Afgående BAT-chef reddede arbejdsmiljøet, siger tillidsmand

Kim Kock-Hansen siger i dag farvel til jobbet som trafikchef hos BAT for i stedet at blive direktør for Natur Bornholm. På to år har han skabt bedre stemning i øens trafikselskab, fortæller tillidsmand Stig Lodberg.

Geologen Kim Kock-Hansen stak straks en finger i jorden, da han for to år siden overtog jobbet som trafikchef for BAT.

– Min forgænger var blevet fritstillet fire måneder før, jeg startede, så der var en del ting, der skulle snakkes på plads, fordi der var noget uro blandt medarbejderne. Og der gælder det jo om at ville dialogen, så man viser, at man faktisk gerne vil folk, og det har taget noget tid at opbygge den tillid, siger Kim Kock-Hansen og lader blikket glide gennem sit chefkontor i BAT-bygningen ved Rønne Havn. Her lå administrationsbygningen til den gamle togbanegård engang, så den offentlig transport har fundet hjem, siden BAT flyttede de få hundrede meter herned fra Det Røde Pakhus i Snellemark for nogle år siden. Og siden Kim Kock-Hansen kom til for to år siden, er stemningen også blevet bedre blandt de ansatte.

– Jeg synes, at vi har arbejdet godt sammen om at løse problemerne. Der er stadig ting, der skal arbejdes med, men vi har løst mange udfordringer, som ikke er kommet igen, siger Kim Kock-Hansen, der selv havde en utraditionel rute hen til jobbet som trafikchef, som han nu forlader til fordel for et job som direktør for Natur Bornholm.

– Jeg havde en fortid i it-branchen, hvor jeg havde været med til at lave et it-system til BAT, som blev solgt videre til de andre trafikselskaber i landet. Det gjorde også, at jeg fik et rigtig godt kendskab til BAT og med tiden også de andre trafikselskaber. Men egentlig er jeg uddannet geolog. Det er jo også derfor, at jeg skal op på Natur Bornholm, siger Kim Kock-Hansen, der i dag, onsdag, har sin sidste dag som BAT-mand, inden han i stedet sætter sig i direktørstolen på Natur Bornholm 1. december.

– Natur Bornholm har ligget i mit baghoved, så jeg vidste, at hvis den stilling kom, var det en chance, jeg skulle tage, og den har jeg så taget og fået. Men jeg har været glad for arbejdet i BAT og Bornholms Regionskommune. Jeg synes, at det er et utroligt spændende job med gode opgaver. Så det er bestemt ikke et fravalg, bedyrer han.

Fra geolog til BAT-mand

Derimod blev transport og it-branchen et tilvalg, da en levevej som geolog viste sig at være en blind vej at gå.

– Da jeg blev færdig som geolog omkring årtusindskiftet, var der hverken brug for særlig mange geologer eller akademikere i det hele taget, men it-branchen skreg på arbejdskraft, fortæller Kim Koch-Hansen, som i stedet omskolede sig til it-branchen.

– Jeg startede som it-underviser i Aarhus, bagefter tog jeg en hel masse microsoft-certificeringer og fik kompetence til at underviste i de mere tunge Microsoft-programmer, og da vi så flyttede til Bornholm, blev jeg it-konsulent hos JF Data som almindelig serverkonsulent, inden jeg blev projektleder for blandt andet at lave et it-system til grupperejser for BAT, og det kunne så bruges til noget hos de andre trafikselskaber.

Systemet, fortæller han, gik ud på, at man kunne bruge et rejseplansopslag til at købe en gruppebillet i en bus for at sikre sig, at de pladser, man skulle bruge, var reserveret. Det succesrige system blev solgt til flere andre trafikselskaber i Danmark. Under ansættelsen i JF Data tog han en master i oplevelsesledelse. Og næste stop på karrierevejen blev altså lederjobbet hos BAT.

– Jeg havde ikke prøvet at være øverste leder før, men kun haft forskellige mellemlederstillinger. Og det har faktisk været en udfordring for mig at uddelegere arbejdet i stedet for at løse det selv, og det har også været en udfordring, at vi er så mange forskellige mennesker her lige fra chauffører og mekanikere til HK’ere, så der er en bred vifte af personer ansat hernede.

Bedre end sit medierygte

Selv beskriver han stemningen i BAT som god.

– Jeg synes, at vi virkelig har et godt kollegialt sammenhold. Vi har en fri tone, men jeg synes også, at vi er gode til at tale pænt til hinanden, siger han og bremser et kort øjeblik sin ord-rute, inden han tilføjer:

– Hvis man kigger på BAT i medierne, er det ikke de gode historier, der fylder avisoverskrifterne og andre steder. BAT har jo fået lidt dårlig omtale, og det kan jeg ikke rigtig genkende herinde. Jeg synes, at folk går pligtopfyldende til deres arbejde, og vi har en god tone herinde.

