Hendes tastatur hjælper dig i luften

Hendes tastatur hjælper dig i luften
Hvorfor det lige blev rejse- og luftfartsbranchen, der indfangede Gitte Holm Hansen…Tja….det havde hun egentlig ikke planlagt. Hendes arbejdsliv skulle blot indeholde menneskekontakt og service. Foto: Søren Strandman-Møller
DAGENS NAVN | Mandag 18. august 2025 • 05:30
DAGENS NAVN | Mandag 18. august 2025 • 05:30

Sølvmedaljevinderen fra Vejle vendte hjem til Bornholm og røg i luften.

Hvad laver man som kundeservicemedarbejder hos DAT?

– Der giver man den service til kunderne, så de bliver glade og tilfredse. Jeg hjælper folk med at booke billetter og med at ombooke dem, med assistance, bagage – vi laver det hele.

Hvad er det sjoveste ved jobbet?

– Det er kundekontakten. Det har jeg bare altid elsket. Jeg har været i luftfart i mange år og startede i Mærsk Air i 1990 i Bornholms Lufthavn. Der var jeg i 10 år, og så solgte de os til Cimber Sterling, hvor jeg også var i 10 år. Så lukkede de, og så var jeg pludselig uden arbejde og skulle finde på noget andet at lave.

Hvilket job fik du så?

– Først skulle jeg lige slikke sårene, for det var bare mig at arbejde med luftfart. Jeg kunne slet ikke forstå, at det var slut, men så startede jeg inde på Erhvervsrejser i Rønne og var der i fire år. Derefter tænkte jeg, at det var tid til luftforandring, så jeg tog til Nexø til Bornholmtours, hvor jeg lavede pakkerejser, vandrepakker, bookede hoteller, bookede bagagetransporter – lidt af det hele. Det var dødspændende, men så solgte de det desværre til Novasol, og de skulle ikke have den der aktive feriedel. Så skulle jeg videre, og så søgte jeg ned til Team Bornholm. Der var jeg i ni måneder, og det var jeg ikke så glad for. Men så søgte jeg ud til DAT og har været der lige siden.


Gitte Holm Hansen var dybt ulykkelig, da hun i første klasse måtte forlade Bornholm. Hendes far skulle være skoleinspektør i Hillerød. Foto: Søren Strandman-Møller

Hvordan kan det være, at du er så interesseret i rejse– og luftfartsbranchen?

– Det er i det hele taget bare menneskekontakten. Jeg er egentlig udlært tjener, men jeg elsker kontakten med folk og at give god service.

Hvor blev du udlært tjener henne?

– På Munkebjerg i Vejle. Det var dengang, at det højeste var at få en sølvmedalje, og den har jeg.

Hvordan kan det være, at du ikke blev i tjenerfaget?

– Fordi jeg flyttede herover, lige da jeg var blevet udlært. Jeg skulle over til min kæreste, ja nu er det det mand i dag, og så fik jeg job på Hotel Fredensberg. Det var slet ikke sjovt i forhold til Munkebjerg, hvor jeg kom fra. På Munkebjerg var der kæmpestore selskaber hver dag med tonsvis af mennesker til morgenmad og frokost. Der var bare gang i den med konferencer, og herovre var det noget helt andet, så jeg kedede mig.

 

Hvilket årstal taler vi om her?

– Det var i 1988.

Hvor lang tid var du på Fredensborg?

– 14 dage. Så blev jeg hentet ned til Hotel Hoffmann, hvor der er lejligheder i dag. Det var drevet af to nordmænd, og de kontaktede mig, mens jeg var på Hotel Fredensborg. Så prøvede jeg at arbejde dernede, men det var lige så kedeligt.

 


Hendes bedste veninde i dag er den samme som i første klasse. Selvom de var adskilt i mange år. Foto: Søren Strandman-Møller

Hvordan kan det være, at de kontaktede dig?

– De havde læst i avisen, at jeg havde fået sølvmedalje og var dygtig. Det stod i Tidende. Så var jeg til samtale hos dem efter arbejde i en sen aftentime, og så gik jeg hen på Fredensborg næste dag og sagde op. Jeg havde ikke skrevet under på en kontrakt eller noget som helst på Fredensborg, så jeg kunne bare stoppe fra den ene dag til den anden.

 

Hvor lang tid var du der?

