Den nordbornholmske byggematador: 'Som leder skal man give folk modet til at handle'

Kim Christiansen nyder stadig at se byggepladser blive forvandlet til færdige byggerier. For snart 40 år siden stiftede han Nordbornholms Byggeforretning, og i dag har han mange andre selskaber og en egenkapital på 130 millioner kroner.

 

Ny serie

I en ny serie sætter Tidende fokus på de bornholmske erhvervsfyrtårne. Første stop er Nordbornholms Byggeforretning, som virksomhedsejer Kim Christiansen stiftede for 40 år siden.

Visse mennesker sætter tydelige præg på deres omgivelser. Det kan man roligt sige om Kim Christiansen, der som hovedentreprenør blandt andet står bag så forskellige markante byggerier som Hammershus Besøgscenter, Snellemark Centret, Hasle Marine, Copenhagen Golfpark, 42 sommerhuse ved Rubinsøen, 40 havneboliger ved Hasle Marina, udbygningen af Østkraft med svimlende 400.000 sten og senest ombygningen af det gamle gymnasium, som han sammen med sit firma Nordbornholms Byggeforretning er ved at omdanne til luksuslejligheder midt i Rønne, ligesom han blandt andet også er med til at opføre 80 lejligheder i Svaneke. Men i virkeligheden er Nordbornholms Byggeforretning, som han i dag ejer 70 procent af, blot en af de mange datterselskaber, som han som mursten en efter en har lagt oven på sit store forretningsimperium Rø Holdning, der tæller både store entrepriser med selvstændige byggeforretninger, en emballagefabrik, en golfbane og en egenkapital på over 130 millioner kroner.

– Jeg vil tro, at jeg beskæftiger en 50-60 mand sammenlagt her på Bornholm, så det er gået mig godt, siden jeg startede Nordbornholms Byggefirma. Jeg blev uddannet murersvend i oktober 1982 og startede firmaet i april 1983, så næste år har vi 40 års jubilæum. I begyndelsen hed det faktisk Nordbornholms Murerforretning. Det var først senere jeg også fik tømrere ansat, så vi kaldte det Nordbornholms Byggeforretning, og så gik det slag i slag, siger med et smil, mens en symfoni af boremaskiner er i gang i den gamle gymnasiebygning, hvor otte-ni svende er i sving, mens den succesfulde entreprenør har kontor i et containerskur i gården, for han kan godt lide at være synlig til stede på en stor byggeplads for at rose og opmuntre sine medarbejdere til at fortsætte det gode arbejde. Og arbejdet herinde skrider da også frem. Selvom der mangler vægge visse steder, er konturerne af køkkener, soveværelser og stuer på vej. Og på gulvet er en mand ved at skære gulvene ud.

– Vi opfører det her for os selv, og så beholder vi det og lejer det ud. Det er min egen bygning. Jeg har købt den for halvandet år siden og fået lavet lokalplanen om. Hele det her indgangsparti skal rives ned for at få noget mere luft. Det bliver en u-bygning til sidst. Det er nogle arkitekter, der hedder Harrebæk Arkitekter, der har tegnet det. Første etape er færdig til juli næste år, så er der 35 lejligheder, siger han og viser op mod toppen af bygningen, hvor der kommer til at være ”dejlige sydvendte altaner.” Og på øverste sal kan man da også allerede se, hvordan udsigten over byen røde tage og havnen nok skal trække køberne til taglejlighederne, når de første lejligheder står klar til næste sommer.

Lejere i alle aldre

Lejlighederne her har tidligere været omtalt som luksusældreboliger i medierne, men selv tænker han, at her både kommer til at bo børnefamilier og ældre mennesker. Anden etape bliver så at lave have og parkeringspladser, som der også har været bekymring omkring, fordi det i forvejen kan være svært at finde en parkeringsplads i området.

– Der bliver 65 p-pladser her. Det bliver en p-plads per lejlighed. Det er også en kvalitet for mig selv, for hvem gider leje en lejlighed, hvis der ikke er et sted at parkere? Hver lejlighed får også et depot, og planen er også at lave fælleslokaler og gæsteværelser til dem, der har svært ved at have gæster i en to-fire værelseslejlighed, forklarer entreprenøren, som tror, at det bliver nemt at leje lejlighederne ud.

