– Tyskland er nu vores største marked, og i takt med at vi vokser mere der og i England, vil vores omkostninger falde, fordi der er lavere moms samt fravær af sukkerafgift, lyder det fra virksomhedens direktør, Frederik Nilsson, i regnskabet ifølge Børsen.
Virksomhedens produkter bliver solgt i over 25 lande hos omkring 2000 forhandlere. Sidste år kunne Lakrids by Bülow tilføje yderligere syv af kædens egne butikker i udlandet.
Direktøren forventer at åbne det samme antal i indeværende år.
Selskabet, som startede i Svaneke i 2007, har i dag egne butikker i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Storbritannien og de Forenede Arabiske Emirater.