'Helt absurd': Retspræsidenten højt placeret i kirkeligt 'retssystem'

'Helt absurd': Retspræsidenten højt placeret i kirkeligt 'retssystem'
En ny dokumentar rejser kritik mod Bornholms retspræsident, Henrik Engell Rhod. Foto: Berit Hvassum
TOPNYHED | KRIMI | Lørdag 23. november 2024 • 05:30
TOPNYHED | KRIMI | Lørdag 23. november 2024 • 05:30

TV2-dokumentaren "Tro, håb og voldtægt" afslører, hvordan mormonkirken udøver selvjustits i kirkens parallelle retssamfund. Ifølge dokumentaren er det kirkens øverste ledelse, heriblandt højrådet, som idømmer straf i sager om blandt andet vold, overgreb og voldtægt. Ét af højrådets medlemmer er Bornholms retspræsident, Henrik Engell Rhod.

Retspræsident ved Retten på Bornholm, Henrik Engell Rhod, er blandt hovedpersonerne i en dokumentar, der for tiden kan ses på TV2.

Dokumentaren "Tro, håb og kærlighed" beskriver, hvordan sager om blandt andet voldtægt behandles internt inden for mormonkirken, og at standard praksis for kirkens ledelse bestående af stavspræsidenten, hans to rådgivere og de 12 medlemmer af højrådet – heriblandt retspræsident Henrik Engell Rhod – er at rådgive medlemmerne til at behandle sager om vold, utroskab, voldtægt med mere inden for kirkens rammer. Kirken står i denne forbindelse både for den rådgivning og vejledning, som kirkens medlemmer opfordres til at følge, og beslutningen om den straf, som eksempelvis voldtægt medfører. Det lader altså til, at mormonkirken udøver selvjustits og driver parallelle domstole og retssamfund i Danmark.

I dokumentaren møder man Kiran, som i 2013 henvendte sig til mormonkirkens stavpræsident med sin mand, da hun gentagne gange var blevet bedøvet og efterfølgende voldtaget af sin mand Peter. Forbrydelser, som hendes mand i øvrigt tilstår.

Stavpræsidenten indbragte sagen for kirkeretten, som behandlede sagen. I en periode efterfølgende gik det godt. Men så startede overgrebene igen. I 2018 involverede Kiran og Peter derfor igen et højtstående medlem af kirkens ledelse - en ordineret biskop der er medlem af højrådet - og som er i familie med Peter.

Tidligere biskop inden for mormonkirken, Lasse Meilsøe, beskriver, hvordan det er en biskop eller stavspræsidents pligt at involvere både stavspræsidentens to rådgivere og rådets 12 medlemmer i de forskellige sager - i særlig grad sager af mere alvorlig karakter.

Det beskrives, hvordan der inden for kirken i sagerne både bliver formidlet råd og vejledning, men også udøvet selvjustits. Det vil sige, at mormonkirkens interne ledelse selv bestemmer, hvad straffen for overgrebene skal være. I dette eksempel blev Peter udelukket fra kirkens råd i et år, da dette var den passende straf ifølge kirkens ledelse.

En klar overtrædelse af straffeloven

Professor emerita i retsvidenskab og religionsret ved Københavns Universitet, Lisbet Christoffersen, siger i dokumentaren, at sagen er en klar straffelovsovertrædelse. Ifølge professoren handler det særligt om, at man ifølge paragraf 141 har pligt til at anmelde sagen til politiet, hvis man er vidende om, at de strafbare forhold fortsætter. Dette blev kirkeretten ifølge Kiran løbende orienteret om fra 2013 til 2018. Herudover påpeger tidligere anklager Stine Dahl, at parrets børn har afgørende betydning for, at sagen skulle have være anmeldt til politiet.

– Der er noget problematisk i, at kirken har kendskab til, at der foregår nogle ting i et hjem med børn. Man har jo pligt at handle, hvis man har kendskab til, at der foregår nogle ting, som kan sætte børn i en situation, der kan gå ud over deres sundhed og trivsel, siger Stine Dahl i dokumentaren.