– Ja, det tror jeg. Vi sørger for er at lave nogle gode lejligheder, hvor du ikke skal bruge så meget varme, og hvor der er ventilation og gulvvarme i det hele. Mange andre tager en sindssyg billig leje, men er så også både dyre at varme op og dårlige at bo i. Her kommer en 85 kvadratmeter lejlighed til at koste omkring 8.500 plus lys og varme, men det bliver ikke dyrt. Varmen har vi regnet kommer til at koste cirka 300 kroner om måneden, og her kommer der altaner eller terrasse til hver lejlighed, siger han som en garvet ejendomsmægler.

Sygeplejerske gjorde forskellen

Kim Christiansen elsker tydeligvis stadig fornemmelsen af at se en bygning rejse sig eller forvandles til noget helt nyt efter næsten 40 år i branchen, men det var faktisk en forelskelse, der gjorde, at han overhovedet kom ind i byggebranchen.

– Egentlig ville jeg oprindelig gerne have læst ovre, men så mødte jeg en sygeplejerske, der ikke ville forlade øen. Det fik mig til at søge ind til politiet, men jeg blev kasseret, så jeg måtte jo finde på noget andet, griner Kim Christiansen, som også hurtigt viste talent som både murersvend og forretningsmand. Han fik i sin tid bronzemedalje for sit svendestykke, og forretningstalentet havde han i sig, selvom det ikke var lige nemt at fat i de bedste opgaver i begyndelsen.

– Jeg vil sige, det var ret svært at starte op for sig selv i sådan et lille øsamfund og få lov til at komme ind og bygge de rigtige projekter. Vi har altid gerne villet konkurrere med andre, men i begyndelsen handlede det ikke kun om prisen, men vi kunne slet ikke få lov til at give tilbud. For de etablerede firmaer ville ikke lukke sådan en ung fremadstormende mand ind, så der gjalt det for konkurrenterne om at holde os ude. Det mærkede vi meget. Og de første år var der da sommertider øjeblikke, når vi kom hen til vinteren, hvor vi ikke havde noget at lave, og jeg tænkte: hvordan skal vi nogensinde overleve vinteren? siger han, mens han fører os tilbage til skuret.

Nordbornholms Byggeforretning har blandt andet bygget 250 lejligheder i Ørestaden. – Det var i 2004, og der var en, der sagde til mig, det er selvmord, fordi der ikke var nogen, der gad bo i Ørestaden. Men i dag giver folk 50.000 per kvadratmeter, fortæller Kim Christiansen. Foto: Jacob Jepsen

Arbejdede sig langsomt op

Gik der lang tid, før du havde overskud, da du i sin tid begyndte?

– Nej, der gik ikke lang tid. Det havde jeg faktisk med det samme. Men det var jo ikke noget millionoverskud, men vi havde bare et overskud. Men så havde man den første million og så kom den næste million. Men jeg brugte dem jo så til at investere yderligere i firmaet. Dengang kostede det virkelig penge at låne penge. Det var jo renter på 8-10 procent. Jeg har altid haft en vis skræk for at gældsætte mig, for det var det, der kunne slå os ihjel. Men vi startede meget langsomt. Det første år havde jeg kun en medarbejder og mig selv. Det var en murerarbejdsmand. Og så arbejdede jeg selv i døgndrift og lavede også kontor. Min kone var sygeplejerske, men når hun kom hjem, bogførte hun kassen. Sådan starter man fra bunden. Så kørte det bare langsomt op. Der gik fem år, før vi var 10 mand. Det er jo ikke som i dag, hvor man ser firmaer, der efter et halvt år har 30 mand, men det er også meget følsomt. Der skal bare være to store kunder, der ikke betaler deres regninger, så er de gået konkurs, siger han, da vi er tilbage i skurvognen.

Selv har han også prøvet at have de helt store ordre – især i København.

