Eller måske har du en direkte psykiatrisk diagnose, hvor du dog kan have et tåleligt liv ved at få den korrekte medicin, og hvor forhåbentlig omsorgsfulde mennesker kan hjælpe dig i din hverdag.
Du er ikke længere en del af det såkaldte “normale – pulserende liv” – men tro mig: du er ikke alene. Der er efterhånden flere og flere, der bliver “medlemmer af klubben.”! Befolkningen i Danmark lider mere og mere af stress og psykiske problemer.
Jeg har ikke løsningen? Kan man stoppe udviklingen? Næppe! Men vi må skabe bedre, bæredygtig menneskelig eksistensvilkår. Måske som de første i hele den vestlige verden?
Du og jeg/filosoffer/fremtidsforskere/politikere/. Vi må alle på banen. Nye ideer eftersøges: Sæt en dusør på højkant!
“Hvad gør vi nu lille du”? Hvor går man hen med angsten og uroen? Gemmer sig væk? Nej, det rigtigste er at søge læge.
Så bliver man måske henvist til psykiatrisk afdeling. Hvad ellers – er der andet at gøre? Hvis venner og familie ikke kan hjælpe mere. Personalet er formentlig i underskud. Alt skæres jo ned i vores tid. Nå, men man får forhåbentligt noget beroligende medicin, og forhåbentlig også samtaleterapi. Jeg skal ikke “kloge” mig for meget på det. Jeg kender kun det, som jeg hører i pressen hver eneste dag, når jeg hører såkaldt “dårligt nyt”. Og dog! jeg har flere års erfaring igennem et arbejde som frivillig på et værested på Nordfyn.
Men nu kommer det sværeste: udskrivelsen fra psykiatrisk afsnit, hvis man ikke har noget eller nogen at komme hjem til.