Kold kommunikation

Det er bedre end ingen kommunikation, eller?

Vi er nu gået ind i næste fase af skolesammenlægningen.

Det længe ventede brev til forældrene, hvis børn blev prikket, og som skal flytte skole efter sommeren, er landet.

Brevet på fire-fem linjer er så koldt og kort formuleret, at man finder større empati for modtageren i en besked, der inkluderer en parkeringsbøde.

Tænk sig at så vigtig information skulle nå forældrene i form af en besked i Aula. Kunne man forestille sig, at et telefonopkald havde været en mere fornuftig tilgang?

At informere forældre om, at deres barn skal flytte skole, fortjener lidt mere omtanke og medfølelse.

Spørgsmålene står atter i kø

Brevet signalerer primært, at en beslutning er truffet - og der inviteres ikke til, at forældrene spørger for meget ind til beslutningen.

Hos modtageren må det vække så mange spørgsmål, at man næsten på forhånd opgiver at afsøge svar. Hvis det brev havde til hensigt at klæde forældrene bare lidt på til snakken med deres børn. så vil jeg nødigt tænke på, hvordan det går med strategien for at gribe børnene i deres nye skole.

Forældrene må atter sætte deres lid til medarbejderne på gulvet, der altid sætter børnene forrest. Det er en trøst i det store kaos. Vi håber, at medarbejderne også formår at prioritere sig selv.

Nogen glemte egne retningslinjer…

Forældrene blev lovet styr på sagerne med rigelig kommunikation og støtte i forbindelse med et skoleskift. Det var det skolebestyrelser og forældre fik lovning på af skolechef, skoleadministration og skoleledelser forud for udvælgelsesforløbet.

Men noget gik tabt i processen. Man glemte vist både, hvad man lovede, og at modtagerne af dette brev er familier, der ikke aktivt har ønsket, at deres børn skal skifte skole efter sommer.

Man glemte vist også at kigge på alle de kriterier, der skulle holdes for øje i udvælgelsen af børn. Eksempelvis tryg skolevej, søskendegaranti, samtale med forældrene.

Der er børn, der nu får længere til skole – de kører forbi deres nuværende skole for at komme frem til den nye skole, der er børn der skilles fra en søskende, så familier har børn på to forskellige skoler i Rønne, og samtalen med forældrene … tja, den bedes foregå via Aula. Medgivet – der kan ikke skabes positive skoleflytninger i denne – for alle håbløse – proces, medmindre forældrene selv har rakt hånden op og bedt om at få flyttet deres børn. Det er imidlertid muligt at bløde budskabet op.

Hvorfor denne føljeton om Rønnes folkeskoler?

Fordi et fåtal har indblik i, hvordan forældre begrænses i at afkræve svar og opsøge forståelse – noget der gør livet svært for børnefamilier, og som på sigt forgrener sig videre ud på øens andre folkeskoler.

Politikerne, der har ansvar for skolesammenlægningen, bør orienteres om, hvordan deres politiske beslutning nu rulles ud -og kommende kommunalpolitikere bør informeres om, hvilket rod de skal deltage i (oprydningen af) fra januar.

Hvis nye politikere da ikke vælger at bruge noget af tiden op til valget på at undersøge til bunds, hvad der er hoved og hale i dette halv-tilfældige prikke-gilde -og måske tilmed tør at sige højt, at det er mindre skadeligt og mere fornuftigt at stoppe klasseoptimeringerne fra januar.

I så fald ville forældrene slippe for usikkerhed, børnene slippe for utryghed, medarbejderne slippe for kaos, og skolechef og dennes hold kunne slippe kontrollen lidt – og alle kunne trække vejret fornuftigt.

Lad os sammen værne om den demokratiske proces!

Den ekstremt uheldige nedsivningseffekt som konsekvens af, at beslutningen om at kommunikere minimalt, både i åbne fora, verbalt og på skrift, mærkes tydeligt.

Dette er bestemt ikke noget, der fremmer tilliden til systemet, skolechefen, skoleledelsen eller processen fremadrettet.

Tværtimod skaber det et mylder af tanker om hvem, der holder hånden over hvem. Det kan ikke gavne den demokratiske proces, hvor ytringsfrihed og debat er den absolut bærende søjle!