– Jeg har blandt andet bygget 250 lejligheder i Ørestaden. Jeg var en af de første, der købte byggegrunde i Ørestaden. Det var i 2004, og der var en, der sagde til mig, det er selvmord, fordi der ikke var nogen, der gad bo i Ørestaden. Men i dag giver folk 50.000 per kvadratmeter. Og vi har også bygget meget især i Rødovre og Helsingør efter finanskrisen, men min kone har fået mig til at love kun at satse på Bornholm, så nu bygger vi mest her. Der er masser, der ringer til mig og spørger, om jeg kan bygge et hus for dem i København, men det siger jeg nej til.

Til gengæld har han fået en kompagnon i Nordbornholms Byggeforretning. Og det er han glad for.

– Vi har jo tidligere bygget utrolig meget ovre. Så jeg tænkte, at jeg skulle have en mand på Bornholm, som jeg kunne stole på. Og så blev Claus min kompagnon. Han er ikke bange for at tage fat ligesom mig selv, og vi overlapper ikke hinanden så meget i forhold til forskellige projekter, så ham har jeg et fint samarbejde med.

To højdepunkter

Der har været mange højdepunkter for den bornholmske entreprenør.

– Det største var jo nok, da vi i 2005 byggede Copenhagen Golfpark i København. Jeg købte grunden og udviklede den i samarbejde med et amerikansk firma, og der byggede vi et hus, som vi solgte for 400 millioner kroner. Og på en uge solgte vi 60 lejligheder. Det gik stærkt. Det var sjovt. Jeg fløj frem og tilbage til byggepladsen hver dag, og hver dag, jeg kom hjem, skulle vi have rødvin. Men vi kunne jo ikke blive ved. Men det var en kæmpe oplevelse at se det rush. For vi var meget bedre end vores konkurrenter – vi solgte kun på visualisering, som viste drømmen af en lejlighed og kunne derfor sælge til bedre priser og meget hurtigt. Alt blev solgt, før man startede med at bygge.

– Der var jo sket noget fra at være murersvend i 1982 til i 2005 at omsætte for 400 millioner. Men det er også et højdepunkt at kunne aflevere et hus til hr. og fru Jensen. Se deres glæde og se de er glade.

Hvad er så det største højdepunkt på Bornholm?

– Der må jeg sige Besøgscenteret var stort at aflevere. Vores kommende dronning, kronprinsesse Mary, kom og trykkede os i hånden og sagde tak for godt arbejde, og efterfølgende vandt vi jo to priser. Vi vandt Dansk Byggeris tømrerpris for bedste byggeri i 2018, og vi vandt en dansk betonpris, ligesom arkitekterne vandt en pris. Så det var også et højdepunkt, og vi har kæmpe gevinst af det. For det lyser jo ud af bygningen, at det er kvalitet. Og det vil vi gerne kendes på.

Kim Christiansen lægger vægt på at være synlig blandt sine medarbejdere. – Du skal ikke bare sidde oppe i et tårn og fjernstyre det på e-mail. Gå ud og sig goddag og ros dem. Vis dig på pladsen, pointerer Kim Christiansen. Foto: Jacob Jepsen

Kvalitet og synlighed

Selv driver han sine virksomheder ud fra en simpel opskrift, som meget handler om, at tingene skal være i orden.

– Vi bruger nogle gode materialer, sørger for der bliver lavet noget ordentligt håndværk. Og der sker jo også fejl, men hvis der sker en fejl, så skal det rettes. Så skal man være til stede. Det nytter ikke noget at slukke telefonen. Det bliver det dobbelt så galt af. Hvis kunden ringer om en fejl, og man tænker, det er jo ikke en fejl, det er en petitesse og noget pjat. Men det kan ikke svare sig. Kør ud og lav det. Det koster måske 7.000 kroner at lave det om. Men det første brev fra advokaten, så har han taget 10.000 kroner for det. Og så er jeg blevet uvenner med kunden og hans nabo. Hvis jeg kører ud og laver det, så er jeg stadig gode venner med kunden, og så bygger vi stadig for kunden igen. Så på den måde kan det slet ikke svare sig at have ret.

