Underskud og skønmalerier
Der er brug for mere fakta i vindmølledebatten, mener Henrik Espersen.
Vindmølleejer Steffen Olsen finder i et nyt indlæg tirsdag mit læserbrev fredag fjollet, idet han påstår, at det økonomisk går lige så godt for Ørsted og Vestas som for Maersk.
Fakta er, at Maersk får et milliardoverskud igen i år som før coronanedlukningerne, hvor Maersk satte dansk rekord i overskud med 200 milliarder kr. Maersks aktiekurs er nu er tilbage omkring 10.000 kr. pr. aktie som før corona.
Steffen Olsen ’glemmer’ i sin påstand, at Maersk i de sidste to år har forgyldt sine aktionærer med i alt 6.800 kr. i udbytte pr. aktie – endnu en dansk rekord, som fratrækkes aktiekursen den dag udbyttet udbetales til aktionærerne.
Fakta er, at Ørsted i de sidste ni måneder har et underskud på 20 milliarder kr., og at Vestas havde et underskud på 12 milliarder kr. sidste år til trods for, at de begge har mange års erfaring med havvind og har en hær af advokater og eksperter til rådighed.
Derfor vil Bornholms Havvind som en lille nybegynder på havet og uden statstilskud, som de tyske vindmøller får, løbe en enorm risiko for en økonomisk katastrofe som Ørsteds i år.
Fake visualiseringer
Steffen Olsen påstår, at bornholmerne ikke udsættes for propaganda med skønmalerier af transformerstation og havvindmøller - meget tættere på Bornholms kyster end i Tyskland.
Energinet og Arkitema viste imidlertid på et borgermøde i Nexø den 20. marts sådan et skønmaleri af transformerstationen til tre millioner husstande ved Sose med kun unge glade mennesker en sommerdag ved Risebæk, som var bækken en mindre flod fuld af vand.
Fakta er, at Risebæk i dag løber i en smal grøft udtørret om sommeren.
Et tilsvarende skønmaleri viste Energistyrelsen på et borgermøde i Rønne 25. oktober 2023, hvor de gule og røde farver på havvindmøllerne 15 km fra kysten var udeladt, og møllerne gjort mindre tydelige i visualiseringen, mens det smukke kystlandskab er fremhævet med stærke grønne farver.
Et tredje eksempel på skønmaleri ses på en visualisering vist på Bornholms Havvinds webside med fremhævelse af Snogebæk Havn og utydelige farveløse havmøller kun 5,5 km fra kysten. Igen når jeg sejler 5,5 km fra de 180 meter høje tyske havvindmøller mellem Bornholm og Rügen, ser jeg live noget helt andet end Havvinds og Energistyrelsens visualiseringer af op til 300 meter høje danske vindmøller omkring Bornholm.
Folkeskolen er det vigtigste
NYT JOB
MEST LÆSTE


Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration