Jeg mener, at man tænker helt forkert, skriver Lene Riis Koefoed. Foto: Frida Flinch
Af: Lene Riis Koefoed Rø - tidligere gårdejer på Sydbornholm nu en de helt små lodsejere indenfor den røde streg
Handler Bornholms “signaturprojekt” mere om fonde end om biodiversitet?
Jeg var til møde mandag den 20/10 på Campus om ”Treparten”. Der var stort fremmøde - så stort, at det kom bag på planlæggerne. Mange ekstra stole måtte hentes.
Jeg var spændt på dette møde, hvor jeg var inviteret som lodsejer.
Det har undret mig, hvorfor man har fundet på dette såkaldte signaturprojekt, men på mødet fandt jeg ud af det: Penge
Fonde skal søges for at købe jord op, for at betale folk for at sætte i gang, for at projektere.
Men fonde støtter helst kun noget, som ser godt ud. Og det gør dette projekt - i hvert fald på papiret.
Helt forkert
Jeg mener, at man tænker helt forkert. Man lader sig styre af tanken om, hvordan man bedst kan hente penge hjem, i stedet for hvad gavner mest.
I dette område, som man nu kalder ”det bornholmske højland” (en gang kaldet Højlyngen), er der allerede meget skov, mange klippeløkker, åskrænter, levende hegn, stengærder, klipper, der stritter op i markerne (naturlige lærkepletter), små damme, gamle mergelkuler med mere, og her er mest lerjord.
Nede på Sydbornholm er der flere større marker, færre levende hegn, færre stengærder og længst mod syd: sandjord.
Kan man sælge et signaturprojekt der hedder ” flere levende hegn på Sydbornholm”? Det er nok svært. Det er for enkelt, for uambitiøst. Det vil give god mening for biodiversiteten, men ingen hæder til planlægger. Klipper er en vigtig del af salgsmaterialet. Det klinger godt i fondenes ører.
Bønder og biodiversitet
På mødet blev gentaget flere gange, at det handler om biodiversitet, og at det er frivilligt.
De fleste landmænd er meget optaget af biodiversitet, og mange har ønsker om ændringer og forbedringer, men landbrugsstøtte, landbrugspligt, EU-regler og paragraffer og enormt langsom sagsbehandling spænder ben.
Det er næsten umuligt at gøre noget frivilligt. Byboere, og de, som ikke ved bedre, betragter landmænd som ligeglade, men det er de ikke! Rigide regler hæmmer lysten.
Maskinerne bliver stadig større og mere effektive, men det er ikke ensbetydende med, at bønderne ikke nyder fuglesang og harer på markerne.
På mødet var alle planer meget diffuse - ingen ved noget. Der er udpeget et område, som skovridderen så fint sagde det: vi maler med bred pensel.
De (treparten) har ikke engang kunne lave et ordentligt kort og sende ud til lodsejerne - malet med bred pensel. Der var lodsejere (Hus og have) fra Sandvig By, som undrede sig over, at de var med. En spurgte, om hendes have skulle plantes til med skov - bekymring.
Men det hele er diffust. Der skal søges fonde til at lave forundersøgelser. Der skal findes fine tal og billeder, som kan sendes til fondene - glansbilleder.
”Måske” og ”hvis vi får penge”, blev der sagt og ”alt er frivilligt”. Men bliver det ved at være frivilligt? Det bekymrer.
Sig nej/ja
Jeg opfordrer alle lodsejere til at sige nej tak til salg til fonde og nej til alle aftaler ,hvor egen indflydelse forsvinder. Nej til at plante skov, hvor det er et krav, at den deklareres fredsskov, og især til urørt skov.
Sig gerne ja tak til tilskud til at grave dam, plante levende hegn, sætte kreaturer i klippeløkker. Sig gerne ja til tilskud til anderledes dyrkning, frugtplantager med mere. Sig også ja til, at der kan laves trampestier langs åer og marker. Vi kan godt dele med andre.
Plant også gerne skov, men for din egen skyld. Uden paragraffer. Lad den være urørt, hvis du synes.
Sig pænt nej tak til alt, som vil skulle fortsætte efter et salg (eventuelt en aftale som gælder et vist antal år efter salg)
En ny ejer skal selv kunne vælge. Vælge om fårene skal blive, og om plantagen skal pløjes op. En urørt skov, hvor ny ejer ikke må hente brænde, er ikke meget værd.
Fonde
Det skal ikke ende med, at fonde ejer hele Bornholm!
Vi bornholmere mister al indflydelse. Hvis kommunen køber jord op, så har vi stadig lidt indflydelse, men den sælger jo ud.
Dyndalen ejes af Danmarks Naturfond. De har købt den, og så er det det. Urørt skov lyder i manges ører helt fantastisk. Men der er grænser. Stier bør holdes fri og farlige træer skoves. Det sker ikke i Dyndalen.
Gulerødder er bedre end pisk. Ægte frivillighed er bedre end påtvunget frivillighed. Positive ændringer kommer bedst af sig selv.