Messerschmidt: Bornholm bør stemme nej den 1. juni

Bornholms stemme har en særlig vægt den 1. juni. Den dag bør bornholmerne vise resten af Danmark, at kun ved at satse på Nato kan vi gøre os håb om tryghed i Østersøen og et styrket forsvar over for Putins Rusland.

Tirsdag landede en amerikansk artilleribataljon i Bornholms Lufthavn; her opsatte de et raketsystem, forsvaret af 260 danske soldater fra Livgarden med pansrede køretøjer. Til havs sendte fregatten Niels Juel målkoordinater ind til raketsystemet HIMARS, som har en rækkevidde på 480 kilometer. Kaliningrad ligger 300 kilometer fra Bornholm. I en krise vil intet fjendtligt fartøj i nærheden af Bornholm kunne føle sig sikker. Det er et klart signal til Rusland om, at Bornholm ikke bare er en del af Danmark, men også er Natos hangarskib i Østersøen; det har endda den fordel, at det ikke kan sænkes.

Skal alt det gøre bornholmerne ængstelige?

Jeg har ikke boet på Bornholm under Den kolde krig, men jeg tror ikke, at bornholmerne til daglig var ængstelige for en invasion fra Warszawapagten. På den anden side forsvandt følelsen af at blive ladt i stikken efter den 5. maj 1945 nok aldrig helt.

Ene og forladt

Mens resten af Danmark fejrede befrielsen, blev Bornholm udsat for brutale russiske bombardementer den 8. og 9. maj, som lagde dele af Rønne og Nexø i ruiner og dræbte 10 indbyggere. Den efterfølgende sovjetiske besættelse viste, at skønt en del af Danmark, så var – og er – Bornholm også en fjern og udsat landsdel i en tid med krise og krig. At tilslutningen til Hjemmeværnet var – og er - større på Bornholm end i nogen anden del af Danmark er vel et udtryk for samme erkendelse.

Nu bliver Danmark igen mindet om Bornholms betydning. Ruslands ambassadør har foreløbig truet os to gange i år: i februar, da Danmark indgik en aftale om at modtage amerikanske tropper på dansk jord i fredstid. Og i tirsdags, da øvelsen ”Defender Europe 2022” blev afviklet på Bornholm.

Ruslands ”veto”

Rusland mener nemlig at have arvet fra Sovjetunionen en slags vetoret over, hvem Danmark kan invitere til Bornholm. Desværre har danske politikere selv bidraget til den fortolkning. Socialistisk Folkeparti og Venstresocialisterne kværulerede energisk for at gøre Bornholm så forsvarsløs som muligt. I 1982 nægtede den socialdemokratiske forsvarsminister Poul Søgaard et amerikansk militærorkester lov at spille på Dyrskuet i Almindingen for ikke at provokere Sovjetunionen! Han sagde oven i købet, at ”Bornholm er jo ikke en rigtig del af Nato”.

Det var en slags forløber for den såkaldte fodnotepolitik, som Socialdemokratiet henfaldt til sammen med venstrefløjen. Krav om Østersøen som ”Fredens Hav” og ”Atomvåbenfri Zone” gavnede ingen andre end Sovjetunionen og skadede Danmarks anseelse i Nato.

Natos øjne og øren

Men Bornholm blev – på trods af fodnotepolitikken – ved med at være et værdifuldt bidrag til Nato, og dermed et aktiv for Danmark: i kraft af sin fremskudte position i Østersøen, sin lyttepost på Dueodde og radaranlægget i Almindingen. De skaffede efterretninger langt inde fra det sovjetisk besatte Østeuropa og kunne løbende levere varslinger til det danske forsvar og Nato.

”Jeg kan garantere for, at Bornholm ikke mindst i en efterretningsmæssig sammenhæng har været af uvurderlig betydning for dansk og dermed Natos fælles forsvar,” er tidligere forsvarsminister Hans Engell citeret for at sige.

Og sådan er det stadig – ja, måske desværre mere end nogen sinde. Jo, det kræver livlig fantasi at forestille sig et angreb på Bornholm. Men det var på den anden side mangel på fantasi, som gjorde, at meget få forestillede sig, at Rusland ville angribe Ukraine.

Putin er utilregnelig

Det er paradoksalt, at vi i Europa lever i tider, der er mere usikre efter Den kolde krig end under den. Men Vladimir Putin er mere utilregnelig og uforudsigelig end Bresjnev og Andropov. Og Putins fortælling til den russiske befolkning er, at Rusland i virkeligheden er i krig med Nato og USA. Læg hertil, at Estland, Letland og Litauen ifølge Putins verdensopfattelse aldrig skulle have været optaget i Nato. En aggression imod de lande vil give Bornholm en enorm strategisk betydning. Og hvis en konflikt med Rusland bliver en udmattelseskrig på olie og gas, så stikker Bornholm som et ben i halsen på russisk udskibning af olie fra Primorsk gennem Østersøen.

Under Den kolde krig ville Bornholm, uden amerikanske eller britiske tropper med tunge våben, have været meget svær at forsvare imod Warszawapagten. Men hvis Bornholm i dag er mere truet end nogen sinde siden 2. verdenskrig, så kan Bornholm også føle sig mere tryg end nogen sinde under Den kolde krig.

Bornholm sikrest i Nato

Nato-alliancen aldrig har været mere sammentømret og beslutsom. Tæt på Bornholm ligger Estland, Letland, Litauen og Polen; de er udsatte, men de modtager tropper og våben fra resten af Nato og vil ikke blive svigtet, skulle det værste ske. Omsider er Tyskland med og erkender, at den tyske afhængighed af russisk olie og gas har svækket hele Europa. Nato-våben smadrer Putins krigsmaskine i Ukraine. Sverige og Finland er på vej ind i Nato. Alle dystre spådomme om, at USA var på vej til at trække sig fra Europa, er blevet gjort til skamme.

Det stiller spørgsmålet til bornholmerne den 1. juni: Hvor er vores interesser bedst tjent? Vi får fortalt af ja-siden, at der ikke er noget modsætningsforhold mellem et EU-forsvar og Nato. Men vores penge, mandskab og materiel kan ikke bruges to steder. Vi står over for enorme udgifter for at få rejst vores forsvar til at møde vore dages uventede trusler.

Hvis Bornholm ligger tæt på en front, så går den ude i Østersøen – ikke nede i et afrikansk land, vi knap kan finde på et landkort.

Et nej vil være et signal til vore allierede i Nato om, at danskerne og ikke mindst bornholmerne er klar over, hvor det gavner os at lægge vores kræfter.