Hvordan vil du beskrive dig selv som leder?

– Det, der er vigtigt for mig, er, at vi taler pænt til hinanden, og hvis jeg selv siger ja og nej til noget, skal jeg også fortælle, hvorfor jeg siger nej eller ja. Jeg har mange møder, men min dør står som regel åben. Det ved folk også. Og så prøver jeg på at være rolig. Der er jo ikke nogen grund til at hidse sig op.

BAT-lederen smiler.

– Humor er også god at have, det kan godt være, at medarbejderne synes, at jeg kan være usigelig plat, griner han, inden han svarer på, om han så også kender alle navnene på virksomhedens 85 ansatte.

– Ja, det kan jeg. Vi har to adresser og de, der kommer her, ser jeg mere end dem, der arbejder på Industrivej.

– Når der er pause, går jeg som regel ned i chaufførstuen og siger hej, siger han og tilføjer, at medarbejderne sjældent ser hinanden alle sammen på samme tid, fordi der altid er nogen ude på vejene.

– Vi kører jo 24-7. Vores driftsvagt starter klokken fire om morgenen, og om natten kører de sidste busser også hjem klokken lidt i fire fredag-søndag. Mandag til torsdag kører vi så kun til klokken 2 om natten, men næste år skal vi spare lidt, så der kører natbussen allerede hjem ved midnat, siger han, inden han viser rundt i bygningen.

– Hej, siger han smilende til nogle medarbejdere i administrationen.

– Vi har besøg af Tidende for at beskrive, hvad BAT er for en størrelse, tilføjer han og forklarer, at man her i administrationen kan komme ind og købe et periodekort.

– Eller hvis man har glemt en radio for eksempel, siger han og peger leende på en herreløs radio, inden han viser videre gennem bygningen, der både har en kaffestue og en chaufførstue, hvor der er plads til længere pauser, når chaufførerne sommetider har kørt i op til fire timer i træk og derfor har brug for et længere hvil.

På Kim Kock-Hansens kontor står der også en pose rutebilssmåkager, han har fået af en kollega. Foto: Jacob Jepsen

Humøret er steget

Denne dag har der stået smørrebrød på kaffestuens borde, men det er, fordi tillidsmanden har haft besøg fra nogle chaufførkollegaer fra Aarhus fra selskabet Aarbus, forklarer BAT’s tillidsmand Stig Lodberg, der beskriver sin egen tid hos BAT siden 2012 som en kuperet vej.

– Det har været meget forskelligt. Vi har haft forskellige ledere. Jeg lægger meget vægt på arbejdsmiljøet, og det afhænger jo meget af, hvem der sidder på toppen. Men humøret er steget, efter vi har fået udsigt til at få en bedre overenskomst, og det har Kim og jeg set på, for da vi fik vores første overenskomst i 2009, glemte man at give os en KL-overenskomst, fortæller chaufføren.

– Jeg har med et glimt i øjet sagt, at vi var Danmarks dårligst betalte chauffører, for i forhold til andre steder har vi ligget på væsentlig lavere løn og vilkår. Det er vi ved at få rettet op på, men det viste sig at være en lidt større mundfuld, end vi havde regnet med. Men vi har et fælles mål om at lave nogle bedre arbejdsvilkår.

Og med Kim Kock-Hansen bag rattet i BAT er de allerede kommet et godt stykke. For ifølge tillidsmanden har han lavet en turn-around i forhold til stedets arbejdsmiljø.

– Der er helt klart kommet en bedre stemning. Vi har fået en dedikeret chef, som har snakket med os i øjenhøjde på en helt anden måde end hans forgænger, så vi er selvfølgelig ærgerlige over, at han slutter, siger tillidsmanden.

Oppe på Kim Kock-Hansens kontor står der også en pose rutebilssmåkager, han har fået af en kollega. Busselskabet kører selvfølgelig videre, uanset hvem der styrer det. Og BAT har også en klar opgave, forklarer Kim Kock-Hansen.

– Vi er øens trafikselskab, så det er os, der leverer den kollektive trafik til bornholmerne. Vi leverer også servicekørsel til dem, der er visiteret til det – altså kørsler af handicappede og til specialskoler, aflastning, fysioterapi og læge. Det gør vi også. Det er det, vi laver, siger den afgående BAT-mand, der nåede at være med til at fejre BATs 40 årsjubilæum i år.

