Pavas dødsplaner undervejs

Pavas dødsplaner undervejs
KOMMENTAR | DEBAT | Mandag 17. april 2023 • 05:30
Af:
Poul Pava
KOMMENTAR | DEBAT | Mandag 17. april 2023 • 05:30

Efter Thailand går det ned ad bakke for Pava. Nu er han på kur og vil planlægge sin begravelse på avisen.

– Hallo chef. Den er helt galt med mig. Jeg har været til lægen og fået tjekket min sukkersyge og fået udskrevet piller fra noget, man ikke skal have med hjem fra Thailand.

– Det er ikke sikkert, jeg kan blive ved på Tidende. Jeg var ved lægen omkring min sukkersyge, og det var ikke gode nyheder, de kom med ude på Paradisvej - lægerne derude. Det er måske snart slut for mig, Kristoffer. Det er alvorligt, chef. Hallo for fanden!

Øhh hvaba, hvad siger Pava i dag. Jeg har lidt travlt. Hvad nu, Pava?

– Jeg har været ude på Paradisvej fem gange i denne uge. Masser af blodprøver frem og tilbage. Der er sindssygt mange syge mennesker her på vores grønne ø, kan jeg konstatere - både gamle, unge og helt små børn. Der er fyldt op med syge mennesker derude hver dag, selvom vi er en grøn ø, og så tænker jeg, hvor fanden er Tidende henne i den klinik - et stativ eller et tilbud til dem, der venter?

– Ikke en eneste avis hænger derude, men masser af kunder i den klinik hver dag. Det eneste, de har, er Ude og Hjemme, og så en masse brochurer omkring sygdom og alt det, vi kan fejle.

Nå, hvor vil du hen? Jeg har lidt travlt idag, Pava - hvad fejler du nu?

– Jeg er alvorlig syg med en blodfedtprocent på 30. Det højeste, hun nogensinde har set og en masse andre røde tal, plus det, jeg tog med hjem fra Thailand: Pistol kaput, som vi siger. Det fra Bangkok kan klares med antibiotika og penicellin. Men min fedtprocent og blodtrykket, det kan jeg dø af, siger min læge. På en skala fra 0 til 10, hvor 10 er det værste, fik jeg 9, Kristoffer - altså tæt på at forlade denne verden, Kristoffer.

Av Pava. Det skal nok gå, men jeg har desværre alt for travlt i dag. Bare send det ind, som du plejer.

– Hør efter, Kristoffer, jeg ville spørge, om du, hvis jeg dør før tid, måske ville bringe nogle ord i avisen omkring mig? For eksempel kunne du skrive: En stor fritænker er gået bort, en stor kunstner har forladt denne ø, en stor poet og en uerstattelig medarbejder på Tidende har i dag eller i går forladt denne jord.

Nej, Pava. Det giver ikke mening at planlægge din nekrolog nu. Jeg har desværre travlt. Hvad skal vi med det her?

– Hør efter, chef. Mit forslag er: "Pava er gået videre og levede livet vildt - måske for vildt" og så en krans i kirken fra jer, hvor der står: FRA TIDENDE: FAR BETYDER GOD, VEL BETYDER REJSE, God rejse POUL PAVA - og så hejse flaget på halv og mindes mig? Hvad tænker du – du kan selv tilføje lidt mere eventuelt?

Nej, Pava. Det bliver for tosset. Du er ikke død. Ro på, Pava. Tag den nu lige med ro. Måske du skal spise sundere og dyrke motion. Det andet, synes jeg, virker desperat.

– Lægen siger, jeg skal spise rødt kød, masser, så jeg har købt flankestegs hos Spar-købmanden. Det kan sænke min fedtprocent og mit blodtryk, så det æder jeg morgen, middag og aften. Men jeg har dødsangst, og det kan du ikke bare gøre nar af. Det er alvorligt, Kristoffer. Det siger min læge. Det er ikke en spøg, Kristoffer.

Nå men så må du leve anderledes. Vi kan selvfølgelig aftale, at hvis du dør før mig, så skriver jeg en selvfølgelig en nekrolog. Men tag det roligt. Det skal nok gå. Men må gå nu. Farvel.

– Det fra Thailand kan klares med piller. Men det andet kræver en helt anden indsats. Det tror jeg ikke, jeg kan, chef - så hellere dø tidligt og have levet livet fuldt ud. Jeg tror, jeg har fået en depression igen. Men lægen ville ikke udskrive noget. Hun siger, at så længe jeg kan rejse til Thailand, så er jeg rask nok. Men det er jeg ikke. Jeg er alvorligt syg mentalt og også kropsligt - bonderøve derude på det lægehus. De ved ingenting om mig, men tjener boksen på syge mennesker som mig med alle deres negative blodprøver.

Ja, jeg smutter Pava. Jeg har desværre ikke mere tid nu. Det går nok, som jeg siger. Jeg bliver nødt til at afslutte nu.

– Hvis jeg stiller træskoen, så vil jeg nok gerne vide hvem, der kan erstatte mig. Det kan ingen. Husk at jeg aldrig fik kontor, fordi I er for nærige deroppe. Men det kan I komme til fortryde, I fedterøve. Julefrokosten kom jeg heller ikke med til. Så er det sagt. Farvel. Så må vi se, om jeg skriver næste uge, eller jeg får en flot nekrolog fra jer. Det er da det mindste, I kan give mig.

Farvel Pava.

Dut dut dut

– Følelseskolde amatører - alle sammen på den avis. Så er det sagt fra en fritænker. Og husk: Ære være Poul Pavas minde - hallo og flag på halv. Hmm.

Dut dut dut.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT