Heldigvis står friske kræfter klar til at tage over, men der er vigtige lærepenge i historien.
Når nogen tager taktstokken og er klar til at bære et helt samfund frem, så er det ikke nok, at vi klapper af dem. Vi skal stå klar i anden, tredje og fjerde række – lytte, lære og langsomt tage mere ansvar for at sikre, at arbejdet føres videre.
Men det er lettere sagt end gjort, hvornår er man bare den, der støtter og lærer, og hvornår risikerer man at overtage så meget, at man kvæler det personlige præg og engagement, der var hele grundlaget for, at tingene blomstrede?
Det er en balancegang, der kræver rigtig god kommunikation, ydmyghed og mod – og som nok kun kan lykkes, hvis man tør give plads, men også tør træde frem.
Lad os se sådan her på det: Kaj Erik Mortensen har givet Hasle et fundament af ideer, traditioner og sammenhold, som mange byer misunder. Den arv er guld værd, og netop fordi den er så værdifuld, kan den bruges som afsæt til nyt liv. Som for eksempel havnens dag i den kommende weekend.