Det er for eksempel regnskabssæson netop nu, og her præsenterer byggebranchen millionoverskud efter millionoverskud. Netop entreprenører og håndværkere kan være en god temperaturmåler på det lokale samfund, og her må man sige, at vi er brandvarme. Der er penge i omløb.
Der er efterspørgsel på nye boliger. Der bliver renoveret. Der er store projekter i både boligforeninger, på kasernen, på museet og mange andre steder rundt omkring, og man har indtryk af, at håndværkerne har fyldte ordrebøger langt ud i fremtiden.
Der er ikke umiddelbart tegn på stagnation, og det er en vigtig nuance. Det bidrager måske ikke direkte til tilflytning, men det viser, at vi fortsat investerer stort i vores samfund.
Energiø Bornholm står også som et projekt med potentiale, der rækker langt ud over anlægsfasen. Hvis vi formår at høste de gevinster, som alle taler om, kan Bornholm forhåbentlig vende modgang til muligheder.
Det er vigtige byggesten på vejen om af det gravede hul.