Mistet mange kunder

BAT kom til verden i 1982, da der blev lavet en ny lov om trafikselskaber, hvor man slog amtets og øens daværende fem kommuners busselskaber sammen til Bornholms Amts Trafikselskab, som så blev forkortet til BAT. Det var et selvstændigt selskab med egen bestyrelse, og da man lavede Bornholms Regionskommune, hvor man slog øens fem kommuner sammen, lagde man BAT ind under kommunen, som en ganske almindelig afdeling i et kommunalt center, og således er BAT placeret i Center for Ejendomme og Drift. Før man oprettede BAT, havde amtet sine egne busruter, der kørte på tværs af kommunerne, mens hver af øens daværende fem kommuner havde deres egne ruter, forklarer han.

– Og vi har stadig en reminiscens af amtsruterne, der blev kaldt de regionale ruter, for vi kalder stadig ruterne 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 for de regionale ruter, selvom de kun kører indenfor en kommune. Derudover har vi skolebusserne, som vi kalder lokalruter, siger Kim Kock-Hansen og forklarer, at de i princippet alle sammen er lokalruter, fordi vi kun er én kommune. Men siden 1982 er busselskabet udviklet sig stille og roligt efter bornholmernes kørselsbehov.

– I 1982 boede her stadig næsten 50.000 mennesker på øen, så der var flere, der skulle køres rundt dengang end nu, hvor vi kun er lidt under 40.000 indbyggere. Dengang var der også flere folkeskoler, men siden har man lukket en del af dem. Men da BAT blev oprettet, var der mange, der rejste med bussen. Jeg kan huske, da jeg selv var ung på øen, hvor man kørte frem og tilbage med bussen til ungdomsskolerne eller sport om aftenen, men nu har vi ikke så mange med længere. Vi har heller ikke så mange skolekørsler længere.

I dag kører BAT-busserne stadig de samme steder, som for fyrre år siden, men med en lavere frekvens.

– Vi har ikke længere timedrift på alle ruter, fordi behovet for bustransport er blevet noget mindre, så vi kører ikke så mange kilometer som før, siger han og fortæller, at ruterne også har ændret sig over tid. For hvor de før kørte fra Rønne ud til kystbyerne og tilbage igen, kører de for eksempel til Nexø og Svaneke og tilbage igen.

– Og vi er så igen ved at kigge på en udvikling for at se, om man kan køre lidt smartere, så det som passager bliver nemmere at tage bussen, siger trafikchefen, der har erfaret, at der blev mere tomt i de bornholmske busser efter pandemien:

– Efter corona har vi faktisk mistet 15-20 procent af de kunder, vi havde før, fordi folk er begyndt at finde andre måder at komme rundt på. Der er måske også nogle, der arbejder hjemmefra to-tre dage om ugen, og er periodekortet så blevet for dyrt? Skal vi så finde alternativer til det eller hvad? siger BAT-direktøren, der tydeligvis har gjort sig en del tanker om bornholmernes busbehov.

– Men med de benzinpriser vi har i øjeblikket, burde kunderne jo komme springende tilbage, siger han og griner.

Med de benzinpriser vi har i øjeblikket, burde kunderne jo komme springende tilbage, siger Kim Kock-Hansen med et glimt i øjet. Foto: Jacob Jepsen

Kan ikke konkurrere med storbyer

Hænger de få passagerer ikke også sammen med, at det kan være svært at nøjes med et buskort på Bornholm, når busserne går så sjældent?

– Jo, man skal jo vente mindst en time, hvis man misser en regionalbus, men når vi skal spare, ser vi altid på, hvor det gør mindst ondt. Men det er jo også klart, at vi ikke kan konkurrere med en frekvens som den i København. Størrelsesmæssigt er vi måske lige så stor, men her er vi kun 40.000 og i København bor der over en million mennesker. Transportbehovet er så meget anderledes der, og derfor ville det aldrig kunne lade sig gøre at køre i timinutters drift. Så man finder en anden måde at transportere sig på her. Enten planlægger man det efter bussen, eller også kommer man frem på en anden måde, siger han og vender tilbage til storbyen.

Men tænker I også i at vækste?

– Vi er jo ikke en virksomhed på den måde, og vores økonomi er først og fremmest bundet op på de midler, vi får fra kommunen og støtte fra staten. Så vi er ikke sat i verden for at tjene penge, men for at levere en service. Derfor er det ikke et spørgsmål om at tjene penge, men om at bruge dem så ansvarligt som muligt.

Pålideligheden er et andet parameter, der kan få kunder til at fravælge offentlig transport. BAT forsøger at styre udenom forsinkelser, men de kan ikke helt undgås, forklarer Kim Kock-Hansen.

