200 nye hjem på et år

200 nye hjem på et år
Internatet har etableret en stor katteafdeling og en afdeling til både kaniner og marsvin. Arkivfoto: Holger Larsen
NOTITS | 26. SEP 2022 • 10:28
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
26. SEP 2022 • 10:28

Der har været travlt på Bornholms Internat, siden det åbnede 1. oktober sidste år.

Der er snart gået et år, siden Bornholms Internat i Østerlars åbnede. Tanken var at hjælpe kæledyr i nød, og siden 1. oktober sidste år har 200 dyr fået nye hjem.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse, der samarbejder med Lone Bendixen, som driver internatet.

– Vi er utrolig glade for, at vi startede det nye samarbejde med Lone. Hun har været en super god samarbejdspartner fra starten, og det har virkelig været en stor ressource for os at få Bornholms Internat med ombord. Det første år har 200 dyr fået nye hjem, og internatet har virkelig knoklet for at hjælpe alle, fortæller internatchef Karina Fisker i Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Internatet har etableret en stor katteafdeling og en afdeling til både kaniner og marsvin. Da det i november modtog 18 marsvin, viste det sig nemlig, at det ikke er optimalt med katte og marsvin sammen.

Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 fik i 2021 cirka 1.300 henvendelser fra bekymrede bornholmere, der så dyr i nød.