– Hvis der på nogen måde er tale om en håndtering af noget, som hører under landets domstole, så må jeg jo tage skarp afstand fra at håndtere det internt. Det, der hører under landets domstole, hører til der, og ikke andre steder. Jeg tager skarpt afstand fra eventuelle parallelle domstolesystemer, uanset deres karakter.
Er det ikke en stilsigende accept af kirkens ageren, når man er eller har været en del af kirkens interne kirkeret? Er man så ikke en del af det fællesskab, som ifølge dokumentaren udøver et parallelt retssamfund?
– Det, der er mit kendskab, det er, at der udøves ikke parallelt domstolsaktivitet, sådan som jeg forstår kirkens principper, og det er afgørende for mig. Hvis der var tale om et parallelt domstolssystem, så ville jeg så absolut ikke medvirke dertil, endsige være en del deraf. Parallelle domstolesystemer er absolut uacceptabelt for mig, og havde jeg haft det indtryk, at noget sådant foregik, så ville det absolut heller ikke blive med min deltagelse, siger Henrik Engell Rhod.
'Danmark har ét retssystem'
Tidende har bedt retspræsidenten forholde sig til lektor i retsfilosofi Jakob Holtermanns kritik. De spørgsmål har Henrik Engell Rhod bedt om at få på mail. I sit svar skriver han blandt andet, at han, da han sad i det såkaldte højråd i København, havde opgaver med børneattester, historiske optegnelser, revision og håndtering af myndighedernes coronaretningslinjer.
– På grund af geografi og logistik deltog jeg ikke i alle møder. Jeg har forud for dokumentaren ikke haft noget kendskab til sagen i dokumentaren. I min tid i menigheden i Rønne, der har cirka 20 medlemmer, har jeg på et tidspunkt været såkaldt rådgiver/sekretær for den menighedsleder (grenspræsident), som omtales i den artikel, som du i telefonen oplyste mig om. Jeg var senest medlem i en københavnsk menighed i min studietid for cirka 33 år siden.