– Der er jo mange ting, der kan føre til forsinkelser lige fra dårlig planlægning til en bus, der kører længe bag en traktor. Vi har jo ikke mange tosporede veje, så hvis trafikken er dum, påvirker det jo vores drift. Nu har vi lige haft en del omkørsel, fordi der har været vejarbejde i Rønne, siger han og nikker op mod Snellemark, hvor rundkørslen for nyligt var spærret.

– Og i sommerugerne bliver vi tit forsinket, fordi der er mange, der skal med og undrer sig over, at de ikke kan bruge rejsekortet, og så kan der godt gå lang tid med at billettere turisterne, men de fleste af vores kunder har jo ellers periodekort eller klippekort, siger han og peger på, at chaufførerne selv gør, hvad de kan for at få bustrafik til tiden.

– Det er et pres for vores chauffører at komme bagud, så vi prøver at planlægge os ud af det, siger han og løfter et større stykke papir på skrivebordet mellem os.

– Her er vores helårskøreplan, siger han og viser et større månedsskema med grønne, blå og gule blokke.

– Trafikselskabets opgave er at lave nogle køreplaner, der gerne skulle afspejle de behov, som kunderne har, og det er jo en udviklingsopgave, der tager tid at arbejde med. Vi kan godt lave nogle små justeringer og optimeringer i løbet af året, men de store ændringer tager tid.

– Dertil har vi alt, hvad der hedder billetter og takster, som vi også tager os af i trafikselskabet, hvor vi også har vores egne vognmænd på alle vores regionale ruter, og det vil sige, at vi også har 30 busser og 60 chauffører ansat i BAT.

– Alle andre trafikselskaber i Danmark har udliciteret deres kørsel til eksterne vognmænd, vi er de eneste i Danmark, der har egen vognmandsdrift. Til gengæld har vi kontrakter med fire af øens vognmænd på skolekørslerne, således at alle skolebusserne kører med eksterne vognmænd, og så har vi servicekørslen, som også er liciteret til nogle lokale vognmænd.

Med chauffører har BAT omkring 85 ansatte, der udover administrationen og klargøringspersonale også tæller fire mekanikere, der reparerer stort set alt på busserne selv, mens det administrative personale står for køreplanlægning, ekspedition, billetter, kundeservice, planlægning af egne chaufførers arbejde og så hele kontoret, så administrationen laver egentlig det, som gør det nemt at køre bus, forklarer Kim Kock-Hansen og tilføjer, at BAT som en kommunal afdeling også arbejder sammen med resten af kommunen.

– Det er faktisk den kommunale afdeling, der arbejder sammen med langt de flest centre i kommunen. Enten kører vi for dem eller også hjælper de os med it, løn eller hvad det kan være.

Fordele ved elbusser

De overordnede rammer for BAT bliver fastlagt af kommunalbestyrelsen, og en af dette budgetforligs varmeste emner har været BAT’s indkøb af elbusser, som den afgående trafikchef støtter varmt.

– Min holdning er, at vi skal være med på den grønne omstilling, så jeg synes helt klart, at det er en fordel at komme på el.

Hvorfor er det så ikke sket endnu? Det gør man jo allerede nogle steder i København for eksempel….

– En elbus har en kortere rækkevidde end en dieselbus, og så tager det samtidig også længere tid at lade en elbus op, end det tager at tanke en dieselbus.

Derfor har elbusser også indtil nu kun kørt i byer, forklarer han.

– Jeg tror, at Roskilde var de første, og derefter kom mange af de andre store byer med i Danmark. I byerne kører du for det første ikke særlig langt, og for det andet kører du ikke særlig hurtigt. Derudover larmer og lugter de ikke, når de kører rundt i byerne. Og busserne behøver ikke at kunne køre det samme antal kilometer, når afstandene ikke er længere.

Men nu er man andre steder også begyndt at køre elbus på regionale ruter, fortæller trafikchefen.

– Det har der været gode resultater med, og på Bornholm har vi en afstand på, hvor det godt kan lade sig gøre. Vi skal bare finde ud af, hvordan vi planlægger bussens vognløb, siger han og forklarer, at et vognløb kan sammenlignes med et skoleskema..

BAT skal til og i gang med det eldrevne buseventyr og har købt fire elbusser. To mindre otte meters bybusser og to almindelige 12 meters busser. Men da der er et års leveringstid, vil de først være at se på de bornholmske veje til oktober næste år.

– Vi starter med de fire for at se, hvordan de er at planlægge med, siger BAT-manden, der nu giver ansvaret for BAT videre.

– Min chef bliver så konstitueret trafikchef, indtil der er fundet en afløser efter mig. Vi forventer, at stillingen bliver slået op nu, og at den næste leder kan starte til marts, siger Kim Kock-Hansen, som altså fremover selv skal køre til Aakirkeby og Natur Bornholm for at komme på arbejde.