Power-to-x på Bornholm – hvorfor det?

Hvad kan Bornholm få ud af power-to-x? Udover det åbenlyse, som er de arbejdspladser, der vil være knyttet direkte til produktionen, ser Søren Møller Christensen tre emner, som er interessante: Fjernvarme, nye grønne erhverv og grønne arbejdspladser samt innovation, forskning og uddannelser.

Grønne brændsler og særligt brint produceret på baggrund af sol- og vindenergi fylder meget i diskussionerne om fremtidens grønne energisystem. Dette er også tilfældet på Bornholm, hvor power-to-x og brintproduktion både er en mulighed i forbindelse med Energiø Bornholm og den bærende idé i CIP og Ørsteds projekt øst for Bornholm. I denne artikel vil jeg forsøge at forklare, hvorfor power-to-x og særligt brint får så meget opmærksomhed, hvorfor det kan give mening at have power-to-x-produktion på Bornholm, og hvad Bornholm kan få ud af det i form af eksempelvis arbejdspladser.

Hvorfor overhovedet power-to-x?

For at håndtere klimakrisen skal vi hurtigst muligt have omstillet alle dele af vores energiforbrug til vedvarende energi. Den mest optimale løsning vil i mange sammenhænge være at udskifte kul, olie og andre fossile brændsler med elektricitet. Den el, som vi bruger i vores hjem skal komme fra vedvarende energikilder som vind- og solenergi i stedet for kul og olie, og drivkraften i vores biler skal være elektricitet fra sol og vind lagret på batterier i stedet for benzin og diesel produceret af olie. Denne direkte brug af elektricitet er den mest effektive løsning, fordi næsten 100 procent af den elektricitet, der lagres i et bilbatteri blive omsat til drivkraft i bilen.

I nogle sammenhænge kan det dog ikke lade sig gøre at elektrificere. Det er eksempelvis tilfældet med størstedelen af skibsfarten og flytrafikken. Det skyldes, at det, som kaldes energitætheden er lav for batterier, mens den er mere end 25 gange større for de brændstoffer, der kan produceres igennem power-to-x – eksempelvis brint, ammoniak, methanol og jetfuel. Energitæthed er et udtryk for, hvor meget energi en bestemt energikilde har i forhold til vægten. Konkret betyder det, at batterierne til et langtrækkende fly ville veje flere gange flyets eget vægt, hvis det skulle medbringe den energi, som er nødvendig for at bringe flyet frem, og et containerskib ville ikke have plads til containere med varer, fordi skibet ville være fyldt med batterier. I de sammenhænge er der brug for andre energiformer, hvis vi skal slippe af med de fossile brændsler, og det er her power-to-x er en løsning.

Hvor effektivt er power-to-x og grønne brændsler?

Den højere energitæthed i eksempelvis brint kommer dog også med en pris, idet dele af energien går tabt i produktionen af de grønne brændsler. Ser vi på produktionen af brint foregår det ved, at vand i en elektrolyse-proces spaltes i henholdsvis brint og ilt. I den proces tabes en del af energien. Processen bliver stadig mere effektiv og udviklerne af elektrolyseteknologi taler nu om, at energitabet i produktionen af brint inden længe vil være ned på 15-20 procent. Sjovt nok er det dog netop i energitabet, at vi finder mulighederne for udvikling på Bornholm, fordi den tabte energi bliver omdannet til varme, som kan bruges i fjernvarmen og i nye typer af erhverv, der kan udnytte varmen og derigennem skabe arbejdspladser.

Hvorfor lave brint og grønne brændsler på Bornholm?

Jeg er flere gange blevet spurgt om, hvordan det kan give mening at producere power-to-x på Bornholm. Giver det ikke meget bedre mening at transportere elektricitet til København eller Berlin og omdanne den til eksempelvis jetfuels der, hvor der samtidig er en stor by med et stort fjernvarmenet, som kan aftage de store mængder af varme? Det er et logisk spørgsmål. Problematikken er dog, at det er dyrt at transportere elektricitet i kabler, mens det er billigere at transportere brint i rørledninger. Med andre ord giver det ud fra et økonomisk perspektiv bedst mening at producere brint så tæt på energikilden som muligt. Det giver sig også udtryk i, at vindmølleproducenterne arbejder på at udvikle møller, som i fremtiden vil producere brint helt inde i møllen eller på platforme tæt på møllerne. I de møller vil størstedelen af varmen gå tabt, men det forventes, at møllerne er omkostningseffektive, fordi elektriciteten bliver omdannet til brint hele tæt på energikilden. Denne type af møller kommer dog ikke i spil til Energiø Bornholm, fordi hovedfokus er på produktion af el, og fordi den nye mølletype ikke forventes at være klar før i 2030erne.

I forhold til spørgsmålet om, hvorfor det er relevant at producere brint på Bornholm er det også værd at bemærke, at Bornholm ikke er det eneste lokalsamfund, som skal finde ud af, hvad power-to-x betyder for dem. Grønne brændsler og særligt brint indgår i ideerne de fleste steder, hvor der er planer om større udbygninger med vind- og solenergi – og ofte er det i mindre lokalsamfund langt væk fra de store byer. Det er eksempelvis også tilfældet på de to andre energiøer i Østersøen, Gotland og Åland, hvor særligt Åland er langt fremme i planerne om at producere brint på baggrund af de 4-6 GW offshore vind, som kan udvikles i havet rundt om øgruppen.

Er der økonomi i at power-to-x?

