Pavas tarteletdrøm

Pava er ikke kommet på tavlen. Det er han ked af.

Hej Pava, kan du mødes med mig i Ekkodalen, så spiser vi en tartelet sammen klokken 13 i dag?

– Nej. Der gider jeg ikke ned, Kristoffer.

Nå hvorfor ikke det?

– Vi er uvenner ham tartelet kongen og så mig.

Nå da. Hvad nu, Pava. Jeg ville godt lige drøfte vores samarbejde, og du vil jo ikke med til vores julefrokoster, så det da på tide, jeg giver en bid mad.

– Han påstår den dag, jeg var nede at stemme hans klaver, at jeg har givet hans hund mindst fire tarteletter, fordi jeg foreslog ham, at jeg da godt kunne vinde den konkurrence om at have ædt flest her på Bornholm. Derfor er vi uvenner ja.

Okay, så må I jo blive venner igen, Pava.

– Niks vi kan køre et andet sted hen. Jeg vil ikke ned til ham.

Hvorfor har han sagt, at du har givet hans hund tarteletter da?

– Fordi den skulle til dyrlæge, efter at jeg havde spist seks tarteletter, og der fandt de et ben nede i maven på den, som havde sat sig fast, og så mindst, siger han, fire hele tarteletter, som han påstår, jeg har givet den og snydt med konkurrencen.

Har du snydt da, Pava?

– Nej gu har jeg ej snydt, Kristoffer. Hvor ved han fra, det er mig, der har fodret hans hund med hønsefyld. Den har maks fået en af mig, fordi den hoppede op og slikkede ned i en af dem, og der må den så ha ædt det ben. Det kan jeg jo ikke gøre for vel?

Nej, det er da rigtigt. Jeg syntes nu, vi skal køre derned alligevel og så få en snak, Pava.

– Niks, han påstår også, jeg skal betale den regning til dyrlæge, og ellers skal jeg stemme hans klaver to gange uden beregning. Så er vi kvit, siger han. Hvad hvis det var mig, der havde fået det ben galt i halsen, så var jeg måske blevet kvalt, Kristoffer?

Ja ja, selvfølgelig. Men det går nok det hele, tænker jeg.

– Han skal bare holde sin kæft og passe sine tarteletter og så få mig sat på den liste og anerkende, at jeg har ædt mindst fem tarteletter. Men han påstår, jeg har snydt og endda sagt, at det kun er mig, der kan finde på at gøre sådan nogle ting. Ingen andre kunne finde på det end mig.

Ja, det skal jeg ikke blande mig i, Pava. Men få det ud af verden med Christian. Det synes jeg, du skal.

– Ikke før han sætter mig på tavlen. Hans hund må have spist de tarteletter dagen før så ja.

Ja ja, Pava. Hvor skal vi så hen, synes du?

– Jeg har ikke tid i dag, Kristoffer. Det må blive en anden dag. Hvad vil du drøfte. Hvad har jeg nu gjort forkert?

Ingenting absolut. Det er mere for at afstemme det hele og også give en frokost.

– Jamen jeg gider ikke ned til ham. Det må blive en anden dag. Farvel. Jeg har ikke tid i dag. Farvel.

Ja, okay så. Vi tager det en anden dag. Hav en rigtig god dag Pava. Farvel.