Tolstrup: Sådan ser landbruget på Bornholm ud om 10-20 år

Da produktion af mælk og kød udleder en del klimagasser, arbejder mange politikere på at nedbringe antallet af dyr i landbruget. Jeg synes, det er ærgerligt.

Hen over sommeren har der været meget debat om landbruget. Da jeg er landmand og formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer, vil jeg gerne give mit bud på, hvordan landbruget tager sig ud om 10-20 år på Bornholm.

I dag er Bornholm meget husdyrtæt. Da produktion af mælk og kød udleder en del klimagasser, arbejder mange politikere på at nedbringe antallet af dyr i landbruget. Jeg synes, det er ærgerligt.

Kødforbruget stiger, og alt tyder på, at det bliver ved i de næste mange år. Det er ikke en god nyhed for klimaet. Men de bornholmske landmænd producerer mere bæredygtigt, end man gør mange andre steder på kloden, og vi er hele tiden i gang med at forbedre produktionen. Vi står godt i den skarpe konkurrence om at blive nogle af de mest klimaeffektive landmænd i fremtiden. Et eksempel: En afrikansk ko i Kenya giver måske 5-10 liter mælk om dagen. Den prutter cirka lige så meget som en ko på Bornholm, der laver 30 liter om dagen. Lignende eksempler findes på grise, høns og kyllinger. Det virker derfor forkert at fokusere på antallet af dyr i de danske stalde. I stedet skulle fokus holdes på, at der skal udledes mindre end i dag. Vi kan f.eks. ændre køernes diæt og reducere metan-udslip betragteligt. I dag spiser en slagtegris cirka 180 kilo korn. Om ti år er det måske nede på under 150 kilo. Det lyder måske ikke af så meget, men for os, der følger landbruget, er der enorme fremskridt foran os. For klodens skyld bør vores grise- og mælkeproduktion på Bornholm fortsætte, indtil den dag kommer, hvor globale forbrugere ikke spiser gris eller drikker mælk fra køer.

Til glæde for mange, vil der være færre stalde i fremtiden, og jeg tror det vil lugte mindre i nærheden af staldene og i forbindelse med, at vi kører gyllen ud på markerne. Som landmand er jeg ikke glad for, at gyllen lugter – det er faktisk næringsstoffer af høj værdi, der forsvinder op i luften i stedet for at gøde mine marker. Vi har ikke de gode løsninger i dag, men de må komme. Ud over at fjerne lugtproblemet kan det nemlig blive en god forretning at løse problemet.

Fremtidens landbrug er dog langt fra kun husdyr. Allerede i dag eksperimenterer mine kolleger på livet løs med proteinafgrøder, som linser, bønner og ærter. En stor udfordring med de specielle afgrøder er dog ofte afsætning. Derfor vil vi også fremover have en stor del af vores marker med traditionelle afgrøder, som raps, hvede og majs. Korn og raps kan let afsættes, det er dyrkningssikkert og giver en økonomisk basis, der gør det muligt for mange landmænd at eksperimentere med alternative afgrøder.

Halm går i dag i høj grad til vores varmeværker på Bornholm, og på sigt vil vi nok presse endnu mere halm. Biomassen kan udnyttes bedre, end den bliver i dag med afbrænding, f.eks. ved at putte halm gennem biogasanlæg, hvor man også afgasser gylle. Desuden kan vi få helt nye afgrøder, der måske er hyper energieffektive i biogasanlæg. Jeg synes for eksempel, det er sjovt, at jordskokker anvendes til biomasse i dag (Energistyrelsen). Jeg tror på, at man om fem år kan producere så meget biogas på Bornholm, at vi er selvforsynende på øen.

Der er næsten ingen grænse for, hvad vi kan forestille os at have på markerne i fremtiden. Derfor vil jeg gerne appellere til, at vi passer på den landbrugsjord, vi har. Mad, energi, dyrkning af hamp eller hør til fibre, så plast kan erstattes af plantebaserede materialer i en lang række produkter, er nogle af mulighederne der kigges på. Der tages arealer ud på Bornholm hvert år til husbyggeri, infrastruktur, natur og skov. Derfor er det så ærgerligt, at fire procent af vores jord fra i år lægges ud som brak. Brak betyder, at jorden skal ligge ubrugt hen, men stadigvæk i princippet være landbrugsjord. Vi skal jævnligt slå brakarealet, så resultatet bliver en græsmark med smågræs og brændenælder. Det er tosset. Det er spild af ressourcer. Ønsker man at forbedre naturen, kunne brakken i stedet bruges til midlertidige naturtiltag. Men klimavenlig energiproduktion eller bare til landbrug ville også være en meningsfuld anvendelse. Jeg synes ikke, at det giver mening at have ubrugte arealer. Der er så meget brug for mad, natur og grøn energi, som kunne laves, hvor der nu skal være brak.

Jeg glæder mig til at følge med i landbruget fremover, og jeg vil opfordre politikerne til at passe godt på landmændene og på landbrugsjorden. Fremtidens bæredygtige landbrug kan blive en kæmpegevinst for Bornholm. Både klimamæssigt og økonomisk.

 

Frederik Tolstrup

Er kommentator i Tidende.

Landmand syd for Aakirkeby, og formand for Bornholms Landbrug og Fødevarer.

Far til tre og gift med Julie.

'Jeg er medlem af Venstre, men vil anstrenge mig for ikke at være partipolitisk. Glæder mig til en god debat om Bornholm om alt hvad der rører sig på vores ø.'