Jeg er ofte også blevet spurgt om power-to-x giver mening rent økonomisk. Tænketanken Kraka har bl.a. offentliggjort en rapport, som argumenterer for, at opbygningen af en power-to-x-industri i Danmark vil kræve markant økonomisk støtte, fordi grønne brændsler i dag er dyrere end sorte brændsler. Både spørgsmålet og argumentet er logisk, men de ændrer ikke ved, at power-to-x er en uomgængelig del af løsningen på klimakrisen, og at der er politisk opmærksomhed på, at der skal findes veje, som muliggør en kommerciel produktion af grønne brændsler. Dette kan ske gennem støtte fra den danske stat eller EU, hvilket allerede sker i dag, og det vil forventeligt i fremtiden også ske gennem yderligere afgifter baseret på den mængde CO2 en bestemt type af produktion udleder, hvilket vil gøre CO2-neutrale brændsler mere konkurrencedygtige i forhold til bl.a. kul og olie. Hvad enten power-to-x hjælpes på vej af støtte eller indirekte støttes gennem afgifter på CO2, er det forventningen i energibranchen, at power-to-x i fremtiden vil være afgørende for den grønne omstilling, og på Christiansborg er der stor opmærksomhed på, at power-to-x skal være en ny dansk erhvervsmæssig styrkeposition.

Hvad får Bornholm ud af det?

Hvad kan Bornholm så få ud af power-to-x? Udover det åbenlyse, som er de arbejdspladser, der vil være knyttet direkte til produktionen, ser jeg tre emner, som er interessante.

Det mest oplagte emne er fjernvarme. Kan vi ombygge vores fjernvarmesystem, så det kan være baseret på overskudsvarme fra grøn energiproduktion? Og til hvilken pris kan det gøres? Det er et af de spændende emner, som skal undersøges af Bornholm Energi & Forsyning sammen med Rønne Vand og Varme. Lykkes det, vil det forventeligt kunne føre til lavere varmepriser og dermed gøre det billigere at være bornholmer og bornholmsk virksomhed.

Det næste emne er nye grønne erhverv og grønne arbejdspladser. Etableres der power-to-x-produktion på Bornholm vil der forventeligt være mere overskudsvarme, end vi kan udnytte i fjernvarmenettet. Der vil også være meget ilt, idet ilt er et andet overskudsprodukt, som opstår, når vand spaltes. Spørgsmålet er derfor hvilke former for erhverv vi kan bygge op omkring det, som kan kaldes Bornholms to nye råstoffer: Varme og ilt. Det kan være fødevarer i drivhuse, produktion af protein, badeland, fiskeopdræt, industrielle processer, der kræver varme og formentlig mange andre muligheder, som vil opstå efterhånden, som vi får flere erfaringer. Fra efteråret 2023 vil Baltic Energy Island sammen med en lang række samarbejdspartnere såsom Business Center Bornholm, DTU, Energy Cluster Denmark, Danfoss, CIP og Gate21 fokusere på dette emne og inddrage både bornholmske og udefrakommende virksomheder i at udvikle mulige løsninger på, hvad vi kan bruge varme og ilt til.

Det sidste emne handler om innovation, forskning og uddannelser. Som det fremgår, findes alle løsningerne ikke i dag. Det kan godt give en følelse af usikkerhed, for hvad er det vi siger ja til, og kommer det overhovedet til at ske? Omvendt er det en mulighed for Bornholm, fordi det er innovationen, som i dag driver universiteter som DTU, AAU og SDU til at deltage i aktiviteter på Bornholm, og det er innovationen, som får store virksomheder som Ørsted og Siemens Gamesa til at engagere sig i Baltic Energy Island. For Bornholm er det en mulighed for at tiltrække forskning, studerende og innovationsprojekter, som både nu og her og særligt på den lange bane er af afgørende betydning for Bornholms udvikling. Fra andre mindre samfund og byer såsom Gotland og Luleå ved vi, at etablering af universitetsuddannelser og innovationshuse understøtter etablering af nye virksomheder og udvikler eksisterende virksomheder til at blive mere konkurrencedygtige.

Er det så en god ide?

Som beskrevet er det meget, som taler for, at power-to-x kan blive et fremtidigt erhverv på Bornholm, der både direkte og gennem afledte erhverv kan være med til at styrke øen økonomi. Vejen derhen kræver dog både innovation og dialog, hvis det skal blive en succes. I Baltic Energy Island er vi både klar til at indgå i dialogen om power-to-x på Bornholm, og vi er klar til at bidrage til at finde de løsninger, som skal til for at indfri potentialerne.

Info

Baltic Energy Island er Bornholms erhvervsfyrtårn. Baltic Energy Island er en fond, der har til formål at gøre Bornholm til et knudepunkt i Europa for grønne energiteknologier. Lokale og nationale virksomheder, universiteter, forskningsinstitutioner og myndigheder deltager i Baltic Energy Islands aktiviteter, der har som mål at skabe grønne arbejdspladser på Bornholm og i Danmark og udvikle nye teknologier, der muliggør den grønne omstilling.

Hvor drømmer vi os hen?

Hvor drømmer vi os hen? Under den overskrift sætter Tidende sammen med Baltisk Bro, LAG-Bornholm, CRT og De Bornholmske Borgerforeningers Samvirke gang i en række debatter.

Den anden er med temaet Energiø Bornholm og handler om de muligheder og udfordringer, som vi står overfor i arbejdet hen mod det enorme energiprojekt. Temaet afsluttes med en debatsalon i Elværket i Rønne tirsdag den 23. maj klokken 16.30.