Blæksprutten er død

Efter 32 år er det slut for værestedet Blæksprutten i Rønne, hvor psykisk syge og deres pårørende er kommet.

Kommunen trak tilskuddet, og efter 32 år er det derfor slut med det private initiativ Blæksprutten i Rønne, hvor psykisk syge og deres pårørende har haft deres gang og nydt socialt samvær, deltaget i diverse aktiviteter og spist sammen.

Det var Stephen Mortensen, der startede stedet, og han har selv været med gennem alle årene, men her fredag på sidstedagen har han ikke lyst til at sætte sig selv i fokus, idet han forklarer til Tidende, at det er selve stedet og brugerne, det handler om, og ikke hvorvidt han er ked af det eller ej.

– De er da for dumme! Sådan lyder Jens Heidemanns dom over lokalpolitikerne, som har besluttet at stoppe tilskuddet. Foto: Torben Østergaard Møller

Hænger ikke sammen

Et par af de frivillige er dog ikke blege for at fælde en dom over beslutningen fra lokalpolitikernes side om at stoppe det årlige tilskud på cirka 1,2 millioner kroner til værestedet her i Søndergade.

Jens Heidemann fra Hasle har været frivillig i Blæksprutten og er kommet her gennem 23 år, ligesom han gennem en årrække har været formand for støtteforeningen, som dog ikke eksisterer længere. Han synes, det er dybt beklageligt, at stedet har fået trukket tæppet under sig, og han kan oplyse, at brugerne har det på samme måde.

– De er da ikke glade for det, siger han.

– Og jeg synes, at politikerne det ene øjeblik står og siger, at "vi skal være gode ved de psykisk sårbare" – og så lukker de Blæksprutten bagefter. Det hænger sgu da ikke sammen! De er da for dumme! Helt ærligt ...

Så er der nogle, der siger, at der jo er et alternativ i form af det kommunale værested Midtpunktet?

– Jamen, det kan du måske benytte som bruger, men som frivillig kan du ikke. Det ønsker jeg ikke selv, for de skal ikke fyre mig det ene sted og så bruge mig et andet sted. Du kan tro, det bliver løgn.

Så du er færdig som frivillig?

– Ja, jeg slutter.

Men er der nogle af de brugere, du kender her i Blæksprutten, som siger, at nu vil de begynde i Midtpunktet i stedet?

– Ja, nogle vil jo gøre det. Og der er da også et sted oppe i Vestergade i Allinge.

Du har været vant til at komme her mandag, onsdag og fredag gennem de mange år, så det bliver vel et stort savn for dig?

– Ja. Jeg forstår ikke politikerne, og jeg må bare sige til dem, at de sgu ikke er for kløgtige, siger Jens Heidemann.

Klaus Wiuff har både været bruger og frivillig i Blæksprutten og kommer til at savne stedet. Foto: Torben Østergaard Møller

Mit liv

Også Klaus Wiuff er kommet her gennem mange år, dels som bruger, dels som frivillig. Og han husker ret præcist, hvor længe det er.

– Jeg er kommet her siden den 3. marts 1993, siger han.

– I syv år som bruger, hvor jeg havde psykiske problemer og frem og tilbage var tvangsindlagt. Men jeg kom her jævnligt. På et tidspunkt flyttede jeg til Sjælland, men da jeg vendte tilbage, begyndte jeg igen at komme her, og de seneste 10-15 år har jeg så været frivillig. Det er sådan noget med at køre skrald væk, gøre rent, lukke om aftenen, lave mad, arrangere ture for brugerne og så videre.

Hvad betyder det for både dig og de brugere, som du kender, at det nu er slut?

– Det er jo ikke så godt, for der er mange, der kommer og bruger stedet på alle mulige måder. Til at have socialt samvær, men også i forhold til at blive sat i gang med noget kreativt af en eller anden art. Jeg har selv haft kræft i fem år, og det har været en enorm støtte for mig, stedet her. Ikke mindst vennemæssigt. Jeg laver mange ting og kender alle, og de er glade for mig og jeg for dem. For mig er det blevet mit liv, kan man sige – også fordi jeg har været førtidspensionist siden 2002. Siden da har det været et rigtig vigtigt værested for mig.

Det vil blive savnet af både dig og brugerne, men kunne Midtpunktet bliver et sted for jer?

– Nej, det er noget helt andet i forhold til måden, det kører på. Jeg kommer ikke selv nogen af de andre steder.

Men tror du, at nogle af brugerne herfra tænker, at de vil prøve Midtpunktet?

– De fleste af dem vil måske komme og spise der, men der er kun nogle få, der har sagt, at de vil bruge stedet ud over det. Eller i hvert fald prøve at bruge det. Min personlige mening er også, at det sgu er dumt at spare det her væk. Det er 1,2 millioner kroner, vi snakker om, og det er ikke mange penge i forhold til brugerne og så mange, der kommer her, siger Klaus Wiuff.

Han fortæller, at antallet er svingende, men vurderer, at der i løbet af en uge typisk er kommet i omegnen af 80-100 forskellige brugere.

– Og så er det meget forskelligt, hvordan de har brugt stedet. Nogle er måske bare lige kommet forbi og har spist morgenmad, siger han.