De er den absolut største spiller på havet, når det kommer til Folkemødet. For uden Bornholmslinjen, ville det ganske enkelt ikke være muligt at stable arrangementet på benene.
Men de har ikke haft noget med Peter Christiansen at gøre, så hans afgang kommer ikke til at betyde det store.
– Det her er Folkemødets business, men vi vil glæde os til, at der kommer ro på. For ro er det, vi har brug for. Det her er en kæmpeopgave for os. Det er afgørende for os og for Folkemødet, at alting fungerer, og at alting når frem til tiden, siger PR- og kommunikationschef Jesper Maack.
Han har ingen konkret holdning til Folkemødets ledelsessammensætningen, for det ændrer ikke det store ved Bornholmslinjens primære opgave: At transportere mennesker og køretøjer til og fra øen.