Hvad lægger du vægt på som leder?

– Jeg lægger vægt på, at du er synlig. At folk kan se dig. Du skal ikke bare sidde oppe i et tårn og fjernstyre det på e-mail. Gå ud og sig goddag og ros dem. Vis dig på pladsen. Du kan ikke bare sidde hjemme og tro, at det kører af sig selv.

Så det er derfor du lige nu har kontor her på pladsen i en container?

– Ja, hvis vi har en lidt større plads, så bliver hovedkontoret lige pludselig byggepladsen, men vi har selvfølgelig administrationen derhjemme, siger han og fortsætter selv:

– Som leder lægger jeg selvfølgelig også vægt på, at vi har en enkel struktur. At vi viser de folk, vi har ansat, tillid og giver dem mulighed for selv at disponere nogle ting og tage nogle beslutninger og handle ind. Det er klart, at i dag er det blevet så komplekst og en svær byggelovgivning, så vi må støtte dem meget. Vores største opgave herinde er at få det brandsikret, så der ikke opstår brand, og der siver gas ud, så folk ligger og dør i den anden lejlighed. Når man starter sådan noget her op, så skal man have de rigtige rådgivere på. Og du skal virkelig have styr – især i forhold til brandfare. Det er det ABSOLUT vigtigste. Så skal det selvfølgelig også være gode boliger og se godt ud, men hvis du ikke har styr på brandsikkerheden, så er det ikke godt. Det ville også være en katastrofe for firmaet, hvis det ikke blev lavet ordentlig. For det ville ruinere os at skulle lave det om igen. Så når vi laver nogle ting, skal vi lave det rigtigt første gang, for det er alt for dyrt at rette.

Brok og høje priser

Kim Christiansen ser selv muligheder overalt – også på Bornholm, som han tydeligvis holder meget af. Han bor selv i Allinge, men han er til gengæld godt træt af den langsomme sagsbehandling i kommunen, som ”straks ville gå konkurs som privat virksomhed” og den evige brok fra bornholmske borgere, der altid kan finde håret i suppen.

– Det er mærkeligt, for hvis der er nogen, der laver noget eller sætter gang i noget, så bliver det overdøvet af negativitet. To-tre negative råber højere end 100 positive. Det er forfærdeligt, og det bliver værre og værre, siger han og sukker.

– Jeg var til borgermøde forleden dag i Svaneke, hvor vi skal lave 80 boliger. Det blev overdøvet af naboerne, som var så bange for, at der kom for meget trafik under byggeriet, og alle dem, der var kommet for at høre mødet, kunne ikke rigtig trænge igennem. Så det er negativitet på negativitet hele tiden, siger han og læner sig frem.

– Men man kan forstå, at Bornholms bolignød løses ikke ved, at man tvinger folk til at bo i deres boliger. Det løses ved, at man bygger nogle nye huse. Moderne boliger, som er gode at bo i, som man kan holde ud at være i, og som man ikke bliver syg af at være i, hvorimod hvis det er en feriebolig, hvor man kun er der i kort tid, så kan man bedre holde til at bo i noget af den gamle bygningsmasse som f.eks i Sandvig. I dag skal der være ventilation, isoleret så der ikke bruges for meget varme samt være dagslys. Det er mange ting, som ikke findes i den ældre boligmasse. Og derfor skal vi hele tiden bygge nye boliger, siger han og fortsætter.

– Vi hører hele tiden, hvis bare vi fik genindført bopælspligten på Bornholm, så havde vi ikke mere boligkrise på Bornholm, men så kan vi også godt lukke og slukke Bornholm. Så vil priser falde drastisk og så vil al nybyggeri gå i stå, da det vil være dobbelt så dyrt.

