Pavas umodne og naive indlæg

Det store spørgsmål er, hvor meget barn kan man som voksen tillade slg at være, uden at ansvaret smuldrer mellem fingrene på én?

Kære Poul Pava

Angående dit lille debatindlæg i Tidende. Du skriver, at du undres over, at kommunen ofrer ressourcer på at bevare den gamle slotsruin Hammershus, som du mener burde være jævnet med jorden forlængst.

Økonomisk set den rene tilsætning.

Skulle vi rette os efter din logiske tankegang, må det vel være rundkirkernes tur næste gang, ellers er Danmark fyldt nok op med gamle huse og slotte at kaste sig over!

Du har efter 22 års bosættelse på øen besøgt Hammershus for første gang, og oplevelsen var en katastrofe, da det eneste, du forlod stedet med, var et hovede fuld af sten og grus.

Poul, jeg kender dig ikke nok tll at vide, hvem du er, f.eks. hvilken skole du har gået i. Men jeg ved, at du tegner som et barn. Så uanset hvad jeg ellers kender til dig, så har jeg på den viden bedre forstået dit noget umodne og naive indlæg.

Det store spørgsmål er, hvor meget barn kan man som voksen tillade slg at være, uden at ansvaret smuldrer mellem fingrene på én?

Apropos skole, så har jeg dig mistænkt for at have siddet og kigget ud af vinduet i historietimen og fulgt får og gedernes færden derude, for så meget véd jeg om dig, at du kommer fra det tørre Jylland.