De penge, som klubben tjener på hundeudstillingen, går blandt andet til at sende ungdomsspillerne til stævner.
– Vi har lige haft vores ungdomsafdeling til Fjord Cup, det koster mange penge. Det er sådan nogle ting, vi kan. Og nu er de oppe at spille fodboldgolf. De får også nyt tøj, siger Laila Steinlein.
Også Rønne Idrætsklub sælger mad og drikke under hundeudstillingen, men her var køen alt for lang til, at nogle af de frivillige havde tid til at tale med pressen.
– Desværre, det må blive senere, siger bestyrelsesmedlem i RIK Fodbold, Flemming Bech, inden han tager imod næste ordre.