– Du kan ikke uddanne dig til at lave de forretninger, vi gør. Det skal du have i dig. Men du kan dygtiggøre dig indenfor det forskellige, og du kan også omgive dig med nogle rådgivere, der også kan komme med det rigtige råd, siger Kim Christiansen. Foto: Jacob Jepsen

Gode rådgivere

Men Nordbornholms Byggeforretning og øens andre håndværkere har mildt sagt en del at lave i øjeblikket. Og entreprenøren tøver ikke, før han svarer på, hvad den største udfordring er ved at drive byggeforretning i dag.

– Det sværeste lige nu er at skaffe gode folk. Du er nødt til at sige nej til nogle opgaver, hvis ikke du har folkene. Du kan ikke bare være optimist. Du skal have gode folk.

Til gengæld er priserne blevet skruet i vejret, så hvis man vil klare sig, må man også være lidt af en krejler.

– Stark og Bygma sætter jo hele tiden priserne op, mens deres overskud bare vokser og vokser i en tid, hvor der faktisk er flere byggeforretninger, der går konkurs. Men så må man handle lidt med dem. Det har jeg altid gjort. For de ved jo selv, hvor bundgrænsen er for, hvornår de tjener penge. Og hvis du ikke kan krejle om materialepriserne, så tror jeg heller, at du egner dig til at drive en byggeforretning.

Hvor kommer din egen forretningsforståelse fra?

– Det vil jeg tro er et medfødt gen. Du kan ikke uddanne dig til at lave de forretninger, vi gør. Det skal du have i dig. Men du kan dygtiggøre dig indenfor det forskellige, og du kan også omgive dig med nogle rådgivere, der også kan komme med det rigtige råd.

Er du ikke kommet til at lave fejl undervejs?

– Jo. For eksempel at have hyret for dårlige revisorer, som ikke kunne rådgive mig. Jeg har troet, man bare kunne gøre sådan og sådan, men så kommer man galt af sted. Og det skal man passe på med, for man hæfter for det, uanset om det skyldes uvidenhed eller ej. Man er ansvarlig, uanset. Men jeg har vænnet mig til det nu – og det er ikke for at forklejne nogen – men det, jeg laver her, har Bornholm ikke dygtige nok revisorer til. De har ikke de kompetencer, og det har lettet min verden meget at have de rigtige rådgivere.

Gode ideer

Gode rådgivere er nemlig guld værd sammen med gode ideer, som Kim Christiansen selv har en god næse for.

– Hvis man skal købe noget billigt, så skal man jo se noget, andre ikke har set. Hvis alle har set gevinsten, så er den jo ikke billig mere. Da jeg byggede 23 ejerlejligheder i Rødovre sidste år, var det i en gammel fabriksbygning, jeg rev to etager af og byggede tre ovenpå, og der var p-kælder nedenunder. Den ide fik jeg sammen med arkitekterne.

Er det derfor, du har kastet dig ud i det her projekt?

– Ja, der er jo en god idé i at bygge den her gamle skole om. Det kunne også godt blive en god forretning. I sidste ende bygger jeg den selvfølgelig for, at det skal blive en god forretning. Det er faktisk en evighedsforretning. Der vil jo altid være brug for gode lejeboliger.

Der er også projekter nok til næste generation.

– Jeg har en søn midt i 30'erne, som i øjeblikket arbejder ovre og bygger p-kælderen på operaen. Når han er færdig, flytter han med sin kæreste og datter til Bornholm for at hjælpe med alle firmaerne.

Skæld ud virker ikke

Kim Christiansen tænker sig om, før han svarer på, om han selv har ændret sig som chef med årene.

– Du bliver jo meget mere rund, når du bliver ældre, og du finder også ud af, at det ikke nytter noget at råbe og skrige. Det er en anden ting, jeg har lært, og det har jeg altid prioriteret, det nytter faktisk ikke noget at skænde ud over ting, der er sket. For det kan jo ikke laves om. Sker der fejl, jamen det er jo sket. Det kan ikke laves om. Jeg har set alt for mange af mine kollegaer, der råber og skriger hver gang, der er foregået noget forkert. Men det er sgu for sent. Jeg fyrer heller ikke nogen over en fejl. Jeg går hen og prøver at sige til manden ”kom igen”. Så jeg prøver på at vejlede og rose. Det kommer man længere med end at råbe og skrige. Jeg tror, at det vigtigste man skal kunne som leder er at give folk modet til at handle, siger han og tilføjer:

