Nej, det er en dårlig idé!

Borgmester Jacob Trøst (C) har dette bidrag om Bornholms økonomi op til budgetforhandlingerne og kommunalvalget i 2025 i vores serie om borgmesterkandidaterne.

Det er et udtryk, som vi som politikere ofte møder, når snakken går omkring besparelser.

Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at Bornholms Regionskommunes økonomi er i vanskeligheder. Årsagerne er mange; alt fra flere ældre (en tredjedel af os er 65+), flere anbringelser af børn, stigende krav og dermed omkostninger til at drive en kommune, og så selvfølgelig den udligning, der er mellem kommunerne i Danmark, og hvor Bornholm ikke bliver kompenseret tilstrækkeligt for vores sammensætning af borgere.

Jeg vil gå lidt mere i dybden med nogle af de ting på informationsmødet om BRKs økonomi på Campus d. 14. august.

Nej'et

Men tilbage til nej'et...

Det er helt naturligt, at vi siger "nej" til det, der rammer os selv, vores familie eller nogen vi kender, på en negativ måde - og på Bornholm kender vi hinanden rigtig godt.

Men hvis man vil gøre vores (politikernes) opgave bare lidt nemmere, så bør nej'et følges af et forslag til, hvor vi så skal spare. Det er for nemt bare at sige "nej" uden at komme med et andet forslag til en besparelse - for der er jo ingen, der siger "fint, snup I bare en masse penge eller ansatte hos mig".

Administrationen og politikerne

Vi politikere har bedt vores administration om at komme med deres bedste forslag til, hvor der kan spares, hvis vi ender med at skulle spare for eksempel 64 millionrt kroner.

Det vil sige, at det er de mennesker med størst viden om kommunen, der har fremlagt deres bud på, hvordan vi kan finde 64 millioner, og stadig passe de ting, som en kommune skal passe ifølge loven.

Så er det op til os politikere at afgøre hvilke af forslagene, som vi bedst kan leve med. For der er stort set ikke nogle af forslagene, som vi synes, er en supergod idé - med mindre det er en såkaldt "investeringscase", hvor der bliver brugt nogle penge her og nu for at gøre en arbejdsgang mere effektiv og dermed billigere på sigt.

Dem har vi heldigvis nogle af hvert år, fordi vores administration naturligvis også er interesseret i, at vi driver kommunen så effektivt som muligt.

Særligt vanskeligt stillet kommune

Den store "joker" er naturligvis, hvor mange penge vi får fra puljen for særlig vanskeligt stillede kommuner.

I år søger vi om et udviklingspartnerskab med Indenrigsministeriet, fordi vi kan se, at vores økonomiske situation ikke står til forandring i de nærmeste år - nok nærmere tværtimod, hvis vi kigger på befolkningsudviklingen med flere og flere ældre.

Sådan et partnerskab løber i fire år, men selv om vi skulle lykkes, så vil vi stadig skulle søge puljen fremadrettet. Det vil bare give os en sikkerhed for et grundbeløb.

Bedre økonomi kræver arbejdspladser

Hvis vi skal skabe en bedre økonomi på Bornholm, så kræver det, at flere betaler mere i skat.

Det kan vi kun sikre ved at skabe flere arbejdspladser og ved, at flere flytter til Bornholm hele året. Vores turistbranche står for cirka 10 procent af vores indkomst på Bornholm, men mange ansatte er her kun i højsæsonen, og betaler dermed ikke skat på Bornholm. Hvis de skal flytte til Bornholm (og betale skat her), så kræver det, at de kan få arbejde hele året.

Vi skal altså skabe mere, som folk ønsker at besøge eller benytte på Bornholm hele året (I Ystad har de blandt andet Saltsjöbadet og filmstudierne som de helt store aktiviteter).

Den anden mulighed for arbejdspladser på Bornholm er øvrige private virksomheder - herunder naturligvis vores iværksættere.

Vi skal sikre at det er attraktivt at drive virksomhed på Bornholm. Vi kan godt sige nej til visse typer virksomheder (og vi skal naturligvis være kritiske), men så siger vi også nej til arbejdspladser og dermed nej til at betale for vores skoler og plejecentre. Tingene hænger sammen.

Mangel på arbejdskraft

I øjeblikket kæmper mange af vores virksomheder med mangel på arbejdskraft.

Samtidig har vi en masse mennesker, som går på pension - enten fordi de skal, eller fordi de kan. En del af dem vil egentlig gerne stadig være med til at bidrage til fællesskabet og være med til at løse de mange af samfundets opgaver, som vi mangler arbejdskraft til - både i kommunen og i private virksomheder.

Vi skal gøre, hvad vi kan, for at alle, der har mulighed for og lyst til at arbejde - uanset om det er en eller 30 timer om ugen - kan få mulighed for at bringe deres kompetencer og energi i spil til at bidrage til vores alles samfund. Vi har brug for alle, der kan og vil.

Herudover ser vi også, at flere af vores uddannelser mangler ansøgere. Vores uddannelser er et vigtigt led i fødekæden til at sikre arbejdskraft og aktivitet på Bornholm. Så her er det naturligvis også vigtigt, at vi gør hvad vi kan for både at fastholde de nuværende, men også tiltrække nye uddannelser til Bornholm.

Her er det en fornøjelse at se, hvorledes for eksempel DTU viser interesse for Bornholm - både fordi vi arbejder hen mod en energiø, men også fordi vi har virksomheder, som prioriterer udvikling, ny teknologi og projekter meget højt.

Mit ønske for Bornholm er, at vi i fremtiden ikke har brug for at søge puljen for særlig vanskeligt stillede kommuner, men at vi kan stå på egne ben og drive en kommune, som er den bedste for børn og unge at vokse op i, og at Bornholm stadig er det bedste sted i Danmark at bo.