En ishal slår mange fluer med ét smæk

Benny Elman-Larsen ser helt nye muligheder i forbindelse med energiøens landanlæg.

Hvad nu, hvis en ishal ikke bare var en udgiftspost – men en aktiv komponent i Bornholms energisystem? Koblingen mellem landanlægget til Energiø Bornholm og en ny ishal rummer nogle bemærkelsesværdige muligheder.

DIF og DGI arbejder målrettet på, hvad idræt og bevægelse kan gøre for den enkelte – og midlerne er der, senest illustreret ved Mærsk-donationen til udendørs faciliteter.

Forslaget her er at bruge nogle af disse midler til en ishal på Bornholm, hvor det giver særlig god mening. Der er sandsynligvis et stærkt befolkningsunderlag for ishockey, kunstskøjteløb og curling – og finansieringsmodellen er mere attraktiv, end den ser ud ved første øjekast.

Udfordringen er driftsøkonomien

En beskeden ishal starter ved 30 millioner kroner i anlæg. Den virkelige udfordring er driften – og det er præcis her, landanlægget ændrer billedet fundamentalt.

I stedet for at betragte ishallen som en energiforbruger, skal den tænkes som en stor, intelligent køleenhed i systemet:

- Kølesalg til datacenter: Overdimensioneres kølesystemet med 20 procent frigøres 80 kW til salg – til markedsprisen 800–1.500 kroner per MWh. Ingen væsentlig merudgift i bygningsfasen.

- Is som termisk batteri: De cirka 132 tons is kan underafkøles i timer med lav eller negativ spotpris og afgive den lagrede kulde i dyrere timer – ishallen deltager aktivt i netbalancering.

- Vinter-synergi: Nabobyggeriets varmepumper producerer kold udstødningsluft, som ishallen kan trække direkte ind og derved reducere køleanlæggets arbejdsbyrde.

Spildvarme fra eget køleanlæg dækker hallens øvrige varmebehov, hvilket eliminerer ekstern varmeforsyning.

Budget

Indtægtskilde med årlig indtjening:

- Kølesalg til datacenter , cirka 400.000 kroner.

- El-besparelse, negative pristimer, cirka 132.000 kroner.

- Fleksibilitet til Energinet, cirka 100.000 kroner.

- Vinter-synergi, VP-udstødning, cirka 50.000 kroner.

Samlet: Cirka 680.000 kroner årligt

Med denne model skifter ishallen rolle fra udgiftspost til energisystemkomponent – og driftsomkostningerne reduceres markant.

Hvem skal handle nu?

En idé bliver først til virkelighed, når nogen tager ejerskab – og her peger ansvaret ret tydeligt i hver sin retning:

Bornholms Regionskommune er den naturlige initiativtager og bør bestille en forundersøgelse, der kvalificerer tallene.

DIF og DGI har midlerne og en strategi, der matcher præcis dette: bæredygtigt, lokalt forankret, bred adgang.

Energinet og Energiø Bornholm-konsortiet bør inddrages tidligt – ikke som sponsor, men som systempartner, da en fleksibel storforbruger ved landanlægget er i deres direkte interesse.

Datacenteroperatørerne vil have behov for pålidelig køling fra dag ét og kan indgå forhåndsaftaler allerede i planlægningsfasen.

Det konkrete næste skridt er en fælles workshop med alle fire parter om ét spørgsmål: Kan vi bygge en ishal der betaler sig selv hjem via energisystemet?

Bornholm har en enestående mulighed for at vise, at den grønne omstilling og lokal idrætskultur ikke er modsætninger – men hinandens forudsætninger.