– Man ser mange gange på offentlige arbejdspladser, at folk er bange for at handle. De er bange for at tage nogle initiativer. Jamen, hvad hvis det er forkert. Det samme opnår jeg, hvis jeg råber og skriger over alle beslutninger, der bliver taget. Til sidst står de stille og venter på, at jeg skal tage en beslutning. Og så bliver jeg da alt for stresset. Det går jo ikke. Så derfor er det helt vildt vigtigt, at du tør at give noget ansvar fra dig, for ellers kan du ikke få en tilværelse, du kan holde ud.

Hvad skal der til for, at du synes det har været en god dag på jobbet?

– Der skal ikke så meget til. Det har været en god dag, hvis man synes, man har fået udført noget godt. Det er også en god dag, hvis medarbejderne og kunderne er glade. Det er også en god dag, hvis vi er sunde og raske i familien og i det hele taget blandt medarbejdere.

Hvordan ser fremtiden ud for virksomheden?

– Vi skal jo have gang i de 78 boliger nede i Svaneke. Det er et helt nyt projekt. Vi skal bygge 22 andelsboliger og efterfølgende lejligheder. Så det er et stort projekt. Og vi har også andre fornuftige ting kørende i pipelinen. Vi skal altid være 6-10 måneder foran. Det nytter ikke, at vi ikke ved, hvad vi skal lave i overmorgen. Vi skal have lange udsigter i vores planlægning. Og det har vi også.

Du kunne jo egentlig godt trække dig tilbage, du har jo råd, så hvad holder dig i gang?

– Det holder mig i gang, at jeg synes, det er sjovt at bygge. Jeg synes, det er sjovt at lave noget som det her. Det holder mig ikke i gang at sidde i sofaen. Det er vigtigt for os, at vi gør os umage. Og skulle det kikse, skal man gøre sig umage for at få det rettet op.

Hvordan ser din arbejdsdag ud? Du må skulle have mange bolde i luften…

– Jo, jeg arbejder i hvert fald 37 timer, og jeg arbejder nok også lidt mere, men jeg tager også fri, hvis jeg skal have fri. Men jeg har altid et eller andet liggende i baghovedet, så jeg har aldrig nogensinde fri. Men jeg spiller golf, går på jagt og jeg fisker, og det synes jeg er en rigtig god måde at cleare hjernen på og få noget andet ind. Og så holder jeg også af en gang i mellem at rejse en tur med min kone, men det er alt for lidt, siger hun.

– Hun synes også at firmaet fylder for meget – selv på ferier. For sidder vi i Thailand, har jeg stadig telefontid mellem 9 og 9.30, hvor der er ting, der skal løses. Sådan har det altid været. Når man er virksomhedsejer, er du altid på – på en eller anden måde, selvom du har fri. Men det kræver selvfølgelig, at man passer lidt på sig selv. Men jeg kan jo også godt lide det, siger han og smiler.

– Jeg er gammel sportsmand og har dyrket meget håndbold og fodbold på divisionsplan og har gået til atletik, og alt hvad man kunne gå til, og jeg tror også, det er sådan et gen, der gør, at man er ikke meget for at tabe. Jeg er ikke nogen god taber. Det er jeg ikke. Jeg kæmper for at vinde. Og er projektet gået godt, så har man vundet, ikke? Så har man vundet kampen, siger han, da telefonen ringer igen. Arbejdet kalder.

Blå bog

Jørgen Kim Christiansen

Alder: 66 år

Født i Østermarie.

Bopæl: Rø og Allinge.

Hf student i 1976. Murersvend 1982. Startede Nordbornholms Murerforretning aps i 1983 og Nordbornholms Byggeforretning aps 1988, som senere er fusioneret. Gift med Jytte, som er tidligere sygeplejerske. Sønnen Jacob er projektkoordinator.

Datteren Stine er selvstændig uafhængig ejendomsmægler i Hvidovre.