Efter mange års overgreb valgte Kiran at lade sig skille og endte med selv at melde sin tidligere mand til politiet. Han fik to år og tre måneders fængsel, og Kiran er i dag ikke længere medlem af mormonkirken.

Kiran holder fast i, at både stavpræsidenten, de to rådgivere og højrådet kendte til sagen, også da den i 2018 blev behandlet igen.

Henrik Engell Rhod afviser at kende til den pågældende sag og ønsker desuden ikke, at hans privatliv kobles sammen med hans arbejdsliv. Han er desuden ikke enig i, at mormonkirken "udøver selvjustits og driver parallelle retssamfund".

Bornholms retspræsident

Ud over Kirans ganske åbenlyst forfærdelige oplevelse er et centralt punkt i sagen også det, at ét af medlemmerne i højrådet i den periode, hvor Kirans sag stod på, netop er siddende retspræsident ved Retten på Bornholm, Henrik Engell Rhod.

Tidende har talt med Jakob Holtermann, som er lektor i retsfilosofi ved Københavns Universitet og spurgt, om man kan have en retspræsident, som er en del af et trossamfund, der udøver selvjustits og driver et parallelt retssamfund.

– Vi har jo netop indrettet vores retssystem for, at forbrydelser skal håndteres dér. Det er ikke et privat anliggende, men et offentligt anliggende, siger Jakob Holtermann.

– Det er helt klart problematisk, hvis man sidder i ledelsen af et anerkendt trossamfund og bruger sin religiøse autoritet og dermed udøver en negativ social kontrol til at holde straffesager vedrørende kirkens medlemmer uden for retssystemet, siger han.

– Vi har flere eksempler på, at imamer har gjort noget tilsvarende. Imamer, som i stedet for at anmelde en sag til politiet, har taget den internt og idømt religiøs straf. Det er noget, vi normalt mener er dybt problematisk i et demokrati og en retsstat, hvor vi med et folketingsflertal vedtager lovgivning, der bestemmer rammerne for både proces og udmåling af straf. Så hvis vi har nogen, der systematisk sidder og kanaliserer alvorlige straffesager uden om retssystemet, er det dybt problematisk. Det lyder ydermere som en kraftigt skærpende omstændighed, hvis man samtidig er retspræsident.

Hvad gør det ved tilliden for borgerne?

– Helt generelt er det ekstremt kritisabelt for alle involverede religiøse autoriteter. Men hvis man som medansvarlig ovenikøbet i sit professionelle liv repræsenterer de danske domstole, så er det ovenud problematisk, fordi man både underminerer tilliden til retssamfundet og må forventes at handle ud fra bedre viden i forhold til retssystemet. Det gør virkelig ikke noget kønt for borgernes tillid.

– Det virker helt absurd hvis en, der skal repræsentere retsstaten, vælger selv at gå uden om retsstaten, når det handler om sager, der vedrører kirkens medlemmer, siger Martin Holtermann.



Lektor i retsfilosofi ved Københavns Universitet, Jakob Holtermann, finder det problematisk for borgertilliden, at Henrik Engell Rhod i sit private virke indgår i et trossamfund, der udøver selvjustits. Privatfoto

 

Arbejdsliv og privatliv

Hvad siger du til, at Henrik Engell Rhod siger, at han ikke har lyst til at blande sit privatliv og sit arbejdsliv sammen?

– Jeg skal ikke kunne udtale mig om den konkrete sag. Men generelt gælder det, at når man har bestemte former for embeder, så kan man ikke trække en kategorisk linje mellem arbejdsliv og privatliv. Det er fordi, der gælder det såkaldte dekorumkrav for offentligt ansatte og for dommere i særdeleshed. Det er et krav om, at de i deres private liv skal vise sig værdige til embedet. Det skal de, netop fordi man er opmærksom på, at sådanne offentligt ansattes adfærd kan påvirke offentlighedens tillid til de institutioner, de repræsenterer. Og man kan næsten ikke forestille sig en mere eklatant mistillidserklæring til retssystemet og retsstaten, end hvis en af dets egne repræsentanter vælger ikke blot at lukke øjnene for en af de værste forbrydelser, men også kanaliserer dem udenom til privat religiøs tvistløsning.

