Cykelfabrik på en pløjemark: Vi klarede det sgu. Plus det løse

Vi mødte Annie Lerche og Lars Engstrøm i frokostpausen, hvor de tog sig et øjeblik til at fortælle om hackerangreb, en millionbøde, pladsproblemer og en drøm om at forandre verden.

– Altså vi klarer det jo, når man kigger på pengene. Men rent menneskeligt - det er så hårdt. Det er der aldrig nogen, der snakker om, starter Annie Lerche.

Hun sætter en hånd i bordpladen, og kigger på Lars Engstrøm, som sidder tilbagelænet i stolen og spiser håndmadder ved et lille spisebord med en gul voksdug.

Lars er enig, men han synes nok alligevel, at det er det hele værd i sidste ende.

– Da ikke, hvis man bliver syg, udfordrer hans kone ham, og Lars må erklære sig enig i, at det bestemt ikke er værd at blive syg, bare fordi man producerer ladcykler og sælger til mennesker over hele verden.

Til baggrundsinfo kom cykelfirmaet senest i mål med et resultat på små 16 millioner kroner før skat, og det er altså den slags tal, man ikke kommer sovende til, forklarer de to hovedansvalige.

– Vi arbejder døgnet rundt, fordi vi driver forretning over hele jorden, forklarer Lars Engstrøm, og der opstår snart diskussion i køkkenet igen.

– Det kan godt være, at de får stress inde i Folketinget, men det er altså også ret hårdt at være i erhvervslivet, bliver konklusionen.

Annie Lerche fortæller, at hun af og til drømmer om at åbne en lille smørrebrødsbutik langt væk i Vladivostok eller at gå ud af landevejen og ikke vide, om man drejer til højre eller til venstre. Men lige nu er der fuld damp på i cykelværkstedet, så det er altså ikke lige nu, der skal smøres højbelagte.

El eller rugbrødsmotor

Christiania Bikes er lige startet på i Georgien faktisk. Der er efter sigende ingen cykler i Tbilisi, og det vil de driftige stiftere af Christiania Bikes gerne ændre på.

– I sin tid handlede det om, at vi ikke ville have biler på Christiania, og alle syntes, vi var mærkelige. Men vi gerne ville have ordentlige forhold for børnene, og sikre gader at færdes på, altså prioritere et miljø for mennesker, forklarer hun.

Faktisk sorterede Christiania også affald i store olietønder med jern, pap, brændbart og så videre. Den idé har resten af verden også fået øje på.

– I dag er København fyldt med ladcykler.

Tidligere blev der snakket , beregnet og lavet statistikker over bilos og trafik i byerne, men der blev ikke handlet. Lars og Annie ville gerne byde ind med en form for løsning på problematikken, fortsætter Lars.

Desværre er det ofte sådan, at når man får en helt genial idé, og verden får øjnene op for den, så kommer alle de andre også og vil lave det samme.

– I København kan man næsten ikke komme frem. I gamle dage kunne man sagtens cykle rundt med fire børn uden en motor, men det kan folk ikke i dag. De suser rundt med el på, og så tager de i fitnesscenteret senere, griner Annie Lerche.

Der er tydeligvis delte meninger om elcykler rundt om frokosten. Der er ingen tvivl om, at ladcyklen er blevet allemandseje, og efter der kom el på, suser de afsted inde i storbyen med deres hurtige elladcykler.

Diskussionen om, hvorvidt el er farligt eller ej ender ud i en konklusion om, at det nok i bund og grund handler om byplanlægning. Hvis bilerne ikke var der, var der plads nok til både elcykler og dem med rugbrødsmotor. Og hvis det var farligt, var det nok blevet forbudt.

– Ja, det ser jo dramatisk ud. Men vi har ikke hørt noget om ulykkestal, siger Lars Engstrøm.

Vi er skakmat

Det store problem med elcyklerne er i virkeligheden, at jo større efterspørgslen bliver, jo mindre en andel af markedet sidder den originale Christiania cykel på, og det er der en meget lavpraktisk grund til.

– Vi kan ikke lave flere cykler, end vi gør nu. Vi kan simpelthen ikke udvide mere, fortæller Lars Engstrøm opgivende.

Christiania Bikes byggede til i 2014 og igen i 2016, og har nu 4000 kvadratmeter at gøre godt med, men der er ikke mere plads at udvide på, og virksomheden har manglet plads til produktion og lager i fem år. I virkeligheden kunne de sagtens bruge 6000 kvadratmeter, forklarer han.

– Problemet er, at når vi ikke kan levere, så er der andre, der kan. Vi er i en konkurrencesituation. Markedet udvider sig, og vi kan aldrig udfylde det.

Den eldrevne ladcykel er blevet et billigt primært transportmiddel for mange og en form for bil nummer to for andre, og det betyder, at andre firmaer kommer til og laver det samme produkt, som de kan sælge til alle de potentielle kunder, som Christiania Bikes ikke kan nå at producere til.

I forsøget på at udvide har de etableret en lille motormontagefabrik på små 1000 kvadratmeter i København, som deres søn Hans driver.

