Professor vil have retspræsident undersøgt

Professor emerita ved Roskilde Universitet Lisbet Christoffersen mener, at retspræsidenten på Bornholm, Henrik Engell Rhod, bør undersøges af Domstolsstyrelsen i en såkaldt dekorumsag. Det sker, efter retspræsidenten i forrige uge medvirkede i en TV2-dokumentar om intern håndtering af voldtægter og overgreb i mormonkirken.

Domstolsstyrelsen bør gå ind i sagen om retspræsident Henrik Engell Rhod. Sådan lyder det fra professor emerita, Lisbet Christoffersen, som udtaler sig til Tidende om den seneste tids kritik mod retspræsidenten og hans rolle i forbindelse med en TV2-dokumentar om overgreb og voldtægter blandt mormonkirkens medlemmer. Sager, hvor mormonkirken ifølge dokumentaren udøver selvjustits.

Dokumentaren "Tro, håb og voldtægt" handler om mormonkirkens interne retssystem. Tidende dykkede i weekenden ned i retspræsident Henrik Engell Rhods rolle i den pågældende sag, og i den forbindelse udtalte lektor i retsfilosofi ved Københavns Universitet, Jakob Holtermann, at der var tale om en "absurd dobbeltrolle" for den bornholmske retspræsident og chef på Tinghuset i Rønne, som ifølge voldtægtsofferet havde kendskab til voldtægtssagen, der fandt sted i årene mellem 2013 og 2018. I noget af den pågældende periode sad Henrik Engell Rhod sammen med det resterende højråd i mormonernes kirkeret. Henrik Engell Rhod selv afviser dog at kende til sagen.

Professor emerita ved Roskilde Universitet, Lisbet Christoffersen, som også medvirkede i TV2-dokumentaren, siger til Tidende, at der ifølge hende er tale om en klar dekorumsag. Dekorum er den adfærd og opførsel, som embedsfolk, herunder i særlig grad dommere, skal udvise i deres private virke, for at bevise sig værdige til deres embede.

– Dommere har ligesom alle andre i det her land fuld religionsfrihed. Det blev faktisk debatteret ganske omfattende under den grundlovgivende rigsforsamling i 1848. Så man kan sagtens være et aktivt medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og være retspræsident på Bornholm. Det er ikke der, problemet ligger.

– Men når dommere i deres private virke inden for deres trossamfund støder på noget, som er strafbart og endda har en aktiv rolle i forhold til noget, som er strafbart. Noget hvor selv præster ville have pligt til at bryde deres tavshedspligt og gå til politiet, fordi der er tale om en fortsat forbrydelse. Og det er jo det, vi taler om her. Der er tale om en forbrydelse, som fortsætter og fortsætter. I den situation har det stået i lovgivningen allerede siden Danske Lov fra 1683, at præster har pligt til at bryde deres tavshedspligt, som ellers er hellig.

– Når præster i den situation ville have haft pligt til at gå til politiet for at afværge en fortløbende forbrydelse, så må dommere også, selvom de er i deres private grundlovsbeskyttede religionsfrihed, have en tilsvarende pligt. Derfor er jeg enig i, at der må være et dekorumspørgsmål her, siger Lisbet Christoffersen.

– Man skal reagere med sin faglighed, når man ser noget, som selv præster burde have reageret på.

– Derfor er jeg enig i, at der må være en dekorumsag, og det må være Domsstolsstyrelsen, der tager sig af det. Hvordan de gør det, skal jeg ikke blande mig yderligere i, men en dekorumsag må der være.

– Jeg minder også om noget andet, som er grundlovssikret. Nemlig det faktum, at dommere ikke kan afskediges. Men selvfølgelig skal dommere passe deres embede og være værdige til deres embede. Så der må være en samtale, der skal føres mellem retspræsidenten på Bornholm og Domstolsstyrelsen.

Professor Emerita, Lisbet Christoffersen, mener, at der bør være en dekorumsag om retspræsident Henrik Engell Rhods rolle i sagen om Kiran. Foto: Heiner Ank

Periodiske samtaler

I Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, også kendt som mormonkirken, skal alle medlemmer medvirke i såkaldte "periodiske samtaler". Samtalerne bliver foretaget af den lokale biskop eller grenspræsident, alt efter menighedens størrelse.

Der er dog én undtagelse. I sager af mere alvorlig karakter tages det nemlig helt op på Stavspræsidentens niveau, som er den øverste leder af den mormonske kirkeret. Stavspræsidenten belyser herefter sagerne sammen med de to rådgivere og højrådet i et såkaldt disciplinærråd.

Ifølge Kiran, hovedpersonen i TV2's dokumentar, var både familiens lokale biskop og Stavspræsidenten, Erik Bernskov, inde over sagen og blev løbende orienteret om de vedvarende overgreb i hjemmet.

Det er derfor Kirans klare opfattelse, at højrådet i perioden fra 2013 til 2018 havde kendskab til, at overgrebene i familien fortsatte.

Kirken ændrer formuleringen

Mormonkirken har tidligere over for TV2 kategorisk nægtet at have haft kendskab til, at overgrebene fortsatte helt op til 2018. Men nu viser en intern orientering, som blev sendt rundt til kirkens medlemmer, og som kirken ydermere har forsøgt at lægge et røgslør omkring, at kirkens udlægning af sagen har ændret sig.

I den interne skrivelse, som Tidende er i besiddelse af, fremgår det nu, at "ingen af de involverede kirkeledere har en erindring om at være blevet underrettet om nogen form for fortsat misbrug."

Skrivelsen blev sendt ud til mormonkirkens medlemmer lørdag den 16. november, måske en anelse forhastet. Dagen efter modtog medlemmerne nemlig også følgende besked fra kirken:

– Vi har modtaget anmodning fra vores Stavspræsident om ikke at dele den meddelelse der blev gennemgået i kirken i dag og som jeg har udsendt tidligere, på Facebook eller andre sociale medier.

– Det har ikke været intentionen at dele dette med den brede befolkning. Hvis det bliver besluttet at offentliggøre brevet, vil det ske via Stavspræsidenten.

Intet kendskab

Henrik Engell Rhod fastholder, at han ikke havde kendskab til sagen da den stod på i kirkeretten.

– Jeg har forud for henvendelsen fra dokumentarens journalist intet kendskab haft til sagen i dokumentaren, og den har aldrig været nævnt eller behandlet, hvor jeg har været til stede, siger han.

Justitsminister Peter Hummelgaard, som også vedvirkede i TV2-dokumentaren, er blevet forelagt Lisbet Christoffersens kritik. I et skriftligt svar fra Justitsministeriet fremgår det dog, at ministeren på nuværende tidspunkt ikke ønsker at udtale sig om sagen.

Domstolsstyrelsen oplyser til Tidende, at spørgsmålet om overholdelse af dekorumkravet i forhold til en dommer ikke hører under styrelsens kompetence.

– Der gælder således et særligt system i forhold til dommere i lyset af dommernes grundlovssikrede uafhængighed, skriver Domstyrelses presseafdeling til Tidende.