– Der er også den meget konkrete risiko, hvis en af de involverede religiøse autoriteter er dommer, at de øvrige religiøse beslutningstagere i sagen og ikke mindst offeret kan blive vildledt i opfattelsen af, at der bliver truffet beslutninger i overensstemmelse med gældende dansk ret. Det er dybt problematisk.

– Og endnu værre må det være, hvis offeret kan se, at det er retsstatens lokale repræsentant, der sidder og bifalder en udenretlig bilæggelse. For den der er offer, må det være meget vanskeligt ikke at opfatte situationen som et klart signal om, at sagen hermed er lukket, og at vedkommende kan skyde en hvid pind efter at opnå retfærdighed ved domstolene. Det gælder ikke mindst, hvis den pågældende dommer ovenikøbet er præsident for en meget lille byret.

– Hele ideen med straffesager i en retsstat er, at det ikke er private anliggender. Den enkelte retssag kan have en præventiv effekt, fordi den kommunikerer noget til andre, som kunne finde på at begå lignende kriminalitet. Men denne grundlæggende retlige kommunikation er det her kirkelige højråd med til at underminere med beskeden om, at hensynet til det religiøse ægteskab sættes over hensynet til offeret.

Hvad mener du, at der bør ske fremover?

– Hvis man bliver opmærksom på, at en dommer medvirker til systematisk at holde straffesager væk fra retssystemet af religiøse grunde, så bør man kraftigt overveje en tjenstlig sanktion. I et demokrati har religionen vigepligt. Og hvis loven ikke giver mulighed for det, bør en lovændring overvejes.

– Herudover vil jeg også mene, at dette burde have nogle konsekvenser for godkendelsen af trossamfundet. Og også her bør man overveje en lovændring, hvis det ikke er muligt inden for gældende ret, siger Jakob Holtermann.

'Det er ord mod ord'

Selvom Kiran understreger, at både Stavspræsidenten, hans to rådgivere og højrådet var bevidste om, at voldtægterne fortsatte i 2018, fastholder retspræsident Henrik Engell Rhod over for Tidende, at han ikke kendte til den enkelte sag.

– Jeg har ikke deltaget i den sag, som omtales i dokumentaren, eller andre sager omhandlende medlemmers forhold til kirken. I sager af personmæssig karakter har jeg ikke deltaget.

Det står i skærende kontrast til Kirans udlægning af sagen. Hvad siger du til det?

– Det er jo der, hvor det står ord mod ord. Jeg kan kun sige, at jeg ikke kender til den, og jeg kan så forstå, at kirken udtaler, at de heller ikke kender til den.

Men hvad siger du til, at Kiran i dokumentaren fortæller, at både Stavspræsidenten, hans to rådgivere og højrådet havde kendskab til sagen i 2018?

– Det ved jeg jo slet ikke, for jeg har jo slet ikke haft kendskab til den.

Så havde du været vidende om sagen, havde du da handlet?

– Hvis der på nogen måde er tale om en håndtering af noget, som hører under landets domstole, så må jeg jo tage skarp afstand fra at håndtere det internt. Det, der hører under landets domstole, hører til der, og ikke andre steder. Jeg tager skarpt afstand fra eventuelle parallelle domstolesystemer, uanset deres karakter.

Er det ikke en stilsigende accept af kirkens ageren, når man er eller har været en del af kirkens interne kirkeret? Er man så ikke en del af det fællesskab, som ifølge dokumentaren udøver et parallelt retssamfund?

– Det, der er mit kendskab, det er, at der udøves ikke parallelt domstolsaktivitet, sådan som jeg forstår kirkens principper, og det er afgørende for mig. Hvis der var tale om et parallelt domstolssystem, så ville jeg så absolut ikke medvirke dertil, endsige være en del deraf. Parallelle domstolesystemer er absolut uacceptabelt for mig, og havde jeg haft det indtryk, at noget sådant foregik, så ville det absolut heller ikke blive med min deltagelse, siger Henrik Engell Rhod.

'Danmark har ét retssystem'

Tidende har bedt retspræsidenten forholde sig til lektor i retsfilosofi Jakob Holtermanns kritik. De spørgsmål har Henrik Engell Rhod bedt om at få på mail. I sit svar skriver han blandt andet, at han, da han sad i det såkaldte højråd i København, havde opgaver med børneattester, historiske optegnelser, revision og håndtering af myndighedernes coronaretningslinjer.

– På grund af geografi og logistik deltog jeg ikke i alle møder. Jeg har forud for dokumentaren ikke haft noget kendskab til sagen i dokumentaren. I min tid i menigheden i Rønne, der har cirka 20 medlemmer, har jeg på et tidspunkt været såkaldt rådgiver/sekretær for den menighedsleder (grenspræsident), som omtales i den artikel, som du i telefonen oplyste mig om. Jeg var senest medlem i en københavnsk menighed i min studietid for cirka 33 år siden.

– Jeg har forstået på tv-dokumentaren, at der beskrives to forløb: Dels et forløb omkring 2013, som kvinden og hendes daværende mand gjorde kirken bekendt med, dels et senere forløb omkring 2018, som der ifølge dokumentaren er uenighed om kirkens kendskab til.

Henrik Engell Rhod påpeger, at han ikke har været leder – grenspræsident eller biskop – af en menighed på Bornholm eller nogen andre steder.

– Det er vigtigt for mig at påpege, at enhver retsorden med såkaldte paralleldomstole er aldeles uacceptabel, både for mig personligt og efter kirkens egne grundprincipper, der utvetydigt fastslår, at man skal indordne sig landets myndigheder og love og handle etisk. Da jeg blev kontaktet af dokumentarens journalist, var det første gang nogensinde, at jeg hørte om sagen, der chokerede mig mindst lige så meget, som den helt forståelig har chokeret andre. Det strider dybt mod mine værdier at behandle et menneske på den uværdige måde, der beskrives i dokumentaren. Hvis dokumentarens udlægning af kirkens håndtering af sagen er korrekt, tager jeg selvfølgelig klar og utvetydig afstand fra sådan håndtering, skriver han.

– Jeg er i min tid i kirken aldrig stødt på situationer, der kunne have såkaldt paralleldomstol, udenretlig bilæggelse af civile tvister eller lignende over sig. I givet fald ville jeg have sagt fra. Overtrædelser af landets love og løsning af civile tvister m.v. hører udelukkende under landets myndigheder at håndtere. Danmark har ét retssystem, lyder det i mailen fra retspræsidenten.

– Hvis det erfares, at et medlem ved landets domstole er dømt for en lovovertrædelse, kan kirken beslutte at begrænse eller afslutte personens medlemskab af kirken. Tilsvarende som andre foreninger, organisationer m.m.

Henrik Engell Rhod påpeger, at han under sin mangeårige ansættelse som dommer altid har overholdt de forpligtelser, der påhviler en dommer.

– Jeg har forstået, at Kirkeministeriet har indledt en tilsynssag i forhold til kirken. Jeg har som beskrevet i min tid som medlem af kirken ikke oplevet, at kirken har forbrudt sig mod landets love eller handlet uetisk. Hvis tilsynssagen viser, at kirken har forbrudt sig mod landets love, og anerkendelsen som trossamfund inddrages, må jeg personligt overveje mit engagement i trossamfundet, skriver Henrik Engell Rhod.

Fakta

Mormonkirken hedder retteligt Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

På Bornholm findes kirken på Herman Blems Vej i Rønne. Menigheden består af cirka 20 medlemmer.

På landsplan har kirken 22 menigheder og 4.430 medlemmer.


 

FÅ ABONNEMENT