Om at arbejde på en paragraf 94-kontrakt

Gode råd er dyre, men nedenunder fås de gratis.

Jeg er ansat på paragraf 94 til at passe min demente mand i eget hjem.

Dette læserbrev skriver jeg for at fortælle dem, som overvejer det samme, at de skal tænke sig godt om.

Det er ingen dans på roser. Det er hårdt arbejde. Man er alene om det. Man skal kæmpe for det hele selv. Ingen kommer og tilbyder hjælp, ingen fra det offentlige. Man skal være både fysisk og psykisk stærk.

Gode råd med hensyn til løn og tid:

1. Godtag ikke det første tilbud du får i timer/minutter pr. uge. Godtag heller ikke det næste. Måske det tredje. Der lægges ud med et skambud.

2. Køb et stopur så du kan tage tid på dit arbejde. Hold fast i at det er sådan.

3. Husk at man ikke kan holde ferie fra sit arbejde uden ægtefællen sendes til Sønderbo eller ens hjem bliver invaderet af hjemmeplejen.

4. Selvom du ikke holder ferie, bliver du alligevel registreret som at holde ferie i fem uger. Det sker helt automatisk uden nogen har sagt det til dig.

5. Du kan blive overrasket over, at der bliver trukket mange tusinde kroner på lønsedlen, uden man forstår hvorfor. (Jeg blev trukket for 16.000 kr med begrundelsen ”feriedifference”, fordi jeg startede med 10.35 timer/uge og gik op til 24 timer/uge i mit år 0.)

6. Selv om du arbejder de fleste vågne timer (og sover let), kan du maksimalt få løn for 48 timer/uge

7. Forvent lange svartider.

8. Ringer man til kommunens hovedtelefonnummer, kan man ikke stilles om til demensvejlederen, og man kan ikke få et direkte nummer, men må vente på, at man ringes op.

9. Demensvejleder er også visitator, altså to kasketter. Det er ikke så heldigt. Men hvis man ved det, og har gjort sit forarbejde godt med stopur og nedskrevne argumenter går det.

10. Forvent at det du får på papir om arbejdstid kan virke meget upersonligt og ligefrem nedværdigende: ”omsorgsrelateret indsats i DV 6 min. 5 min til at motivere borger til tur og vejledning i tøj som passer til årstiden. 1 minut til at sikre at borger er kommet hjem”

11. Forvent at din arbejdsseddel er skrevet i minutter.

12. Forvent også at du skal sidde med papir og lommeregner for at kontrollere din ansættelseskontrakt. Tro ikke på at minuttallet passer. Jeg har oplevet afvigelse på flere timer. Det skal du være forberedt på at gøre mens du arbejder, mens din ægtefælle går rundt og rundt om dig so en løve i bur. Dit egentlige arbejde må du tilsidesætte, for at vide du skriver under på en korrekt kontrakt.

13. Husk at der er noget som hedder aften og nat. I mit første halve år fik jeg ikke aftens- og nattillæg, fordi jeg var vant til at tænke i ”det gør man jo bare”, om at sørge for at minde om tandbørstning og finde nattøjet frem etc.

14. Forvent at man siger ”profitere” i stedet for have gavn af og lignende upersonligt fagsprog .

15. Hvis du er vant til løbende at få oplysninger om dit og dat fra det arbejde, du har nu, så tro ikke det er noget man også får i et paragraf 94-job i Bornholms Regionskommune.

16. Har du et godt og vellønnet job nu, så tænk dig godt om, før du eventuelt bestemmer dig til at få et paragraf 94-job.

Gode råd i det daglige:

1. Vær tålmodig

2. Glem alt om almindelig standard af rengøring

3. Væn dig til at andre folk glor, både på din ægtefælle fordi denne er synligt anderledes, og på dig fordi du måske kører til byen i gummistøvler og arbejdstøj. Læg alt det ”fine” fra dig, det har du hverken tid eller overskud til.

4. Prioriter det væsentlige og lad alt andet være… det kan der rettes op på senere. Bild dig ikke ind at du er doven, hvis du går i stå er det måske af kedsomhed eller af nedtrykthed.

5. Fortæl gerne til alle og enhver hvad du arbejder med. Vær stolt af dit arbejde. Tænk på hvad du er værd, både for din ægtefælle, din familie OG samfundet.

6. Føl ikke at du ligger samfundet til last, fordi du bliver lønnet til at passe egen ægtefælle. Tænk på hvor mange penge du sparer samfundet for (jeg tror, at jeg har sparet kommunen for tæt på hundrede tusinde). Knejs med nakken. Du er noget værd!

7. Uden gode naboer, venner og familie kan man ikke klare dette job, man er nødt til at have nogen, der lytter til en.

Til sidst: du er den som kender din ægtefælle bedst, hold fast i det. Der kan komme mange velmenende råd og nogen gange føler man det som et direkte pres. Stå fast på det DU mener er bedst. Du ved bedst.