Startskuddet til det første kvæk: 'Det gik fantastisk'

To initiativtagere inviterede fredag lodsejere på kaffe og kage for at bede om deres hjælp til at få den fortabte klokkefrø tilbage til Bornholm.

For Helle Bay Eriksen og Nina Stork var sidste fredag en anelse bedre end normalt.

De to lodsejere tog nemlig første spadestik i drømmen om at få klokkefrøen tilbage på Bornholm. De to initiativtagere havde nemlig inviteret lodsejere til et informationsmøde om projektet, der kræver at lodsejere vil bruge noget af sit areal på at etablere vandhuller, hvor klokkefrøen kan leve. Helle Bay Eriksen, der lagde lokaler til mødet, gik derfra med et smil på læben.

– Det gik fantastisk. Vores mødelokale var fyldt op, siger hun.

Cirka 12 lodsejere mødte op til fredagens møde, og selvom ingen blev skrevet op til noget, så gav flere udtryk for, at de var interesseret i at deltage, lyder det fra Helle Bay Eriksen.

– Folk var generelt interesseret i det og positive. Nu skal vi række ud til nogle flere og så er tanken, at vi skal udveksle informationer om, hvordan man søger om at få lov til at lave vandhuller, og hvordan de vandhuller skal designes, så de fungerer bedst muligt.

Et ekstra møde

Klokkefrøen, der ikke er blevet registreret på Bornholm siden 1942, har behov for nogle helt bestemte forhold, hvis den skal kunne leve på øen. Det kræver vandhuller, der er solbeskinnet, og hvor dyr græsser, så de ikke gror til. Det var blandt andet noget af det, som de fremmødte lodsejere kunne blive klogere på.

Nogle af de fremmødte havde allerede vandhuller i baghaven, mens andre skal i gang med at søge om landzonetilladelse hos kommunen, før de kan begynde at grave. Det var også forskelligt, hvor meget plads de fremmødte lodsejere havde at etablere et vandhul på, siger Helle Bay Eriksen.

– Nogle har en stor have, og andre har en gård. Det var meget forskellige størrelser.

Hun kan ikke sige endnu, hvor mange vandhuller det kan blive til, men alle de fremmødte lodsejere har skrevet sig op til at modtage mails med yderligere information. Men Helle Bay Eriksen og Nina Stork, der har også selv skal have etableret vandhuller på henholdsvis Sjælegård og Pellegård, er slet ikke færdige med at rekruttere lodsejere til projektet. Derfor har de besluttet sig at holde endnu et informationsmøde 19. september for de lodsejere, der ikke kunne komme i første omgang.

– Dem, der ikke kunne komme sidste gang, får en chance mere for at være med til et helt grundlæggende informationsmøde.

De søger særligt lodsejere, der kan etablere vandhuller på Nordbornholm, da vandhullerne ikke skal ligger for langt fra hinanden. Men de er stadig interesseret i at høre fra alle interesseret, så der forhåbentlig kan dannes flere områder på øen, hvor klokkefrøen igen kan kvække.

De første kvæk i 2028

Når Helle Bay Eriksen og Nina Stork har fået spredt budskabet, bliver næste skridt at få etableret nogle vandhuller. De to initiativtagere har allerede søgt om tilladelse hos kommunen til at starte gravearbejdet, og de samme har nogle af deres naboer. De håber, at gravearbejdet til de første vandhuller i projektet kan starte i 2026 og 2027. Og så håber de at få flere lodsejere på undervejs.

Helle Bay Eriksen tror på, at de om halvandet år kan begynde at danne sig et overblik over, hvor mange vandhuller der kan blive etableret, og om det er tilstrækkeligt til at genudsætte klokkefrøen på Bornholm.

– Når vi er der, så kan vi begynde at søge om tilladelse til det og fondsmidler til det.

– Cirka et år efter det, kan vi gøre os håb om, at vi er der, hvor vi kan sætte et avlsprogram i gang. Jeg håber på, at vi kan sætte klokkefrøer ud i 2028 eller senest 2029, lyder det fra Helle Bay Eriksen.

På mødet blev der understreget, at de to initiativtagere ikke kan love, at arbejdet vil resultere i, at klokkefrøen kommer tilbage til Bornholm.

– Det afhænger ekstremt meget af folks opbakning og de fondsmidler, som vi kan rejse.

– Men vi kan love, at Nina og jeg gerne vil trække et læs i forhold til at prøve at komme derhen ved at erfaringsudveksle, ved at stille viden til rådighed, ved at komme med de gode råd, som vi nu kan give, ved måske at pege på mulig rådgivning, hvis man har brug for mere udover det, som vi kan dele ud af gratis, og i sidste ende trække et læs i forhold til at være dem, der laver fondsansøgninger til det.