– Der var jeg måske et halvt år eller et år. Så synes jeg, det blev for kedeligt, og derefter blev jeg timelærer på erhvervsskolen. Der underviste jeg tjenereleverne, og det var sjovt. Men jeg blev også sendt ind for at undervise frisøreleverne, og det var jeg måske ikke så god til. Da jeg så fortalte dem, at jeg var blevet gravid, var der ikke flere timer, og der var heller ikke nogen kontrakt. Derefter gik jeg hjem og var gravid på dagpenge. Mens jeg var på barselsorlov, søgte jeg så ud til Mærsk Air i lufthavnen. Jeg så den stillingsannonce og tænkte ”Mærsk Air – hvad er det? Det er noget med lufthavne.” Så skulle jeg ud til samtale, og der sad jeg i hallen og tænkte ”ååhhh.., de har computere.” Jeg har aldrig skrevet på en skrivemaskine, men jeg kan service og tænkte ”ok, den nailer jeg.”

Så du havde første kontakt med en computer i 1990 og var lige blevet mor. Hvad var hårdest – at lære at styre en computer eller det at styre et barn?

– Det ved jeg ikke…men jeg synes det var pivhamrende sjovt. Begge dele. Det var også hårdt, men jeg havde en stor familie omkring mig, da mange af dem bor på Bornholm. Jeg er født her, men da jeg startede i første klasse, flyttede vi til Hillerød. Min far blev skoleinspektør på en privatskole. Der boede vi så i tre år, og så flyttede vi til Fredericia. Der boede jeg, til jeg flyttede herover igen.

Hvornår begyndte du i lære som tjener?

– Jeg gik først på lærerseminariet. Der startede jeg lige efter gymnasiet, men sprang fra halvvejs i uddannelsen, da jeg kunne mærke, at det her ikke lige var mig. Så flakkede jeg rundt mellem småjobs i nogle år, men så kom der en kammerat og sagde til mig ”skal du ikke ud på Munkebjerg?” Jeg sagde, ”jo, jo, det kan jeg da godt prøve.” Så startede jeg derude som morgendame, og en dag kom overtjeneren og spurgte, om jeg ikke ville have en læreplads. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville med mit liv, men man må jo gerne have lov til at vælge om. Det har mine forældre altid sagt til mig, og det har jeg altid sagt til mine børn.


Gitte Holm Hansens far har kun arbejdet på privatskoler i henholdsvis Rønne, Hillerød, Fredericia og Odense. Foto: Søren Strandman-Møller

Hvor gamle er de nu?

– Mikkel er 35 år. Han bor i Brønshøj i København. Simone er 32 år og bor på Gammel Kongevej i København. Mikkel er lige startet som Roland–sælger. Der er han ansat i en stor butik i Rødovre og har ansvar for alt Roland. Han har en kandidatgrad i musikvidenskab og kunsthistorie og er virkelig kommet på rette hylde her. Simone er journalist inde på Aller. Hun har tidligere været her på TV2 Bornholm. Simone er blevet mor til vores første og foreløbig eneste barnebarn.

Hvordan har du det med, at de er fløjet fra Bornholm begge to?

– Det er fint nok. Vi tager ofte derover og er sammen med dem. Sidste weekend var vi sammen med Mikkel. Forrige var vi sammen med Simone og Bertram (barnebarn, red.). Ugen før var Simone, hendes mand og Bertram herovre, så vi ser dem rigtig meget.

Hvad laver du, når du ikke laver kundeservice hos DAT?

– Jeg er meget social. Vi har mange venner, og det er sjældent, vi er alene hjemme. Derudover går jeg til yoga i vinterhalvåret og så…ja…det er det.

 

Hvad med fremtiden – er det DAT, til du skal på pension?

– Jeg skal ikke på pension. Hvis helbredet vil det, kommer jeg til at arbejde længere end de der 68 år. Pension? Ikke tale om. Jeg kan godt lide at arbejde og godt lide, at der er brug for mig.

 

Bliver I boende her?

– Så længe vi kan klare trapperne og haven, bliver vi her, og det tror jeg godt, vi kan klare mange år frem. Vores genbo er 92 år, og hun bor der selv, så det kan vi også.


Godt nok hedder Gittes mand Jens Peter, men på Bornholm kalder alle ham for Jenser. Foto: Søren Strandman-Møller
 
 

Gitte Holm Hansen

Kundeservicemedarbejder i DAT

60 år gammel

Gift med Jens Peter, der er servicetekniker ved Carlsberg

Mor til Mikkel på 35 år og Simone på 32 år.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT