meget, at nogle ikke kom i betragtning til ophugningsstøtte på grund af rigide regler. Det er mennesker, som er kommet i en vanskelig situation, som jeg ikke synes, at de selv har været skyld i, siger Thomas Thomsen.

Han oplyser, at der er seks-syv af foreningens medlemmer, der har søgt ophugningsstøtte, men ikke har fået det.

– Man har ved beregningerne brugt referenceår, hvor fiskeriet allerede var sygt. Et eksempel er en fisker, som fiskede med kroge. Når han sejlede ud, åd sælerne fangsten hurtigere, end han kunne få den om bord. De perioder, hvor der var fred for sælerne, faldt sammen med, at der var fiskestop. Så han kunne ikke få ophugningsstøtte, fordi han ikke havde været aktiv nok. Havde man gået længere tilbage, havde han været med.

– En anden fisker, som tog til Skagerrak for at fiske, havde kunnet få støtte, hvis han havde holdt en uge eller 14 dages længere sommerferie. Han skulle have fanget 25 procent torsk i referenceårene. Han havde fanget 23 en halv.

– Der er nogle tilfælde, hvor jeg synes, at man ikke kan være bekendt ikke at bevilge ophugningsstøtte, mener Thomas Thomsen.

Det er jo småpenge

– Reglerne for det tilbageværende fiskeri er så stive, at det reelt er et stop. Derfor mener jeg, at man også burde have fundet penge til de sidste. Det er jo småpenge, når man ellers ser, hvad der fosser ud af kassen.

– Det havde været nemmere, at man sagde: I må ikke fiske. Læg bådene til kaj. Vi køber jeres forretninger, siger Thomas Thomsen.

Hvordan ser du det bornholmske fiskeri i fremtiden?

– Det bliver noget nichefiskeri med nogle små både med salg over kajen eller til en fiskehandler, slutter Thomas Thomsen.