Retspræsidenten udfordrer tilliden til retssystemet

Retspræsident Henrik Engell Rhods dobbeltrolle kalder på klar afgrænsning.

Retspræsident Henrik Engell Rhod har med sin involvering i mormonkirkens interne ledelse uforvarende rejst tvivl om sin objektivitet og uafhængighed som øverste juridiske autoritet på Bornholm. Selvom religionsfrihed er en grundlovssikret ret, skal dommere udvise en ekstraordinær omhu for at undgå enhver situation, der kan bringe deres upartiskhed i tvivl. Dette er især kritisk, når engagementet indebærer en institution, der praktiserer egne former for konfliktløsning, som kan opfattes som parallelle retssystemer.

Henrik Engell Rhods position i kirkens særlige højråd, som ifølge TV2-dokumentaren "Tro, håb og voldtægt" idømmer straf i sager om alvorlige forbrydelser som vold og voldtægt, er dybt problematisk. Det er det, fordi det skaber en åbenbar interessekonflikt mellem hans rolle i statens retssystem og i et religiøst fællesskab, der tilsyneladende selv håndterer strafbare forhold internt. Det er en praksis, der direkte underminerer retsstatens principper og offentlighedens tillid til retssystemet.

I Danmark skal alle straffesager uden undtagelse behandles af det offentlige retssystem, ikke kun for at sikre retfærdighed, men også for at opretholde den præventive og normskabende funktion af domstolene. Hvis en dommer vælger at engagere sig i en organisations interne strafforfølgelse, sender det et signal om, at nogle sager kan og bør håndteres uden om det officielle retssystem. Dette er uacceptabelt.

Det er desuden bekymrende, hvis der findes en kultur inden for nogle religiøse fællesskaber, hvor alvorlige forbrydelser som voldtægt behandles internt frem for at blive rapporteret til myndighederne.

Henrik Engell Rhod har afvist kendskab til den konkrete sag fremstillet i dokumentaren og understreger, at han ikke blander sit privatliv og sit arbejdsliv sammen. Men som dommer er det ikke nok blot at undgå faktisk interessekonflikt; han må også undgå enhver opfattelse af potentiel bias for at beskytte den institution, han leder. Dette kræver ofte, at man trækker sig fra positioner, der selv fjernt kunne sætte spørgsmålstegn ved ens evne til at fungere upartisk som dommer.

Denne sag viser tydeligt, at der er behov for klarere regler og grænser for dommeres ekstra-juridiske aktiviteter, især når de risikerer at underminere den grundlæggende tillid til retssystemet. Bornholms retsvæsen, og det danske samfund mere bredt, fortjener en garanti for, at dem, der har til opgave at opretholde loven, også lever efter dens ånd og bogstav udenfor retssalen.