Men når man starter nyt op, kræver det at man kan løfte det, forklarer Lars og Annie. I virkeligheden burde de bygge noget helt nyt og langt større, hvis de skal gøre sig håb om at give konkurrenterne baghjul.

– Men det er et kæmpe projekt at bygge et helt nyt anlæg. Vi har undersøgt det, men vi mangler drivkrafter, og for at være ærlig, så er det menneskelige overskud ikke lige til at bygge en fabrik, forklarer Lars Engstrøm.

At bygge nyt kræver også alt for meget interaktion med det offentlige, og dem har virksomheden ikke de bedste erfaringer med på forhånd. Det kræver nemlig også et mentalt overskud at holde styr på de mange krav, det offentlige stiller.

– Vi har fået en bøde på 1,4 millioner kroner fra Toldstyrelsen, og det har vi faktisk oplevet som et tillidsbrud, for vi har en medarbejder siddende udelukkende til at lave de der indberetninger, og det handler om en masse teknikaliteter, forklarer Lars.

Derfor har Christiania Bikes nu taget sagen til landsskatteretten, som har stillet udsigt til en afgørelse inden for fire år.

Den der med hacker-angrebet

Udover den seneste store bøde, havde virksomheden tidligere sammenstød med det offentlige, da den skulle aflevere 2019-regnskaberne i 2020.

Annie Lerche går ind i det tilstødende kontor for at hente en gammel bærbar computer, der har et stort mærkat klistret på. Marianne hidkaldes, og der er lagt i kakkelovnen til et drama, der bliver fortalt som en lang, intern og dårlig joke.

I virkeligheden starter det med, at Lars og Annie i lang tid havde diskuteret frem og tilbage om, hvorvidt de skulle arbejde papirløst.

– Det er bare spild af ressourcer med alt det papir, vi printer ud, og tiden er løbet fra den slags, forklarer Annie Lerche, som nærmest husker ned til klokkeslæt, hvordan der en dag tikkede en besked ind på PC'en den 27. januar 2020.

Serveren og alle computere på virksomheden med alle data fra før 27. januar 2020 var blevet hacket. Alle ordrer, alle kreditorer, debitorer og tegninger. Hackerne ville have 8000 bitcoins, men banken ville ikke udbetale bitcoins og anbefalede i stedet, at vi prøvede at rekonstruere.

– Jeg stod og rodede i skraldespanden, for vi var helt desperate, fortæller Marianne Andersen, der blev kaldt ind for at hjælpe med at fortælle historien.

– Vi anede ikke, hvad vi skyldte, og hvem der skyldte os noget, så vi gav det offentlige besked om, at alt var væk, og så fik vi en udsættelse på at aflevere en masse ting, vi jo simpelthen ikke havde.

Fire medarbejdere på kontoret arbejdede i døgndrift for at få hele regnskabet og alle indberetningerne rekonstrueret og i mellemtiden satte hackerne beløbet op. Til sidst blev regnskabet afleveret med væsentlige usikkerheder.

Christiania Bikes oplever stadig, at der er nogle ting, der hænger i bremsen tilbage fra dengang. Men nu kan de lidt nemmere grine, når de tænker på, hvordan banken efter fire måneders mareridt spurgte, om de ikke var glade for, at de ikke havde betalt penge til hackerne.

– I det mindste fik vi en ende på diskussionen. Vi skal aldrig arbejde papirløst, for så havde vi været helt fortabt. Man bliver klog af skade.

Blev trendsættere

De mange strabadser til trods, så viser både regnskab og pladsmangel, at de to iværksættere fra Christiania i høj grad er kommet i mål med den mission, de startede på tilbage i 1984.

– Vi sælger gennem importører og forhandlere til eksempelvis Frankrig, Italien og masser af cykler til svenskere. Jeg fatter faktisk slet ikke, at de har råd til vores dyre cykler med den kurs, de har derovre.

Cyklerne kan nærmest holde for evigt, hvis du spørger fabrikanterne selv i hvert fald. Den anden dag så Lars Engstrøm en model fra 1984 i hovedstaden, og den var stadig fuldstændig funktionsdygtig og fin. Det handler alt sammen om, hvordan man passer på den, mener han.

Men det er altså ikke alle forundt at få fat i en cykel fra fabrikken på Brogårdsvej imellem Nyker og Klemensker, for de sælges lige så hurtigt som de produceres. Der er 29 ansatte, og et pænt overskud igen i 2022, men vigtigst af alt, så har Lars og Annie deres egen mission for øje – med færre biler, flere cykler og opbygning af arbejdspladser.

– Ja vi har forandret noget for fanden. Vi blev trendsættere og blev tildelt Dansk Klassisker Designpris i 2010, og Christiania Bikes har skabt skole for tilsvarende produkter – det var der måske en håndfuld, der troede på dengang i 1989.

– Vi flyttede ud på en pløjemark med vores tre børn for at bombardere København med ladcykler. Men det klarede vi sgu lige. Plus det løse.