– Men når dommere i deres private virke inden for deres trossamfund støder på noget, som er strafbart og endda har en aktiv rolle i forhold til noget, som er strafbart. Noget hvor selv præster ville have pligt til at bryde deres tavshedspligt og gå til politiet, fordi der er tale om en fortsat forbrydelse. Og det er jo det, vi taler om her. Der er tale om en forbrydelse, som fortsætter og fortsætter. I den situation har det stået i lovgivningen allerede siden Danske Lov fra 1683, at præster har pligt til at bryde deres tavshedspligt, som ellers er hellig.
– Når præster i den situation ville have haft pligt til at gå til politiet for at afværge en fortløbende forbrydelse, så må dommere også, selvom de er i deres private grundlovsbeskyttede religionsfrihed, have en tilsvarende pligt. Derfor er jeg enig i, at der må være et dekorumspørgsmål her, siger Lisbet Christoffersen.
– Man skal reagere med sin faglighed, når man ser noget, som selv præster burde have reageret på.
– Derfor er jeg enig i, at der må være en dekorumsag, og det må være Domsstolsstyrelsen, der tager sig af det. Hvordan de gør det, skal jeg ikke blande mig yderligere i, men en dekorumsag må der være.
– Jeg minder også om noget andet, som er grundlovssikret. Nemlig det faktum, at dommere ikke kan afskediges. Men selvfølgelig skal dommere passe deres embede og være værdige til deres embede. Så der må være en samtale, der skal føres mellem retspræsidenten på Bornholm og Domstolsstyrelsen.